I efterårsferien sender Danmark et krigsskib til Guineabugten ved Afrikas vestkyst. Missionen er at bekæmpe pirater i farvandet, hvor handelsskibe bliver angrebet og besætningsmedlemmer taget som gidsler.
Sidste år fandt næsten halvdelen af alle rapporterede piratangreb på verdensplan sted i Guineabugten og 130 søfolk blev taget som gidsler.
Det var meningen, at 'Operation Meridian', som den er blevet døbt, skulle foregå i samarbejde med andre søfartsnationer og Guineabugtens kyststater.
Men kort før afrejse står det fast, at det ikke er lykkedes Udenrigsministeriet eller Forsvarsministeriet at lave nogen aftaler. Det bekræfter Udenrigsministeriet overfor DR Nyheder.
Hverken udleveringsaftaler med regionens kyststater, så tilfangetagne pirater kan blive retsforfulgt. Eller tekniske samarbejdsaftaler med Guineabugtens lande, så fregatten må nærme sig kysten.
Det betyder, at fregatten Esbern Snare nu skal løse sin opgave under vanskelige vilkår. Selv hvis det lykkedes at pågribe pirater, kan besætningen blive tvunget til at slippe dem fri på åbent hav.
Sagt med andre ord: Danmark skal give piraterne en mindre båd, en påhængsmotor og en madpakke, så de selv kan sejle ind til land, når de bliver løsladt.
Det forklarer orlogskaptajn Kenneth Øhlenschlæger Buhl fra Forsvarsakademiet, der er militær forsker med speciale i humanitær folkeret.
- En mulighed er, at man må give de tilbageholdte pirater et egnet fartøj med en tilpas stor fremdrivningskraft og med tilpas meget brændstof, så de kan sejle i land på forsvarlig vis, når de bliver sluppet fri.
Det kan eksempelvis være en gummibåd og en mindre påhængsmotor, forklarer han. Købt og betalt af den danske stat.
- Det er en motor, der ikke er stor nok til, at man kan bruge den til pirateri. Men de kan selv sejle langsomt ind til land. Man sørger selvfølgelig for, at de får mad og vand med, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.
Vil respektere søgrænser
Søværnet fortæller, at man på forhånd har pakket udstyr til missionen, så man kan slippe pirater fri på åbent hav.
- Vi er bare redskabet eller politibilen i området. Men skal vi løslade nogen, så er vi nødt til at sikre os, at de kan sejle fra Esbern Snare, siger flotilleadmiral Carsten Fjord-Larsen.
- Fordi vi er på vandet og respekterer alle landes territorialgrænser, så skal vi selvfølgelig kunne landsætte dem sikkert i bådmateriel. Det er nu pakket ned under dækket, og Esbern Snare tager det først op, når det skal bruges, forklarer flotilleadmiralen.
- Vi kommer sikkert til at leve med, at der vil være situationer, hvor vi bliver nødt til at sætte formodede pirater i land, konstaterer flotilleadmiralen.
Ingen aftaler er et problem
Seniorforsker Katja Lindskov Jacobsen peger på, at manglen på en overdragelsesaftale er en øm tå for missionen.
Hun har for nylig skrevet en FN-rapport om pirateri i Guineabugten.
- Hvis vi gerne vil anholde pirater er det ikke særlig sandsynligt, at vi får succes med det, hvis ikke der er en overdragelsesaftale. Vi kan anholde dem, men ikke komme videre i processen, siger Katja Lindskov Jacobsen, Center for Militære Studier ved Københavns Universitet.
De manglende aftaler betyder også, at fregatten skal blive i internationalt farvand 12 sømil - eller godt 20 kilometer - fra kysten.
- Danmark vil fuldt ud respektere kyststaternes suverænitet og derfor ikke uden forudgående tilladelse sejle ind på en kyststats territorialfarvand, oplyser Forsvarskommandoen.
Det betyder, at piratskibene har "helle", hvis de sejler ind bag søgrænsen.
- Hvis man har observeret et piratskib på vej mod land, der ikke har lyst til at blive taget til fange, så kan man ikke forfølge det mere, så snart det krydser søgrænsen, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl, der tidligere var juridisk rådgiver ved piratmissionen ved Afrikas Horn.
Bredt flertal bag mission
Det er fem måneder siden, at et bredt flertal i Folketinget vedtog at sende en fregat mod Guineabugten.
- Forhåbningen er, at vores tilstedeværelse vil afskrække piraterne og gøre deres arbejde langt sværere. Vi vil med vores skibsbidrag også kunne komme kaprede skibe til undsætning, udtalte forsvarsminister Trine Bramsen (S) i foråret.
- Som stor søfartsnation med en stærk militær flåde går vi derfor forrest i kampen. Vores søværn har stor erfaring med bekæmpelse af pirateri, og jeg forventer at endnu flere lande den kommende tid til bakke op om indsatsen, sagde hun dengang.
I dag står Danmark dog fortsat alene. I modsætning til sidste gang Danmark bekæmpede pirater - ved Afrikas Horn og i Adenbugten fra 2008 til 2017 - hvor Danmark var en del af den større Nato-operation ‘Ocean Shield’.
Enegangen er, forklarer eksperterne, et solidt benspænd.
- Det er klart, at jo større og bedre en stab man har på land, jo mere effektivt kan de sejlende enheder løse opgaven, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.
- Det giver fregatten den bedste mulighed for at lave effektiv piratbekæmpelse, hvis vi har nogle aftaler på plads, siger Katja Lindskov Jacobsen.
Minister: Formål ikke at jage pirater
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) siger i dag, at missionen primært handler om at afskrække og ikke fange pirater.
- At vise piraterne, at vi er til stede i området. At klart signalere, at såfremt pirater går ombord på skibe, så kommer der nogen til undsætning, siger Trine Bramsen.
Hvad sker der, hvis fregatten pågriber pirater?
- Formålet er ikke at jage pirater eller fange pirater. Men det er klart, kommer man i en situation, hvor der er tilbageholdte, så er der også retningslinjer for det. Men det er ikke formålet med det, siger Trine Bramsen.
Idet vi ikke har en udleveringsaftale, så er vi nødt til at slippe piraterne fri, er det korrekt forstået?
- Formålet med at være tilstede er ikke at fange pirater. Vi er ikke i Guineabugten for at jagte pirater, for at skulle fange dem eller sætte dem bag tremmer, siger Trine Bramsen.
Vil stadig spænde ben
De manglende aftaler betyder dog ikke, at den danske 'Operation Meridian' er helt forgæves.
Katja Lindskov Jacobsen forventer, at den danske fregat kan gøre det sværere at være pirat ved at beslaglægge udstyr.
- Det vi har set er, at hvis man afskrækker ét angreb går der ikke længe, før de er klar til angreb igen. Så hvis man gerne vil stoppe det, kan man tage deres stiger, deres speedbåde eller våben. I rummet mellem anholdelse og afskrækkelse, kan vi måske gøre noget, siger hun.
Hvis piraterne ved, at de ikke bliver fængslet, hvor stor vurderer du så afskrækkelsen er?
- Det er stadig utrolig meget sværere at tage gidsler, hvis der kommer en helikopter flyvende meget kort tid efter. Det gør jo, at piraterne har langt mindre tid ombord på skibet. Eller at de får deres våben eller både beslaglagt. Jeg er ikke sikker på, at de ikke ved, de ikke bliver anholdt, siger Katja Lindskov Jacobsen.
Ombord på fregatten fokuserer besætningen på at løse missionen, som Folketinget har sendt dem ud på. Uanset vilkårene.
- Esbern Snare skal stadig afskrække pirater, afbryde og afværge piratangreb. Hvis man tager nogen ombord, og der ikke er grundlag for retsforførfølgelse, så er det alligevel en succes for os, hvis vi har stoppet et angreb, siger flotilleadmiral Carsten Fjord-Larsen.