Trivslen i folkeskolen har ikke været ringere, siden skolerne for ti år siden begyndte at måle den.
Men det er ikke, fordi alle skoler lader stå til og ikke gør noget, hvis elever peger på problemer med mobning, uro i timerne eller føler sig utrygge.
Tværtimod. DR har kigget på den fjerdedel af skoler, som forrige år fik de laveste målinger i social trivsel og ro og orden. Året efter havde seks ud af ti skoler mere tilfredse elever, mens det altså stadig så lige så sløjt ud på resten af skolerne.
Resultater viser, at skolerne faktisk kan og forbedrer trivslen, når de sætter ind.
- Det her er ikke et uløseligt problem. Når skoler gør en indsats, nytter det faktisk noget, siger Gordon Ørskov Madsen, der er formand for Danmarks Lærerforening.
Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) mener også, at gode indsatser virker.
- Det gør mig optimistisk. Jeg synes, at det er ret positivt, at de fleste skoler er i stand til at øge trivslen, hvis de arbejder målrettet og systematisk med det.
Mistrivsel skyldes ikke kun skolen
På 32 ud af 40 spørgsmål om trivsel, har tallene i Folkeskolernes Trivselsmåling ikke været værre i ti år.
Men mistrivsel blandt elever kan også skyldes forhold, der intet har med skolen at gøre, siger Karen Wistoft, der er skoleforsker på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole.
- Det er piger i udskolingen, der trives dårligst. De kan have spiseforstyrrelser, selvskade eller ret alvorlige diagnoser. Skolen behandler ikke. Skolen kan ikke bare gøre undervisning i matematik bedre, og så holder pigernes problemer op, og de begynder at spise normalt. Den sammenhæng er der ikke.
Karen Wistoft fortæller, at der kan være flere grunde til, at en del af de skoler, som får de ringeste trivselsmålinger ikke får bedre resultater året efter.
For det første kan skolerne have knappe ressourcer og ikke råd til at sætte ordentligt ind.
For det andet kan der også være lærere, som ikke får sat fagligheden i fokus, fordi de har nok at gøre med at holde ro og orden, inkludere elever og forsøge at skabe fællesskaber.
Sådan kan skoler forbedre trivslen
Der er flere ting i redskabskassen, som kan få elever til at trives bedre, fortæller Danmarks Lærerforening.
Det kan for eksempel være støtte fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), specielle pædagogiske indsatser i klassen eller flere timer med to lærere eller co-teaching med to voksne.
- Måling af trivsel kan bruges til at få et skarpere fokus på problemer, og dermed skærpe den indsats, der skal sættes i værk. Det er i hvert fald interessant at finde ud af, hvad der virker og har forbedret forholdene, siger Gordon Ørskov Madsen.
Mistrivsel vil altid eksistere
Mens der er et stort fokus på at nedbringe mistrivslen, er det også vigtigt at bide mærke i, at omkring af 90 procent af børnene faktisk har det godt, fortæller Karen Wistoft.
- Det er en absurd tanke helt at udrydde mistrivsel. Alle børn oplever kriser, fiaskoer og nogle børn tab. Alle er igennem et liv, som kræver en form af robusthed, siger Karen Wistoft.
Hun er netop udkommet med en ny bog om trivsel blandt børn og unge, som hun har skrevet sammen med professor Lars Qvortrup. Her er et budskab, at en del af nøglen til at forbedre trivsel drejer sig om at flytte fokus fra det enkelte individ og præstationer til fællesskaber og kompetencer.
- Jo mere fokus, der er på individet, des større risiko er der for, at børn fokuserer på sig selv, deres følelser, deres oplevelser af ikke at slå til, deres forventninger til præstationer, frem for at være i et fællesskab, der løfter noget sammen, fastslår hun.