RETTELSE: Tidligere stod der i artiklen, at forsvarsministeren gerne ser, at danske flådefartøjer skal opgraderes med 40 millioner kroner. Der er dog tale om 40 milliarder kroner.
Rammerne var noget mere beskedne for 10 år siden.
Dengang lagde Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse selv kantine til det arrangement, som i dag har vokset sig til Nordens største messe for forsvarsindustrien.
Et sted, hvor virksomheder kan mingle med repræsentanter fra Forsvaret og ikke mindst vise sine produkter frem.
Det er der i den grad interesse for.
Ikke mindre end 400 virksomheder fra 35 lande har meldt deres ankomst til Ballerup Superarena, hvor arrangementet foregår. Og det er markant flere i forhold til tidligere år.
-Der er generelt en stemning af, at det her marked vokser, siger selvstændig forsvarsanalytiker fra Forsvarsanalyse.dk, Hans Peter Michaelsen.
Han er selv til stede på messen og går rundt mellem alt lige fra pansrede køretøjer, droner og radarer og softwareteknologi til mere praktisk udstyr som uniformer og gummibåde.
Reelle våbensystemer fylder faktisk ganske lidt på messen, forklarer han.
Selv om der er få mandbårne panserværns- og luftforsvarsmissiler, der bliver vist frem, fylder våben under en tiendedel af hele udstillingen.
Det er i stedet blandt andet overvågnings- og kommunikationsudstyr, der dominerer.
Robotter til militære formål
Netop udstyr til at overvåge og afsøge er noget, som firmaet Precision Technic Defense har fokus på. Firmaet var blandt de virksomheder, som i dag var til stede i Ballerup.
Med sig havde administrerende direktør, Jesper Rom Knudsen, en robot på fire ben. Den er udstyret med flere kameraer, så den for eksempel kan sendes ind og afsøge en bygning i brand.
- Den kan se igennem røg og komme ind og afsøge et område for at se, om der ligger bevidstløse mennesker derinde, så man ved, hvilke rum man skal kigge efter, siger han.
Men det er ikke kun beredskabsopgaver, den kan klare, mener Jesper Rom Knudsen.
På samme måde kan den også bruges til militære formål og sikre et område, forklarer han.
- Den bevæger sig som en hund. Den kan komme rundt alle mulige steder. Den kan komme ind i bygninger, gå op og ned ad trapper, og uanset om den vælter, kan den rejse sig op igen.
Ifølge forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen er der generelt flere virksomheder, der har fået øjnene op for, at deres produkt måske også kan være relevant for Forsvaret.
- Det, der er karakteristisk i år, er, at Industridagene er vokset til flere gange den størrelse, det var de andre år i FMI’s bygninger, siger han.
Og det er ikke så mærkeligt, at flere byder sig til og ser muligheder for at fylde ordrebøgerne.
Der bliver nemlig skruet gevaldigt op for forsvarsbudgetterne de kommende år.
Flere penge til Forsvaret betyder nyt materiel
Det kom for alvor til udtryk i marts måned, at det danske forsvar får flere penge mellem hænderne.
Det skete med en politisk aftale – det såkaldte nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik. Aftalen betyder, at det danske forsvar kan se frem til en årlig indsprøjtning på 18 milliarder kroner fra 2033.
Allerede fra 2024 vil partierne bag aftalen dog gradvis øge forsvarsbudgettet. Det fortsætter, indtil partierne når målet om, at Danmark hvert år skal bruge to procent af landets bruttonationalprodukt på Forsvaret fra og med 2033.
Det skorter da heller ikke med politiske ambitioner for, hvad pengene skal bruges til.
Så sent som i sidste uge annoncerede forsvarsminister Morten Bødskov, at han gerne ser, at 40 milliarder kroner skal opgradere de danske flådefartøjer over de næste 20 år.
Men selv om partierne bag aftalen vil poste milliarder i Forsvaret, så er det svært at sige noget om, hvad præcist pengene skal gå til.
Det er nemlig først noget, der skal besluttes i de kommende forhandlinger om et nyt forsvarsforlig. Det forklarer Hans Peter Michaelsen.
- Man har afsat pengene, men man skal jo først lave den aftale (forsvarsforlig, red.) der skal starte i 2024, siger han.
En forsvarsindustri med vokseværk
Anders Theis Bollmann er videnskabelig assistent på Center for Militære Studer på Københavns Universitet og beskæftiger sig med militær teknologi og nye tendenser.
Han er ikke overrasket over, at messen i Ballerup har så stor interesse fra virksomheder.
For det er lige præcis et udtryk for, at der er en øget efterspørgsel efter de løsninger, som industrien kan tilbyde samtidig med, at vi ser forsvarsbudgetterne løbe i vejret.
- Der er en stemning af, at dansk forsvarsindustri buldrer derudad. Jeg tror, at der er en følelse af, at det går godt, men hele tiden med det alvorlige bagtæppe og den situation vi står i i Europa, siger Anders Theis Bollmann med henvisning til krigen i Ukraine.
Han forklarer, at der lige nu er fuld fart på forsvarsindustrien, og det er ikke kun i herhjemme.
- Mange lande, heriblandt Danmark, opper sig i forhold til materiel anskaffelse. Der bliver købt mange ting, og budgetterne bliver større, tilføjer han.
Selv om det altså endnu er uvist, hvad pengene i et kommende forsvarsforlig skal bruges til, er der allerede projekter, der er sat i gang.
Det gælder for eksempel kapaciteter, der skal styrke overvågningen i og omkring Grønland.
I maj blev Danmark nemlig enig med Grønland om at sætte ind mere flere initiativer, der skal overvåge Grønland til vands, lands og i luften.
Det skal blandt andet ske med to langtrækkende droner, satellitovervågning, kystradarer og bedre analysekapacitet.