Når børnepengene - eller børne- og ungeydelsen, som det formelt hedder - tikker ind på forældres konto hvert kvartal, lander de oftest hos mor.
Men det bliver der nu lavet om på med en lov, som træder i kraft 1. januar.
Fra nu af bliver pengene som udgangspunkt automatisk delt mellem begge forældre, hvis de har fælles forældremyndighed.
Reglerne blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget tilbage i 2020 for at skabe mere ligestilling mellem forældre, så det ikke kun i udgangspunktet er moren, der får penge til barnet udbetalt.
Men flere organisationer er bekymrede for, at en del af de nye regler kan skabe flere konflikter i de familier, hvor forældrene ikke længere bor sammen.
Og ifølge Anne Broksø, formand for Danske Familieadvokater, vil de ændrede regler derfor også kunne resultere i flere sager ved Familieretshuset.
- Man kan i værste fald frygte, at det fører sager med sig omkring samvær, som man ellers ikke ville have ført, siger hun.
Det kræver dog en nærmere forklaring af de nye regler for at forstå hvorfor.
Deling kan afhænge af vigtig skæringsdato
Er man som forældre flyttet fra hinanden før den 19. oktober 2021, vil de nye regler om at dele børne- og ungeydelsen ikke gælde, og derfor vil hele beløbet fortsat blive udbetalt til den forælder, der fik den sidste udbetaling i 2021.
Hvis man derimod er flyttet fra hinanden efter den 19. oktober 2021, vil hver forælder fremover automatisk få halvdelen af børnepengene overført til deres NemKonto, hvor første udbetaling bliver den 20. januar 2022.
Men der er flere måder, hvorpå den ene forælder alligevel kan få hele beløbet.
Forældrene kan indbyrdes aftale, at den ene skal modtage hele beløbet, eller en forælder kan have den fulde forældremyndighed.
Derudover kan man som forælder også gøre krav på alle pengene, hvis man har barnet boende, hvad der svarer til minimum 9 ud af 14 dage og kan sende dokumentation på samværsordningen.
Og netop den sidste regel er med til at gøre, at Anne Broksø ikke synes, de nye regler er en god ide.
Hun frygter, at det vil kunne få forældre til at føre sager mod hinanden alene for at opnå tilpas meget samvær med barnet, så alle børnepengene følger med.
- Hvor det ikke er hensynet til barnet, eller hvad der er bedst for barnet samværsmæssigt, der initierer sagen, men det er pengene, der initierer sagen, siger hun.
Det kan eksempelvis være, hvis den ene forælder lige nøjagtig mangler én dag for at få del i børneydelserne, og derfor vil have samværsordningen ændret, selvom alle ellers var glade før og barnet trivedes.
Omvendt frygter flere organisationer også, at det kan føre til sager, hvor en forælder lige præcis mangler én dags samvær for at få hele ydelsen selv og derfor pludselig vil have ordningen ændret.
Forening: Mange fædre er bange for at miste samvær
Hos Foreningen Far, der har fokus på børn og fædre, deler formand Jesper Lohse bekymringerne.
Han fortæller, at der er rigtig mange fædre, som eksempelvis har en 7/7- eller 8/6-samværsordning og er bange for at skulle give afkald på samvær med deres barn eller ikke kunne få mere, fordi de nye regler kan give den anden forælder økonomisk incitament til at kræve mindst ni ud af 14 dages samvær med barnet.
- Der er rigtig mange fædre, som er bange for, at man med de nye regler ikke kan få mere samvær med sit barn eller mister det, man har, siger formand Jesper Lohse.
I stedet kunne man ifølge ham have lavet reglerne sådan, at børnepengene også skulle deles hos de forældre, der har mere eller mindre ligeværdigt samvær – altså 9/5-, 8/6- og 7/7-ordninger, som er det naturlige snit i dag ifølge ham.
- På den måde ville samværsordningen ikke afhænge af økonomi, siger han.
Hos Dansk Kvindesamfunds Krisecentre frygter faglig leder Astrid L. Hjuler, at reglerne kan skabe lange ventetider hos Familieretshusene, da hun også tror, at flere forældre vil anlægge sager, som ikke ville have været aktuelle med de gamle regler.
Hjuler forestiller sig et eksempel, hvor en mor i praksis er eneforsøger, for eksempel som de voldsramte kvinder Astrid L. Hjuler møder på krisecentrene.
Med de gamle regler ville en enlig mor modtage alle børnepengene, mens de nye regler vil nødsage en mor i sådan et eksempel til enten at leve med en dårligere økonomi eller risikere yderligere vold og konflikt.
De nye regler vil altså blande økonomi ind i forvejen komplicerede sager om børnenes bopæl og forældremyndighed, mener hun.
- For mennesker, der ikke i forvejen havde forestillet sig, at det var den vej, de skulle gå, kan det blive økonomien, der bliver afgørende, siger Astrid L. Hjuler.
Særligt for udsatte familier, hvor økonomien er stram, kan børnepengene være nødvendige.
- Det kan virke som utrolig lidt, fordi børnepengene for mange er et lille tilskud i hverdagen, men for nogle er det de penge, der gør, at de kan få hverdagen til at hænge sammen for deres børn, siger Astrid L. Hjuler.
Mødrehjælpen: Frygter, at nye regler kan forværre konflikter
Hos Mødrehjælpen er meldingen, at den nye ordning først og fremmest er tænkt som noget, der skal fremme ligestillingen, og det mener vicedirektør Trine Schaldemose er en god ting.
For "rigtigt mange familier" kommer det heller ikke til at betyde noget, fordi forældrene - gift eller skilt - i forvejen er gode til at samarbejde.
Men i de familier, hvor der i forvejen er konflikter, eller hvor økonomien er stram, kan de nye regler give problemer, mener Trine Schaldemose.
- Vi frygter, at konflikterne stiger mellem forældre, der i forvejen har svært ved at tale sammen og arbejde sammen om børnene.
Hør Trine Schaldemose fortælle om Mødrehjælpens bekymring.
Og det er ikke kun i forhold til samværsordningerne, at reglerne kan give kurrer på tråden.
- For når man deler pengene, betyder det også, at forældrene skal blive enige om, hvad pengene skal bruges på.
Man skal altså pludselig aftale, hvem der skal have flyverdragten som udgift, og hvem skal bestemme, om det er ridning eller svømning som fritidsaktivitet, der skal betales for til barnet.
De første delte børnepenge bliver udbetalt til forældre den 20. januar.