Selvom udfordringerne ved Nordic Waste står i kø, er der én, der særligt har indtaget pladsen som den mest alarmerende lige nu.
Tøvejr og regn har fået forurenet spildevand til at strømme fra jordskreddet, og myndigheder kæmper for at få styr på vandet.
For øjeblikket kører traktorer med gyllevogne i pendulfart mellem Nordic Waste-grunden, hvor vandet pumpes op, og syv bassiner, som er gravet på den modsatte side af vejen, hvor vandet pumpes ud.
Alt sammen for at sikre, at det ikke ender i Alling Å.
Men det er et omstændigt arbejde at flytte de tusinder af tons spildevand, og derfor sætter Miljøstyrelsen nu i stedet sin lid til en stor rød container, der er parkeret tæt på jordskreddet.
Her skal et mobilt renseanlæg for-rense spildevandet for at fjerne så mange tungmetaller som muligt. De er skadelige for livet i åen.
Ifølge Jan Reisz, kontorchef i Miljøstyrelsen, er situationen alvorlig.
- Vandet er problemet lige nu, og det forurenede overfladevand giver os udfordringer. Det er en kamp mod tiden, fastslår han.
Bassinerne blev gravet i al hast og har ingen membran, der kan forhindre vandet i at sive ned i det øverste grundvand. Derfor er det kun en midlertidig løsning. Alternativt skal vandet køres til fire kilometer væk til opbevaring i et bassin med membran.
Men inden for den kommende uge skal den nye løsning i stedet tages i brug.
'Vandet er meget anderledes'
Selvom det mobile renseanlæg kommer i brug, er det dog ikke muligt at rense vandet fra Nordic Waste så godt, at det kan lukkes direkte ud i Alling Å.
Derfor skal spildevandet, når det har været igennem det mobile rensningsanlæg, fragtes i tankvogn til Randers Centralrenseanlæg, hvor det bliver renset og kontrolleret.
Vandet er blandt andet forurenet med tungmetaller, salte og tjærestoffer i en grad, der overstiger kvalitetskravene til vand, der ledes ud i naturen.
Rensningsanlægget holder derfor skarpt øje med, at stofferne ikke får lov til at sprede sig videre.
Ifølge direktør Peter Christensen modtager rensningsanlægget 250 kubikmeter vand fra Ølst i døgnet. Det svarer til en procent af den samlede daglige kapacitet, men håbet er, at det tal på sigt kan stige til 3.000 kubikmeter.
Den helt specielle situation og karakteren af det forurenede vand betyder dog, at der er behov for at behandle vandet i mindre portioner, indtil konsekvenserne står klart.
- Vandet er meget anderledes end det, vi har i forvejen. Vi vil gerne hjælpe med at rense vand derude fra, men vi skal ikke sætte renseanlægget over styr. Derfor kører vi små mængder ind og måler på slam og udløb for at se, hvordan renseanlægget fungerer, forklarer Peter Christensen.
Tungmetaller fra spildevandet kan desuden binde sig til slammet, som normalt bliver kørt ud på marken. Men det skal overvejes, hvis der kommer store mængder vand fra Nordic Waste igennem anlægget, påpeger han.
Arbejdet foregår i tæt samarbejde med Randers Kommune og Miljøstyrelsen.
Døde fisk og microfiller
Udover forsøget på at inddæmme spildevandet for at redde Alling Å fra forurening, er dele af åen også tidligere blevet omlagt og rørlagt.
Det er vigtigt, viser et udslip, som fandt sted i december, og som gjorde stor skade.
Det vurderer Henrik Holch, der er lektor på SDU og biolog med speciale i giftige stoffer i vandmiljø.
- De målinger Randers Kommune fik lavet den 20. december, de var så høje, at selv fisk ikke vil kunne overleve i det vand i længere tid.
Ifølge ham er det især tungmetaller som bly, kobber og nikkel, der ses i splidevandsprøverne. Vandet har desuden en høj ph-værdi på grund af microfiller.
DR har tidligere beskrevet, at pladsen ved Nordic Waste opbevarer en betragtelig del microfiller, som skaber bekymring.