Problemer med babybokse i Tjekkiet, mistanke om dokumentfalsk på Filippinerne og risiko for "økonomisk vinding" ved adoptioner fra Thailand.
Det er nogle af de kritisable forhold, der bliver nævnt i et fortroligt notat, hvor Ankestyrelsen giver en ny status på adoptionsområdet.
DR er kommet i besiddelse af notatet, som blev sendt som bilag til alle socialordførere forud for et møde den 24 september i år om fremtiden for internationale adoptioner til Danmark.
Efter flere skandaler er al adoption fra udlandet til Danmark lige nu sat på pause. Men Ankestyrelsen er i gang med at afsøge muligheden for, om der igen kan blive adopteret børn til Danmark fra Filippinerne, Tjekkiet, Thailand, Taiwan og Indien. Det er der politisk flertal for, hvis det kan ske på forsvarlig vis.
Og i det lys er det fortrolige notat vigtigt at sætte fokus på, vurderer flere eksperter i adoption. Notatet fastslår nemlig ifølge dem, at der er alvorlige problemer i fire af de fem lande, som Danmark overvejer at genoptage samarbejdet med.
Professor i velfærdsret ved Aarhus Universitet Caroline Adolphsen følger adoptionsområdet, og hun har læst notatet.
- Ankestyrelsen peger på dokumentfalsk, økonomiske mellemværende, og at man ikke kan sikre kvindens retsstilling. De kritiserer, at børn i Tjekkiet bliver leveret i babybokse, så de i realiteten er hittebørn. Så ud fra det, Ankestyrelsen beskriver, har vi ikke et betryggende system lige nu, siger hun.
I det fortrolige notat kommer Ankestyrelsen med et resume over "opmærksomhedspunkter" i forhold til adoptioner fra Filippinerne, Tjekkiet, Thailand og Taiwan. Indien bliver også nævnt kort, men uden noget konkret opmærksomhedspunkt.
Store dele af notatet bygger på oplysninger fra norske myndigheder om Norges nyeste erfaringer med adoption fra de lande, Danmark overvejer at åbne op for igen.
Selv har Norge ligesom Danmark sat al adoption fra udlandet på pause.
Mistanke om dokumentfalsk i Thailand og Filippinerne
I notatet står der, at de norske myndigheder har stoppet for adoptioner fra både Thailand og Filippinerne på grund af forholdene i de to lande, herunder "mistanke om dokumentfalsk og risiko for utilbørlig økonomisk vinding".
Caroline Adolphsen er ikke i tvivl om, hvad "utilbørlig økonomisk vinding" betyder:
- Det betyder, at der er nogen, der handler med børn, siger hun.
Ankestyrelsen skriver i notatet, at Danmarks samarbejde med Thailand omkring adoptioner har været anderledes end Norges, da Danmark har samarbejdet direkte med den thailandske centralmyndighed, mens Norge har samarbejdet med en privat organisation.
Men styrelsen skriver også, at den vil bruge oplysningerne fra Norge "i en eventuelt ny vurdering af samarbejdet" med Thailand.
I forhold til Filippinerne skriver Ankestyrelsen, at de norske oplysninger har en karakter, der gør det nødvendigt med en nærmere vurdering af de konkrete oplysninger, "før der kan tages stilling til, om det vil have konsekvenser for et eventuelt fortsat samarbejde."
Taiwan: Mangel på gennemsigtighed
I det fortrolige notat står også, at Norge har sat en stopper for adoptioner fra Taiwan blandt andet fordi, at der er "manglende transparens i betalingerne".
Tobias Hübinette kender til problemerne i Taiwan. Han er mangeårig forsker på adoptionsområdet, professor fra Karlstad Universitet i Sverige og kender også til indholdet i det fortrolige notat.
- Taiwanske medier har regelmæssigt rapporteret om adoptionsskandaler med private aktører, der opererer kriminelt, siger han.
- Den historik og det nuværende problem med transparens er en klar indikation på, at Taiwan ikke har været i stand til at udrydde sine langvarige problemer med det internationale adoptionssystem.
Ankestyrelsen skriver i notatet, at oplysningerne fra Norge "ikke i sig selv giver anledning til at suspendere samarbejdet med Taiwan på det foreliggende grundlag", men at styrelsen vil undersøge oplysningerne nærmere for at kunne vurdere, om de fremover vil få konsekvenser for Danmarks samarbejde med Taiwan.
Babybokse i Tjekkiet
Det fremgår også af notatet, at brugen af såkaldte "babybokse" har fået norske myndigheder til at trække i bremsen og tilbagekalde samarbejdsaftalen med Tjekkiet.
Den norske forklaring er blandt andet, at "brug af såkaldte babybokse gør det vanskeligt, hvis ikke umuligt, for barnet at kunne spore sit biologiske ophav og dermed kende sin identitet."
Professor Tobias Hübinette kalder babybokse for en "klar krænkelse af børns rettigheder".
- Deres blotte eksistens opmuntrer til børns efterladelse, siger han.
- I alt for mange tilfælde legitimerer babybokse endda handel med børn, da der overhovedet ikke er nogen garanti for, at dem, der står bag de bokse, sikrer barnets sikkerhed og rettigheder.
Ankestyrelsen skriver i notatet, at oplysningerne fra Norge om babybokse ikke "her og nu giver anledning til bekymring i samarbejdet med Tjekkiet".
Det forklarer Ankestyrelsen i notatet med, at hittebørn fra babybokse ikke er blevet adopteret til Danmark. Samtidig skriver styrelsen også her, at den vil inddrage oplysningerne "i en eventuel ny vurdering af samarbejdet".
Ekspert: Politikere er naive
Alle de opmærksomhedspunkter, Ankestyrelsen beskriver i det fortrolige notat, overrasker ikke Tobias Hübinette.
- Jeg må desværre sige, at de danske politikere, der stadig håber på, at det internationale adoptionssystem kan reformeres, er naive og uinformerede, siger han.
Ankestyrelsen har også selv tidligere stillet spørgsmålstegn ved sikkerheden omkring adoptioner fra udlandet.
Det skete tilbage i april i år i et dokument sendt til Social- og boligministeriet. DR har fået aktindsigt i dokumentet, som også blev sendt til socialordførerne forud for mødet den 24. september i år.
I dokumentet står, at "på trods af gentagne stramninger af reglerne, indførelse af et skærpet tilsyn og stor grundighed i behandlingen af de konkrete sager – stilles der spørgsmålstegn ved, om de konkrete sager om international adoption i dag gennemføres på en lovlig og etisk forsvarlig måde."
På den baggrund vurderer Ankestyrelsen i dokumentet, at der vil blive stillet krav om yderligere garantier i nye sager om adoption.
Men styrelsen skriver videre, at det er garantier, som Ankestyrelsen ikke kan "honorere, navnlig henset til at adoptionsvirksomheden indebærer samarbejde med andre selvstændige stater, hvor Ankestyrelsen har begrænsede muligheder for at kontrollere omstændighederne omkring frigivelse af det enkelte barn".
- Ankestyrelsen skriver ikke direkte, at vi skal holde op med at adoptere - men de kan ikke pege på ét sted, hvor det kan foregå betryggende, siger Caroline Adolphsen.
- Hvorvidt man fortsat vil skal have international adoption til Danmark, når forholdene er sådan, er et politisk spørgsmål, og her vælger vores politikere at gå videre med at finde en løsning, hvor danskere fortsat kan adoptere børn fra udlandet.
Politisk flertal ønsker stadig international adoption
Ankestyrelsens vurdering fra april har ikke ændret ved, at et politisk flertal ønsker, at det igen skal være muligt for danskere at adoptere børn fra udlandet, hvis det kan ske under ordentlige vilkår.
Derfor er der blevet afsat midler til at undersøge, hvordan man kan bygge et "robust" system fremadrettet. Det fortalte social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen til DR i oktober.
Dengang spurgte DR ministeren, hvordan hun vil sikre et robust system, når Danmark ikke kan være til stede i afsenderlandene, men er afhængige af at kunne stole på de lande, vi samarbejder med.
- Vi skal se på erfaringer i andre lande og drøfte med hinanden, hvordan vi lever op til konventionerne og sikrer barnets tarv, lød det fra ministeren dengang.
I dag siger Sophie Hæstorp Andersen i et skriftligt svar, at
- Hvis der skal være international adoption til Danmark i fremtiden, så kræver det et robust system, som vi kan have tillid til. Nu går vi i gang med at undersøge, hvordan en ny tilgang til international adoptionsformidling vil kunne se ud. Når jeg har et bud på det, vil jeg drøfte det med Folketingets partier.
DR har forelagt kritikken fra eksperterne Caroline Adolphsen og Tobias Hübinette for Socialministeriet og Ankestyrelsen. Socialministeriet og styrelsen skriver, at de ikke har yderligere kommentarer.
Artiklen er opdateret 13. december kl. 08:50 med citat fra social- og boligministeren.
Du kan læse mere om, hvad folketingets partier sagde til DR i oktober om deres holdning til adoption herunder. Enhedslisten har siden skiftet holdning og er i dag imod at åbne op for adoption fra udlandet igen.
I DR-dokumentariserien "Det store adoptionstyveri" på DRTV kan du dykke ned i en omfangsrig skandale om adoptioner fra Indien til Danmark i 1970erne og 1980erne.