Selv ikke nye skibe er usårlige mod naturens kræfter.
Det kender de alt til i Søværnet. En isfod på størrelse med et hus rejste sig pludselig under det arktiske inspektionsfartøj Ejnar Mikkelsen i 2021.
Hændelsen kostede Ejnar Mikkelsen en længere ufrivillig tur på værft. Dengang var det et af Forsvarets nyeste skibe, der ud af det blå måtte forlade den arktiske patruljeringsplan, der i forvejen var en elastik, der var strukket til bristepunktet.
Episoden med Ejnar Mikkelsen kan ses på videoen her..
Derfor klinger det hult her i Nuuk, hvor i øvrigt selv samme Ejnar Mikkelsen lige nu ligger ved kajen foran Arktisk Kommando, når regeringen vil erstatte fire skibe med to. Med argumentet om, at de to vil være nye – og underforstået mere driftsikre i modsætning til i dag, hvor de nedslidte inspektionsfartøjer ofte går i stykker og ligger stille.
Men nyt er ikke altid lig med usårligt i disse farvande, der går for at være blandt verdens mest farlige at operere i. Derfor er to skibe ganske enkelt alt for lidt og sårbart. Til de vigtige opgaver i det enorme område, der risikerer at stå blottede tilbage, hvis der sker noget uventet.
Højst usædvanligt tager Søværnets netop aftrådte chef bladet fra munden i dag og understreger, at de to skibe og det øvrige indhold i regeringens udspil til en ’arktis-pakke’ ikke kan stå alene. Men han siger dog også, at pakkens indhold har potentiale til at kunne løse opgaven bedre end i dag.
Det lyder positivt, men der er det vigtigt at huske på, at udgangspunktet er utrolig lavt.
Regnestykket hviler også på, at opgaverne for de arktiske skibstyper i Nordatlanten og ved Færøerne bortfalder. Dem skal to af Forsvarets sammenlagt fem fregatter overtage.
Problemet er bare, at ud af de fem er kun to-tre sejlklare på samme tid. De øvrige er enten på vej ind i eller ud af tørdokken til hovedeftersyn.
I vidoen kan du høre Henrik Ryberg, kontreadmiral og chef for Søværnet indtil 1. december 2024, sætte spørgsmålstegn ved regeringens udspil om to ny skibe i Arktis.
Så er der pludselig ikke mange brikker tilbage på spillepladen, der kan flyttes til Østersøen eller de mange andre steder, hvor Danmark har vigtige opgaver. Det er derfor, at Søværnets forhenværende chef Henrik Ryberg nu understreger, at der saftsuseme skal være hårde pakker i den opgradering af den danske flåde, der er blevet varslet i en såkaldt ’flådeplan’. Hvis det også bliver en blød omgang, så krakelerer regnestykket nemlig.
Flådeplanen ligner mere og mere den mørtel, der skal binde forsvarsforligets løsdele sammen.
Den kommende Arktis-pakke er det fjerde kapitel i udmøntningen af de knap 200 milliarder kroner i forsvarsforliget. Men fælles for de mange kapitler er, at de hver for sig kun lige akkurat er nok. Der mangler lidt, men det kommer i flådeplanen. Derfor har flådeplanen efterhånden udviklet sig til en slags militært svar på ’der kommer en god løsning i morgen’. Det understreger kun vigtigheden af, at flådeplanen bliver en solid slutsten, og ikke endnu en blød pakke.
Særligt fordi det ikke kun er Henrik Ryberg, der holder et vågent øje med, hvordan Danmark opstiller brikkerne på den arktiske spilleplade. Det gør USA også.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) mener ikke, at to skibe er for lidt - tværtimod vil det markant styrke det danske forsvar i Arktis, mener han.