Den internationale koalition i Syrien har netop færdiggjort sin interne undersøgelse af, hvad der skete, da syriske styrker blev ramt af koalitionens bomber ved en fejl.
Undersøgelsen bekræfter i det store hele de oplysninger, som tidligere har været fremme. Det vurderer Henrik Ø. Breitenbauch, centerleder på Center for Militære Studier ved Københavns Universitet.
- Det er jo egentlig lidt en ikke-nyhed, fordi den fortæller det, vi godt vidste i forvejen, forklarer han.
Undersøgelsen er alligevel vigtig, fordi der skal være åbenhed fra koalitionens side, når der sker fejl, mener han.
- Det er væsentligt med en transparent undersøgelse af, om der er blevet begået fejl, og at det bliver fremlagt så tilpas indholdsrigt til, at der er en tryghed om, at det er ordentligt belyst, forklarer han.
- Og der har været et ret stort internationalt pres fra offentligheden – især i Vesten – for mere gennemsigtighed om de utilsigtede skader som følge af koalitionens bombninger, forklarer han.
Minister: Beklagelig fejl
De danske kampfly ramte ifølge Forsvaret fire pansrede køretøjer fra det syriske militær. Bomberne kostede efter alt at dømme ikke nogen menneskeliv, da køretøjerne ikke var bemandede.
Danmarks nye forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen (V), ønsker ikke at stille op til et interview om hændelsen og undersøgelsen af den. I en skriftlig udtalelse skriver ministeren dog, at det er beklageligt, at der blev begået en fejl ved luftangrebet.
- Det er vigtigt, at vi er åbne omkring vores indsats og undersøger enhver troværdig mistanke om fejlangreb, som det er sket her. Det danske forsvar og koalitionen har allerede iværksat supplerende tiltag, så vi fremover forhåbentlig undgår lignende hændelser, skriver Claus Hjort Frederiksen.
På de danske missioner er der en såkaldt 'red card holder', som populært sagt kan give et rødt kort og dermed bremse Danmarks deltagelse i missioner, hvis vedkommende vurderer, at angrebet er i strid med de danske operationsregler.
Ifølge Forsvaret skal den udsendte med det røde kort fremover have mulighed for at søge yderligere oplysninger og efterretninger hos Forsvarets Efterretningstjeneste.
Derudover skal vedkommende have adgang til det fulde grundlag for operationer – og ikke bare for de enkelte mål.
Det var tilfældet under den omtalte episode, men det forhindrede dog ikke, at danske F16-fly deltog.
Positivt med reaktion
Anders Henriksen, lektor i folkeret på København Universitet, ser positivt på Forsvarets reaktion, fordi det viser, at undersøgelsen bliver taget alvorligt, samt at man er villig til at se på, om de interne processer og retningslinjer er tilstrækkelige.
- Der er noget, som indikerer, at man måske godt kunne blive endnu bedre til at verificere, om det er militære mål, og om det er de rigtige militære mål, man rammer, forklarer han.
- Det synes jeg, at det her er et udtryk for.
FAKTA: Sådan får danske fly udpeget mål
- •
Efterretninger indhentes om det mulige mål. Det foregår både ved hjælp af efterretningsfolk på landjorden - typisk amerikanske ansatte - og ved hjælp af billeder fra luften. De kommer fra eksempelvis ubemandede droner.
- •
Oplysninger sendes til et såkaldt Mission & Target Approval Authority-hold (MTAA), som sidder i koalitionens operative hovedkvarter i Qatar. Her sidder specialister, efterretningspersonel og en militærjurist og vurderer efterretningerne.
- •
Der sidder også en gruppe danske specialister som del af MTAA.
- •
Det danske hold ledes af en såkaldt Red Card Holder. Det er en erfaren F-16-pilot fra Flyvevåbnets chefgruppe med bred ekspertviden om luftoperationer.
- •
Hvis danskerne i Qatar vurderer, at efterretningerne er i orden, påtager de sig ansvaret for hele eller dele af missionen, og koordinater og rapporter sendes til bidraget på Incirlik-basen.
- •
Her vurderer de danske teknikere, hvor mange og hvor store bomber målet kræver og monterer dem på flyene.
- •
Herefter flyver piloterne afsted og kaster bomberne. Samtidig bliver angrebet filmet.
- •
Ved særlige angreb, hvor det på forhånd kan fastslås, at der er stor risiko for tab af civile liv, skal den danske Red Card Holder have tilladelse fra en general i Danmark til at gennemføre angrebet
- •
Kilder: Forsvaret, Forsvarsakademiet,/ritzau/