Først var der Ruslands annektering af Krim-halvøen i 2014. Året efter blev der pludselig fundet en fremmed ubåd i svensk farvand.
På få år er der sket et skifte i den danske sikkerhedsopfattelse, og Danmark har netop for 1,3 milliarder kroner købt nyt udstyr, der blandt andet skal jage russiske ubåde.
Det drejer sig om ni særlige dyppe-sonarer, som fra Forsvarets nye Seahawk-helikoptere kan fires ned i vandet og give overblik over, hvad der rører sig under overfladen.
Plus 600 såkaldte sonar-bøjer, som kan lægges ud over et større havområde og opsnuse ubåde.
Med det nye udstyr kan Danmark bidrage til overvågningen af det såkaldte GIUK-område, som går fra Grønland til Island og helt ned til Storbritannien. Det er især russiske ubåde, der skal holdes øje med.
- Det her er en egenskab, vi skal kunne i dag. Det var ikke et issue fra 10-15 år siden, hvor man ikke så Rusland som en større trussel. Det er ved at ændre sig, siger Johannes Riber, som er militæranalytiker ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet.
- Vi kan se, at den russiske flåde investerer massivt i moderne ubåde.
Johannes Riber tilføjer, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, de seneste ti år har haft stor fokus på at modernisere den russiske flåde.
- Vi er tilbage til klassisk flådekamp. Før lå vi og fangede pirater, som egentlig er en kystvagtsopgave, siger han og understreger, at det nye isenkram styrker det danske forsvar og dets tilstedeværelse i GIUK-området.
Helt tilbage fra den kolde krig, har man holdt øje med området GIUK. Området har stor betydning, fordi de russiske ubåde skal igennem netop dette område for at komme ud til Atlanterhavet.
- Det et vigtigt for Danmark at være til stede netop i GIUK-området, fordi det jo er en del af Rigsfællesskabets farvand, siger Johannes Riber og tilføjer:
- Hvis vi forestiller os, at der dukker en russisk ubåd op ud for Nuuk, så skal Danmark have en måde at markere, at det finder vi os ikke i.
Men det handler også om, at Danmarks skal kunne bidrage med noget til Nato, som også har stor interesse i området og Arktis.
Helt konkret kan sonar-udstyret bruges til at lokalisere de russiske ubåde, som for eksempel har missiler ombord.
- Det er et spil, der hele tiden kører. Det har været reduceret siden den kolde krig, men er kommet tilbage nu, siger Johannes Riber.
- En ubåd er en trussel, man tager meget seriøst. Man siger, at hvis et krigsskib møder en ubåd, så vinder ubåden.
Han forklarer dog, at området ikke er så nemt at overvåge på trods af det nye udstyr, da området er kæmpe stort.
Men det nyindkøbte udstyr i Forsvaret gavner alligevel:
- For sker der noget, er det svært at bede sine venner i Nato om hjælp, hvis man ikke selv har bidraget, siger han.
'Forholdet mellem USA og Rusland er forværret'
Camilla Tenna Nørup Sørensen, som er lektor på Forsvarsakademiet med fokus på sikkerhedspolitik, vurderer, at bekymringen over de russiske ubåde især skyldes, at man ikke kender russernes intentioner.
- Russerne har øget deres kapacitet i området. Og USA ser Arktis som en stormagtsarena. Arktis er derfor ikke længere et lavspændingsområde, siger Camilla Tenna Nørup Sørensen og tilføjer, at russerne tilføjer mere og mere isenkram til deres baser, og det gør USA usikre.
- Man ved jo ikke, hvad russerne vil bruge deres udstyr til, eller hvor ubåde er på vej hen. Her helgarderer USA sig mod det værste, at isenkrammet skal bruges offensivt, siger hun og understreger, at der har manglet overvågning af området.
- Spørgsmålet er, om ubåds-sonarerne er nok til at tilfredsstille Nato.