De fleste har nok en idé om, at det amerikanske CIA og FBI arbejder med en form for politiarbejde, efterforskning og overvågning.
Men hvad med NSA?
NSA står for National Security Agency og er den største af de amerikanske efterretningstjenester.
DR har afdækket, at et særligt samarbejde mellem Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og amerikanske NSA ligger til grund for centrale dele af den voldsomme kritik mod den danske efterretningstjeneste.
Her kan du blive klogere på, hvad NSA egentlig er - og hvad de egentlig laver.
Hvad laver de?
National Security Agency blev grundlagt i 1952 og har hovdsæde i delstaten Maryland i USA.
NSA arbejder blandt andet med overvågningsprogrammer, kryptering, sikkerhed og beskyttelse af amerikanske kommunikationssystemer.
I modsætning til CIA sker indhentningsmetoden hos NSA gennem digitale kommunikationssystemer.
- NSA laver det, man kalder elektronisk indhentning. Det sker i alle former ved aflytninger, tjek af mails, beskeder og skriverier på sociale medier, hvor de høster en masse ting, siger Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.
Hvor stort er NSA's budget?
Man ved ikke med sikkerhed, hvor stor NSA's pengepung er. Den oplysning er nemlig klassificeret og hemmelig.
Men budgettet for samtlige amerikanske efterretningstjenester i 2018 lød på 81,5 millarder dollar, hvilket svarer til cirka 514 millarder kroner.
Til en sammenligning ligger Forsvarets Efterretningstjenestes budget på 975 millioner kroner.
Det vides heller ikke, hvor mange ansatte NSA har i dag, men NSA oplyste i forbindelse med sit 60 års jubilæum, at man har omkring 30.000 ansatte.
Arbejder de med udenlandske tjenester?
Ja. I den grad. NSA samarbejder med alle Nato-landes efterretningstjenester, og meget af tjenestens arbejde går ud på at udveklse oplysninger med andre lande.
- De amerikanske efterretningstjenester er i toppen af fødekæden. Der er meget få, der ikke samarbejder med dem. Det er måske Nordkorea og et par andre. Alle vil samarbejde med dem, fordi de har så meget data, siger Flemming Splidsboel.
Der er dog ikke tale om den uskyldige, glade giver.
- Man giver noget, hvis man vil have noget igen. De udleverer ikke bare oplysninger gratis, siger Flemming Splidsboel.
Hvad gjorde Snowden?
I 2013 lækkede den tidligere NSA-ansatte Edward Snowden store mængder fortrolige dokumenter.
Han afslørede blandt andet detaljer om USA's masseovervågning - både på amerikansk jord og i udlandet. I forbindelse med lækagen flygtede han ud af landet og fik asyl i Rusland.
Lækagen blotlagde blandt andet NSA's globale overvågning. Blandt andet skrev den tyske avis Der Spiegel, at NSA overvågede centrale EU-kontorer og diplomater. Det gjaldt blandt andet den tyske forbundskansler, Angela Merkel, som var blevet aflyttet af USA.
Derudover viste dokumenterne, at flere millioner amerikaneres telefoner var blevet aflyttet.
De amerikanske myndigheder har i årevis forsøgt at få udleveret Edward Snowden, der er tiltalt for spionage. For nylig sagde præsident Donald Trump dog, at han overvejede at benåde ham.
- Sagen har gjort, at offentligheden er blevet gjort mere opmærksom på NSA. Før kendte de fleste kun CIA og FBI, men sagen har betydet, at NSA har fået et dårligt ry. Sagen har vist, hvor aggressive amerikanske efterretningstjenester kan være, siger Flemming Splidsboel.