Siden august har offentligheden fået et usædvanligt kig ind i maskinrummet hos den danske spiontjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
Her blev der udsendt en pressemeddelelse med en historisk hård kritik af FE fra det tilsyn, der er sat i verden for at holde øje med, at de danske efterretningstjenester overholder loven.
Sagen er kompleks og endnu ikke belyst i alle detaljer, da store dele af efterretningstjenestens arbejde foregår i det skjulte, hvorfor tilsynets redegørelse om sagen også er hemmelig.
DR Nyheder opridser nogle af efterretningsskandalens centrale spørgsmål her:
Hvad er sagens kerne?
Kernen i sagen er, hvad der er foregået hos FE, som har udløst den hårde kritik fra tilsynet.
Ifølge DR Nyheders oplysninger lyder en af tilsynets konklusioner, at efterretningstjenesten målrettet har indsamlet oplysninger om danskere gennem tapning af kabler.
FE har vidtgående beføjelser til at spionere i udlandet, men der er en regel om, at lige præcis oplysninger om danskere kun må ende hos FE ved en tilfældighed.
Det skyldes, at FE er vores udenrigs- og militærefterretningstjeneste og alene sat i verden for at beskytte Danmark mod trusler udefra og for at varetage danske interesser i udlandet.
Samtidig er det en grundlovssikret rettighed, at man som borger i Danmark kan have sin private kommunikation i fred for de danske myndigheder. Efterretningstjenester skal derfor bruge en dommerkendelse for at gøre indgreb i den rettighed.
Tilsynet skriver også, at der er tegn på, at FE har handlet i strid med dansk lovgivning ved at videregive en betydelig mængde oplysninger om danske statsborgere.
Ifølge DR Nyheders oplysninger er det den amerikanske efterretningsgigant NSA, der har fået adgang til oplysningerne fra de danske kabler.
Hvad siger loven?
Ifølge juridiske eksperter er det muligt, at lovgrundlaget for Forsvarets Efterretningstjeneste åbner en kattelem for, at efterretningstjenesten ikke har brudt loven ved at tappe data fra kabler.
Det kan ifølge eksperterne ende med en strid om, hvorvidt der egentlig er tale om målrettet indhentning, når FE suger store mængder data ud af danske kabler med sms-beskeder, telefonopkald, e-mails, internettrafik og anden digital kommunikation.
Tilsynets konklusion skulle dog ifølge DR Nyheders oplysninger udførligt beskrive, hvorfor det ikke er en tilfældighed, at FE har fået danske oplysninger med i nettet.
Hvad med samarbejdet med USA?
FE må gerne samarbejde med andre landes efterretningstjenester. Faktisk bliver det beskrevet som helt afgørende, at efterretningstjenester som NSA stiller efterretninger til rådighed for Danmark.
De internationale efterretningssamarbejder er omgærdet af en meget høj grad af hemmeligholdelse.
Men DR Nyheder har erfaret, at NSA har hjulpet FE med at bygge et datacenter på Amager og stillet et avanceret spionprogram til rådighed for den danske spiontjeneste.
Spørgsmålet er så, hvad USA får ud af samarbejdet.
Ifølge DR Nyheders oplysninger er det ikke mindst et spørgsmål om geografi, da der løber kabler med blandt andet russisk data gennem Danmark.
Og ifølge DR Nyheders oplysninger har FE givet NSA adgang til at søge i de data, der bliver trukket ud af de danske kabler.
Hvilke konsekvenser får sagen politisk?
Sagen kan blive politisk sprængfarlig.
Hvis der er foregået ulovligheder i FE, som tilsynet vurderer, ligger det endelige ansvar hos de forsvarsministre, der har stået i spidsen for efterretningstjenesten i den pågældende periode.
Posten er gået på skift mellem Venstre og Socialdemokratiet i en årrække.
På posten sidder netop nu Trine Bramsen (S), mens hendes seneste forgænger på posten var Claus Hjort Frederiksen (V).
Debatten kører i øjeblikket også på, om Trine Bramsen kunne og skulle have stoppet tilsynets pressemeddelelse for at skærme for efterretningstjenestens fortrolige arbejde, før tilsynet orienterede offentligheden.
Der har allerede været ét samråd om sagen i Folketinget, og forsvarsministeren er indkaldt til yderligere et samråd.
Hvordan stiller det her FE?
Efterretningstjenestens øverste chef er hjemsendt. Det samme er FE's tidligere øverste chef, to andre FE-chefer og en medarbejder.
Nogle politikere mener, at det er en uholdbar situation både for de hjemsendte og for efterretningstjenesten, der står med helt ny, konstitueret ledelse hentet ind fra politiet.
Forsvarsminister Trine Bramsen har på et samråd om sagen understreget, at der løbende vil blive taget stilling til, om de hjemsendte kan vende tilbage til deres job.
- Men jeg synes også, det er vigtigt, at når der bliver peget på så kritisable forhold, som der gør fra et uafhængigt tilsyn, at man så ikke har de medarbejdere siddende til at behandle de forhold, der er peget på, sagde ministeren.
Det er ikke til at sige, hvordan skandalen vil stille FE i forhold til samarbejdet med NSA.
Hvornår slutter sagen?
Det her er ikke en sag, der er ved at gå væk.
Forsvarsminister Trine Bramsen har varslet, at tilsynets alvorlige kritik skal undersøges til bunds.
Men det er endnu ikke fastlagt, hvordan undersøgelsen skal føres ud i livet. Det er nemlig ikke helt ligetil, når de forhold, der skal undersøges, er underlagt en så høj grad af fortrolighed.
Det er Justitsministeriet, der er ved at finde ud af, hvordan undersøgelsen skal tilrettelægges og gennemføres. Det står endnu ikke klart, i hvor høj grad offentligheden kan blive informeret om undersøgelsens konklusioner.