Du har en række fundamentale rettigheder, når myndigheder, firmaer og organisationer behandler personlige oplysninger om dig. Det gælder f.eks. banker, forsikringsselskaber, arbejdsgivere, patientforeninger, fagforeninger, politiske partier og ikke mindst sundhedsvæsenet og det offentlige generelt.
De rettigheder bliver snart styrket, når EUs nye databeskyttelsesforordning og en ny dansk databeskyttelseslov træder i kraft den 25. maj.
Dermed har du nogle grundlæggende rettigheder, når andre håndterer oplysninger om dit navn, adresse, fødselsdag, cv, skattebetaling, gæld, uddannelse, ansættelser eller sygedage. Og ikke mindst de følsomme personoplysninger om dit helbred, seksuelle forhold, etnisk oprindelse, religion, politisk overbevisning og evt. medlemskab af en fagforening.
Det har du ret til
Hos alle slags aktører, der behandler den slags oplysninger om dig, har du uanset deres størrelse ret til følgende:
- •
at få oplyst, hvis nogen indsamler, opbevarer, bruger eller videregiver dine personoplysninger (oplysningspligten)
- •
at få indsigt i hvilke personoplysninger, der er indsamlet osv. (indsigtsret)
- •
at få urigtige oplysninger berigtiget (retten til berigtigelse)
- •
at få dine personlige oplysninger slettet (retten til at blive glemt)
- •
at gøre indsigelse imod at dine personoplysninger anvendes i direkte markedsføring
Hvis du beder om indsigt, berigtigelse eller sletning af oplysninger, skal du hurtigst muligt – og normalt senest efter en måned – have besked om, hvad der vil blive gjort som følge af din henvendelse.
Når en myndighed eller en virksomhed svarer dig, skal de gøre det kort og klart.
Selve rettighederne eksisterede faktisk i forvejen, men det nye er, at forordningen giver markant højere bødestraffe for ikke at overholde reglerne, både i det offentlige og det private.
Undtagelser fra reglen
Selv om du generelt har ret til at vide, hvis dine private oplysninger videregives, gælder det dog ikke, når myndighederne videregiver dine private data til forskere. På dette område lægger det danske lovforslag op til at indføre særregler, som afviger fra forordningens overordnede principper.
Lovforslaget til ny dansk databeskyttelseslov behandles i øjeblikket i Folketinget, og forventes færdigbehandlet til februar.
Kilde: Datatilsynet