Regeringen skal så vidt muligt ikke blande sig i hvor meget danskerne får i løn, og hvor mange timer vi skal arbejde. Det er i stedet op til fagforeningerne og arbejdsgiverne af finde frem til aftaler om det.
Det er et af grundelementerne i det, som bliver kaldt "den danske model".
Arbejdsgiverne og fagforeningerne kaldes også arbejdsmarkedets parter, og det er dem, der gennem aftaler bliver enige om for eksempel arbejdstid, ferie og løn for de ansatte på landets arbejdspladser.
De aftaler kalder man overenskomster.
Forlig fra 1899
Overenskomsterne skal godkendes af fagforeningens medlemmer ved en afstemning.
Grundlaget for "den danske model" blev lagt helt tilbage i 1899. Her indgik man et forlig, der blev afslutningen på en lang storkonflikt. Forliget gav blandt andet arbejdsgiverne ret til at lede og fordele arbejdet - mens fagforeningerne fil retten til at forhandle løn og arbejdstid for de ansatte.
I dag er rammerne for "den danske model" bestemt gennem bestemte hovedaftaler. Der er blandt andet en aftale mellem LO og Dansk Arbejdsgiverforening. I lærernes tilfælde gælder en hovedaftale som er indgået mellem FTF og Kommunernes Landsforening. Ligeledes findes der en hovedaftale for de lønmodtagere, som er organiseret under AC - Akademikernes Centralorganisation.
I Hovedaftalen er blandt andet også reglerne for strejke, lockout og valg af tillidsfolk lagt fast.
Regeringens rolle
Det er kun i tilfælde, hvor arbejdsmarkedets parter ikke kan blive enige, at regeringen kan blande sig.
Den kan altså gennentrumfe en overenskomst, hvis medarbejderne strejker, eller arbejdsgiverne forhindrer de ansatte i at møde på arbejde, fordi man efter flere forhandlinger ikke kan blive enige om reglerne for eksempelvis arbejdstid og løn.
Det skete blandt andet i 1998, hvor medlemmerne af flere fagforeninger ikke ville godkende den overenskomst, som var blevet indgået med arbejdsgiverne.
Efter godt 14 dages konflikt med lukkede arbejdspladser brød regeringen ind og standsede strejken ved at gøre en overnskomst til lov.
Her i 2013 vil regeringen vil altså også have mulighed for at sende lærerne tilbage til klasselokalet, hvis forhandlingerne med arbejdsgiverne,i det her tilfælde Kommunernes Landsforening, ikke ender med en aftale om ny overenskomst - men med en konflikt.