Det er allerede kommet frem, hvordan drenge på det nordsjællandske børnehjem Godhavn i 1960erne blev udsat for omfattende mishandling. Frygten er, at de ikke var de eneste, skriver Berlingske.
Avisen har talt med en række forskere på området, som af hensyn til de mishandlede drenge på Godhavn og den generelle samfundsforståelse ønsker, at fortiden i de danske børnehjem skal undersøges til bunds.
En af dem, der ønsker en kulegravning ligesom i Godhavnsrapporten fra 2011, er Jacob Knage Rasmussen, museumsinspektør ved Svendborg Museum og medforfatter til flere rapporter om dansk forsorgshistorie.
Har oplevet ikke at blive troet på
- De tidligere anbragte har pokkers svært ved at få hul på deres egen historie. De har oplevet ikke at blive troet på, og det har forfulgt dem op gennem livet. Selv om der også er mange positive historier, var det, der skete på Godhavn, ikke noget særsyn.
- Vi hører i vores forskning beretninger om svigt, verbale overgreb, følelsen af at være ladt i stikken og fysiske overfald, siger Jacob Knage Rasmussen til avisen.
Også Lisbeth Zornig fra Huset Zornig, der selv var anbragt som barn, støtter tanken om at undersøge fortiden hos børnehjemmene.
Meget lidt viden
- Historieskrivningen om de anbragte børn er tynd. Der er rigtigt meget holdning og meget lidt viden om, hvad der virker og hvorfor, siger Lisbeth Zornig.
Socialminister Manu Sareen (R) kan ikke sige, om der er behov for flere undersøgelser på området, men at man altid skal prøve at forstå og lære af historien.
Ifølge Forsorgsmuseet ved Svendborg Museum har ca. 200.000 danskere i deres barndom været anbragt uden for hjemmet, skriver Berlingske.
/ritzau/