"Ingen kommentarer".
Det er det svar, en ud af fire forskere og eksperter i fremtiden vil give, når journalister kontakter dem om politisk følsomme sager.
Ifølge en ny undersøgelse fra Ugebrevet A4 har sagen om EU-eksperten Marlene Winds mediepause sat sit tydelige aftryk på akademikernes lyst til at blande sig i den offentlige debat.
Ugebrevet A4 har spurgt 105 forskere og eksperter fra regeringens råd, nævn og kommissioner - de 71 har svaret, og 17 af dem siger, at de efter al sandsynlighed vil afslå at komme med kommentarer til sager med stor politisk bevågenhed.
- Tænker nøje over faggrænser
Lektor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet, Steen Bønsing, har ikke problemer med at udtale. Han mener endda, at Marlene Wind-sagen har bragt noget særdeles positivt med sig.
- På én måde har sagen været god, synes jeg. Det skærper en til at tænke nøje over, hvad man har forskningsmæssig belæg for, og hvad der ligger mere ovre i den politiske afdeling for ens egne holdninger og meninger, siger Steen Bønsing til DR Nyheder.
- Penge er ikke motivationen
Lektoren anser det ikke for noget problem, at man som forsker aflønnes alt efter, om man optræder i medierne eller ej.
- Nej, der er så små penge, man får, at det ikke fungerer på den måde. Den kollegiale censur er langt vigtigere for. Det er ikke sjovt, hvis man af fagfæller og kolleger får at vide, at man har udtalt sig om noget, man ikke har nok forstand på. Det virker altså stærkere end lysten til at komme i radio, fjernsyn, avis eller få en kontant afregning, lyder det fra Steen Bønsig.