Vi må som danskere justere vores forventninger til, hvad vi kan forvente af politiet, Politiets Efterretningstjeneste (PET) og myndighedernes terrorberedskab.
Det vurderer chef for Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet og terrorforsker ved Stanford Universitet Anja Dalgaard-Nielsen.
Hun er tidligere leder af afdelingen for forebyggende sikkerhed ved PET.
- Jo mere komplekst trusselsbilledet bliver, jo sværere bliver det for myndighederne at være specifikt forberedte på alle tænkelige scenarier. For hvis de skal være forberedte på alle tænkelige scenarier, så kommer vi til at leve i et samfund, som hverken du eller jeg ville synes om, siger Anja Dalgaard-Nielsen.
Et sådant beredskab vil med hendes ord ikke bare blive voldsomt dyrt: Det vil også blive ekstremt indgribende i forhold til privatlivets fred.
Kritik af politiets indsats
Meldingen fra den tidligere PET-leder kommer, efter justitsminister Mette Frederiksen (S) onsdag fremlagde Rigspolitiets evaluering af indsatsen op til og i forbindelse med terrorangrebet i København i februar.
Ifølge Anja Dalgaard-Nielsen kan vi som danskere forvente os et stærkt, generelt terrorberedskab, men ikke et beredskab målrettet enhver trussel.
- Vi skal ikke forvente 100 procent sikkerhed. I lyset af den kompleksitet, der er i trusselsbilledet, så vil det ikke være muligt for myndighederne at have et specifikt svar på alle tænkelige udfordringer, siger Anja Dalgaard-Nielsen.
Sekundære angrebsmål
Hun sætter ord på et vigtigt læringsmål for myndighederne: De skal holde fokus på, hvad der kan udvikle sig til at blive såkaldte sekundære angrebsmål.
- Forestiller man sig, at der var blevet etableret en solid bevogtning af synagogen i Krystalgade hurtigere, og at gerningsmanden var ankommet tidligere på dagen og havde set, at det ikke var noget let mål, så var han nok ikke gået hjem, siger Anja Dalgaard-Nielsen.
Så havde han angrebet noget andet.
Derfor skal myndighederne blive bedre til at være et skridt foran en gerningsmand og tænke igennem, hvad der kan blive det næste.
- Og det er ikke givet, at det er en type mål, vi allerede har set i fortiden, siger terrorforskeren.
Propaganda fra Islamisk Stat
Mens militante islamistiske grupper for et par år siden var den største trussel mod sikkerheden efter krisen med muhammedtegningerne, så er der siden føjet andre trusler til, herunder i form af soloterrorister, der kan flyve under myndighedernes radar.
Anja Dalgaard-Nielsen fortæller, at der i forhold til trusselsbilledet er 'et uheldigt og et farligt sammenfald' mellem et udbud af ekstremistisk propagandamateriale og efterspørgsel fra personer med en blakket baggrund eksempelvis i et kriminelt miljø.
- Når udbuddet og efterspørgslen falder sammen, og det har de vældigt let ved nu - så kan det gå meget hurtigt. Og så er spørgsmålet selvfølgelig, hvad der er realistisk at forvente af politi og PET i forhold til at identificere, forebygge og inddæmme, siger hun.
Blev der prioriteret rigtigt?
Et af kritikpunkterne efter angrebet har været, at gerningsmanden Omar Abdel Hamid El-Hussein allerede fire måneder inden angrebet var i myndighedernes søgelys. Det skyldtes en mistanke om, at han var blevet radikaliseret i fængslet.
Alligevel blev der ikke holdt øje med ham.
Anja Dalgaard-Nielsen påpeger, at man som udenforstående ikke kan vide, om der var ti andre sager, der blinkede mere rødt end den, som rent faktisk udviklede sig til terror:
- Derfor bliver det også en lidt hypotetisk diskussion, når man som udenforstående diskuterer, om der blev prioriteret rigtigt.