Fredag har de borgerlige partier i Folketinget snakket om at flytte statslige arbejdspladser til provinsen.
Det har mødt kritik af blandt andre Naturstyrelsen, der nu skal leve med en jobusikkerhed. Og bolig og landdistriktsminister, Carsten Hansen har kritiseret foreslaget for at være bekosteligt.
Det er dog ikke så meget pengene, der er udfordringen. Snarere usikkerheden, fortæller Klaus Lindegaard, der har forsket i netop udflytningen af statslige arbejdspladser.
- Det, der er vigtigst, er, at der skal tages en hurtig beslutning. Usikkerhed i lang tid kan skabe dårlige arbejdsmiljøer, fortæller forskningskonsulent Klaus Lindegaard.
Flytning behøver ikke koste penge
I 2008 lavede han en undersøgelse om udflytning af statslige arbejdspladser for Syddansk Universitet.
Her tog han udgangspunkt i henholdsvis Sikringsstyrelsen, der er flyttet til Esbjerg, Skats Betalingscenter, som er flyttet til Ringkøbing, og Statsforvaltningen, der i forbindelse med kommunalreformen blev flyttet til Nykøbing Falster.
- Sikringsstyrelsen var prototypen på, hvordan det ikke skal gøres. Det blev en dyr omgang og kostede en halv million kroner per medarbejder. Man fandt nogle dyre lokaler i Esbjerg, og så løb man i en periode med dobbeltbemanding, fortæller Klaus Lindegaard.
Carsten Hansen brugte netop tallet en halv millioner kroner per medarbejder til at lægge låg på diskussionen fredag. Men Klaus Lindegaard forklarer, at det slet ikke behøver at være en udgift. Tværtimod.
- Da Skattebetalingscenteret i Ringkøbing kom op at køre, blev det faktisk førende på en masse punkter indenfor offentlig administration. De indførte lean. Der var ikke nogen, der flyttede med, men der blev lavet nogle fjernarbejdspladser, fortæller Klaus Lindegaard.
Internettet giver muligheder
Og da de fleste i dag er opkoblet på hurtigt internet, bliver man mindre bundet til lokaliteter. Det giver bedre mulighed for bløde overgange, mener Klaus Lindegaard.
- Man kan få en billigere husleje, man kan måske omorganisere arbejdet også. Man kan være med til lokal erhvervsudvikling, som kommer staten og hele samfundet til gode, siger Klaus Lindegaard.
- Og man behøver ikke køre med dobbeltbemanding og købe de fineste lokaler i byen. Og de digitale løsninger giver mulighed for en omorganisering. På den måde behøver det ikke at koste.
Skal bidrage med mere end løn
I rapporten har han lavet et sæt anbefalinger. Og det, han bemærkede, da han interviewede ressourcestærke personer, som var flyttet til udkanten, var, at de endnu ikke havde bidraget til samfundet med andet end den høje løn.
- Vi undersøgte, om modtagerområdet fik andet ud af det end et par jobs. Der viste undersøgelsen, at det var begrænset, at de kunne få mere ud af det. Det skal man tænke mere over, når man flytter vidensarbejdspladser. At der flytter viden med, som man skal huske at være i stand til at bruge og høste de dynamiske effekter.
Klaus Lindegaard foreslår helt konkret, at man fokuserer på de ressourcer, der er i området. Om den viden, der flyttes ud, kan sparre med den lokal oparbejdede viden.
- Man skal kigge på, hvad er der i forvejen, og hvad der kan connecte med virksomheder og uddannelsesinstitutioner, siger han.
Det bliver ikke noget problem at finde et job til partneren også, mener Klaus Lindegaard:
- Modtagerområderne vil nærmest stå på hovedet for en god velkomst og hjælpe med at skaffe job til ægtefælle og sådan noget.