Et i forvejen skidt forhold mellem Danmark og Rusland forværres nu.
Det sker, fordi Nord Stream 2 har mistet tålmodigheden med os og trækker en ansøgning fra 2017 om at føre gasrørledninger på dansk søterritorium tilbage.
Dermed må det russisk-tyske gasprojekt med al sandsynlighed nøjes med plan C, der går et godt stykke syd for Bornholm.
Sådan lyder det fra Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.
- Det kan få konsekvenser for Danmarks forhold til Rusland. Det er i forvejen skidt. Det her vil blive noteret i Rusland, og de vil måske på længere sigt bringe det op og sige, at de ikke har glemt det, siger han.
Danmark har befundet sig i noget af en kattepine i sagen. Det skyldes, at vores vigtige handelspartner i Tyskland har presset på for et ja til ansøgningen om at lægge gasrørledningen i dansk søterritorium, mens USA og andre lande har opfordret til et nej.
Tyskerne har hele tiden fastholdt, at gasrørledningen er et rent kommercielt anliggende.
Tyske virksomheder har investeret mange penge i projektet, og det er den forhenværende kansler, Gerhard Schröder, der står i spidsen for det.
Danmark under krydspres
Gassen fra Rusland er også en vigtig brik i kansler Angela Merkels løfte om at udfase kul- og atomkraft i Tyskland i løbet af de kommende år. Hun har flere gange prøvet at tale bekymringerne ned.
Men frygten fra en række andre lande har især været, at EU bliver for afhængig af russisk gas, og at det kan bruges som pressionsmiddel mod medlemslande og skade EU’s forsyningssikkerhed.
Amerikanerne har ligeledes protesteret over projektet.
- Det er frygteligt, at I får en rørledning fra Rusland, lød kritikken fra USA's præsident, Donald Trump.
Krydspresset har fået Danmark til at behandle ansøgningerne fra Nord Stream 2 meget langsomt.
- Jeg betegner det som passiv-aggressiv udenrigspolitik, hvor vi ikke har gjort noget, men samtidig gjort en masse. Vi har haft mulighed for at takke nej, men det har vi ikke gjort, i stedet har vi trukket sagsbehandlingen i langdrag, siger Flemming Splidsboel.
Forsker: Det ender med plan C
En af årsagerne til den langsomme danske sagsbehandling kan også være, at vi havde håbet, at EU ville gå ind og træffe en beslutning på vores vegne, men det skete aldrig.
Den langsomme sagsbehandling af Nord Stream 2's oprindelige ansøgning fra 2017 betød i første omgang, at selskabet kom med en ny ansøgning, hvor gasrørledningen går igennem vores økonomiske zone, men ikke vores søterritorium.
- Her har Danmark knap så stort råderum. Her er det hensyn til miljø for eksempel, der gør, at ansøgningen kan afvises. Danmark opfordrede til at indlevere en tredje ansøgning, som også går igennem den økonomiske zone, men et andet sted, siger Flemming Splidsboel.
- Mit bedste bud nu er, at vi også trækker deres plan B i langdrag, så det bliver plan C, syd om Bornholm, der gennemføres. Projektet er temmelig fremskredent, og det bliver gennemført, men selskabet er nødt til at få enderne til at mødes, og det kan ske syd for Bornholm, siger Flemming Splidsboel.
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) meddeler i et skriftligt svar til DR Nyheder, at det er Nord Stream 2's egen beslutning at trække deres ansøgning, og at den kommende proces hører under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og "ikke omfatter en vurdering af udenrigspolitiske hensyn".
DR Nyheder forsøger at få en kommentar fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).