Formodet gerningsmand ringede forgæves til kriselinje inden angreb: Nu råber kriselinjer op

Kort tid efter opkaldsforsøget til kriselinjen begyndte den 22-årige formodede gerningsmand at skyde i Field's.

Københavns Kommune afholdt tirsdag aften en mindehøjtidelighed for ofrene for skyderiet. (Foto: © Emil Helms, Ritzau Scanpix)

Telefonerne var lukkede, da den formodede gerningsmand bag skyderiet i Field's ifølge DR's oplysninger ringede til Psykiatrifondens kriselinje sent søndag eftermiddag.

Åbningstiderne var nemlig ændret på grund af sommerferie. Det betød, at den 22-årige ikke fik en rådgiver i røret.

Det er uvist, hvorfor den 22-årige ringede til kriselinjen.

Kort tid efter dræbte han ifølge politiet tre personer og sårede flere andre alvorligt med en riffel i det københavnske storcenter.

Han skabte samtidig rædsel og frygt blandt de mange biografgængere, unge mennesker på vej til koncert og handlende i indkøbscentret, som måtte løbe for deres liv.

Hos Psykiatrifonden vil man dog ikke kommentere den konkrete sag.

- Vi ønsker ikke at udtale os om den konkrete sag. Vores rådgivning er 100 procent anonym og fortrolig, så derfor ønsker vi ikke at fortælle, hvem der har ringet og hvornår, siger lederen af Psykiatrifondens rådgivning, Liza Marie Johnson.

Her kan du få det fulde overblik over hele forløbet:

Kriselinjer: 'Mange kommer ikke igennem'

Hun siger, at man gerne vil have længere åbningstider, men at rådgivningen afhænger af frivillige fagprofessionelle rådgivere, psykologer, sygeplejersker, læger og lignende, som arbejder på rådgivningen i deres fritid.

Desuden oplever man et øget pres på rådgivningslinjen.

- Vi har over de seneste par år oplevet en massiv stigning i antallet af henvendelser til rådgivningen i Psykiatrifonden. Vi forventer i år at svare på omkring 15.000 henvendelser, men vi får faktisk langt over det dobbelte antal henvendelser, så vi besvarer cirka halvdelen, siger Liza Marie Johnson.

Samme udfordring har man hos kriselinjen Livslinien, fortæller kommunikationsansvarlig Simon Witting. Også her viser tallene, at kun cirka halvdelen af dem, der kontakter linjen, kommer igennem.

- Det er for lavt et tal. Det er klart, at når vi har med mennesker at gøre, der er i så alvorlig livskrise, som dem, der kontakter Livslinien ofte er, så har vi behov for, at vi i højere grad står til rådighed og sikrer, at folk kan komme igennem til rådgivningen, siger Simon Witting, der ikke ønsker at udtale sig om den konkrete sag.

Livslinien er en anonym telefonrådgivningslinje. Her hjælper man personer i svære situationer og krise samt folk med selvmordstanker.

Også hos Livslinien er man afhængig af frivillige.

- Det er et ressourcespørgsmål. Vi arbejder med frivillige rådgivere, og vi gør så meget, vi kan, for at rekruttere kvalificerede frivillige rådgivere, men vi må også konstatere, vi ikke har nok til at imødekomme den store efterspørgsel, der er.

Hos Psykiatrifonden understreger lederen af rådgivning, at man ikke laver decideret behandling som i psykiatrien, og at telefonrådgivninger ikke kan stå alene, men at man er "et supplement til den etablerede psykiatri".

- Mange ringer herind og har det rigtigt dårligt – skizofreni, psykose, angst, depression og lignende. Vi kan hjælpe med nu og her, hvis man har det dårligt, og mange bruger os også til at navigere i systemet, så de kan finde ud af, hvor de kan få mere hjælp, siger Liza Marie Johnson.

Partier krævede handling i oktober

Problemet med, at folk ikke kan komme igennem til Livslinien, fik flere partier til at kræve handling med det samme for et halvt år siden, da diskussionen om ventetiden til kriselinjer blev rejst sidste gang.

Der er dog ikke sket det store endnu, lyder det fra Simon Witting.

- Vi ser gerne, at der bliver gjort endnu mere indenfor det selvmordsforebyggende område - også for Livslinien som organisation. Og vi ser også gerne, at det går så hurtigt, som det kan.

- Derfor har vi også en forhåbning om, at den situation, vi står i, hvor mange mennesker ikke kan komme igennem til rådgivning, og når vi ved, det i høj grad er et ressourcespørgsmål, at der også bliver gjort noget for at sikre, at vi har flere ressourcer at gøre noget.

Er der nok steder at få hjælp?

- Jeg tror godt, der kunne være flere steder.

- Noget tyder på, at det er svært at komme igennem, og det indikerer jo også, at der sidder mange mennesker, der har brug for hjælp, som de ikke nødvendigvis får.

Chefpolitiinspektør Søren Thomassen bekræftede på et pressemøde mandag, at den formodede gerningsmand har været i kontakt med psykiatrien. (Foto: © Martin Sylvest, Ritzau Scanpix)

Hos Psykiatrifonden så man gerne, at der var et bedre samlet tilbud.

- Vores ønske og ambition er, at der i højere grad er et samlet sted, så man som bruger ved, hvem man skal ringe til, og hvor der er mere tilgængelighed og døgnåbent, så man i højere grad kan få hjælp, hvis man har brug for det.

Skal mentalundersøges

Politiet meldte mandag ud, at sagen efterforskes bredt, men at intet tyder på et ideologisk motiveret angreb.

Det ligger dog fast, at den 22-årige er kendt af psykiatrien, og at han mandag blev varetægtsfængslet i surrogat. Det betyder, at han skal sidde varetægtsfængslet på en lukket psykiatrisk afdeling.

Det skyldes ifølge anklager Søren Harbo både den 22-åriges adfærd og udtalelser og en viden, som politiet har fra efterforskningen.

Samtidig skal den 22-årige mentalundersøges over det næste stykke tid, da det ifølge anklageren kan få betydning for sagen.

Den sigtede havde få dage før lagt fire videoer op, hvor han poserer med våben. Blandt andet holder han våben mod tindingen.

Under videoen omtaler han medicin, som blandt andet bruges til behandling af psykiske lidelser.

På en Instagram-profil lagde han blandt andet i timerne inden angrebet et billede ud, hvor han ligger på gulvet med noget, der ligner teaterblod ud af munden.

Profilen er ligesom andre af den 22-åriges sociale medier blevet fjernet.

Københavns Politi har tidligere fortalt, at videoer og dokumenter indgår i efterforskningen af den 22-årige.

Regionen skal undersøge mistænkts kontakt til psykiatrien

Tirsdag skrev sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse, at Region Hovedstaden vil igangsætte en undersøgelse af den 22-åriges tilknytning til psykiatrien og hans forløb.

- De konkrete omstændigheder bag denne tragiske hændelse skal undersøges nærmere. Jeg har derfor aftalt med Region Hovedstaden, at de iværksætter en grundig faglig afdækning af den formodede gerningsmands kontakt til psykiatrien, lyder det i pressemeddelelsen.

Når regionen har færdiggjort afdækningen, vil den indgå i "vurderingen af behovet for yderligere initiativer", lyder det.

Det er uvist, hvordan den 22-årige forholder sig til sigtelsen om tre drab og syv drabsforsøg. Han ønskede ikke at fortælle det under den åbne del af retsmødet.

Politiet har dog tidligere fortalt, at han har erkendt at have været derude.