Forfatteren Eva Tind beskæftiger sig med adoption og med de menneskelige omkostninger ved at være adopteret i sit forfatterskab.
I sin seneste bog beskriver hun afsavnet ved ikke at vokse op med sin biologiske familie. Men det er ikke kun et savn. Det opleves ifølge Eva Tina også som en ekstra byrde. Hun beskriver faktisk det at være adopteret som et arbejde
- Det føles som et arbejde, fordi jeg hele tiden skal tilbage og starte forfra. Det var faktisk et af mine børn, der sagde: "Du må opfinde alting forfra". Og selvom jeg er vokset op i en meget kærlig familie, så er de meget anderledes end mig.
- Mange ting jeg interesserede mig for, mange af de ting jeg tænkte og gjorde, kunne jeg ikke spejle i dem. Det skulle jeg ud og finde andre steder. På den måde har jeg været lidt mere på arbejde end alle andre, både fordi jeg ikke har haft fysisk spejling, heller ikke temperamentsmæssigt og interessemæssigt.
Ud over en fysisk og følelsesmæssig spejling, så fremhæver Eva Tind også det konkrete ved at være dårligere stillet, når man går til læge og ikke kender historikken på sit biologiske ophav.
- Når man ikke har slægten at spejle sig i, så er man sat på et meget større stykke arbejde. Mange gange når man kommer til læge, så bliver man spurgt om forskellige sygdomme har været i familien tidligere, og det ved man ikke noget om som adopteret. Det er et ret konkret eksempel, som går på at jeg har simpelthen svære ved at overleve fordi der er en masse ting, jeg ikke ved om mit biologiske ophav.
Se hele interviewet i Deadline på DRTV.