Åbenhed i efterretningstjenesten.
Det var et mål for PET, da journalist Morten Skjoldager i 2006 begyndte at dække terrorsager for sin avis Politiken.
I den periode fik efterretningstjenesten en hjemmeside og lavede pressemeddelelser, og da Jakob Scharf tiltrådte som chef i 2007 blev det også muligt at få interviews med PET’s chefer.
Men sådan er det ikke længere.
Det forklarede forfatteren til bogen ”Syv år for PET” i dag, da han vidnede i sagen, hvor Jakob Scharf er tiltalt for at have brudt sin tavshedspligt.
- Den nuværende ledelse af lagt en helt anden linje for åbenhed. Årsrapporterne er meget kortere, der bliver ikke holdt pressebriefinger længere, og for det meste kan man ikke få interviews, men kun skriftlige svar, forklarede Morten Skjoldager.
Morten Skjoldager fortalte, at han i 10 år har dækket terrorisme for Politiken, og at han i hvert fald fem gange har deltaget i pressebriefinger hos PET i perioden 2007-2013, hvor Scharf var chef.
- Jeg synes, det er ærgerligt, de ikke har dem længere, for jeg synes, det var en god idé.
”Noter fra PET-briefing”
Morten Skjoldager havde inden sin afhøring fundet gamle noter frem fra ét af de møder, han var til i PET, tilbage i 2008. Her var flere ledende medarbejdere fra PET til stede.
Noterne blev delt rundt til retten, og her kunne dommeren og de to domsmænd læse, at PET på mødet fortalte om et fejlslagent angreb mod en dansk ambassade, overvågningsmetoder og kildearbejde.
- Jeg synes de her noter giver et godt billede, hvad vi talte om dengang, lød det fra Morten Skjoldager.
”PET ser ofte konvertitter i det ekstremistiske miljø, og de har ofte en blakket fortid,” skrev Morten Skjoldager for eksempel ned under mødet i oktober 2008. Samtidig havde han noteret sig, at PET ved at anholde to tunesere i en terrorsag bremsede to yderligere angreb af lignende karakter, planlagt af andre netværk.
- Var det din opfattelse, at man i 2007-13, at man godt kunne omtale samarbejdspartnere?, ville forsvarer Lars Kjeldsen vide.
- Ja, PET kunne under Jakob Scharf sagtens omtale tjenester, man arbejdede sammen med i konkrete sager. Jeg var selv til en briefing, efter man havde anholdt nogle personer i forbindelse med terrorplaner mod JP/Politikens Hus. Der fortalte man om et samarbejde med den svenske efterretningstjeneste, men typisk fik man ikke svar på, hvad samarbejdet mere præcist gik ud på, forklarede Morten Skjoldager.
Fik PET-rapporter og aflytninger i aktindsigt
Tre terrorsager fra 00’erne spillede også en rolle i Morten Skjoldagers forklaring i retten i dag. Sagerne kendt som Egyptersagen, Glostrupsagen og sagen om ”Boghandleren fra Brønshøj”.
Morten Skjoldager har nemlig som journalist fået aktindsigt i efterforskningsmaterialet fra alle tre sager. I terrorsagen fra Glostrup fra 2007 fik Morten Skjoldager således adgang til omkring 12.000 dokumenter.
- Der var telefonaflytninger af personer, som aldrig blev tiltalt i sagen. Der var rapporter fra PET om præventive samtaler. Der var også en rapport om spor af sprængstoffer, der var fundet under en ransagning, forklarede Morten Skjoldager.
Anklageren i sagen mod Jakob Scharf har ellers gjort gældende, at man ikke som journalist kan få aktindsigt i terrorsager, og at det viser, at der er et fortrolighedshensyn om PET’s arbejde.
- Har du fået aktindsigt hos andre myndigheder?, spurgte Lars Kjeldsen.
- Ja, det har jeg. Til bogen ”Syv år for PET” har jeg søgt aktindsigt hos Säpo (den svenske efterretningstjeneste, red.). Efter tre dage fik jeg cirka 50 billeder. Det var billeder taget af Säpos medarbejdere, mens de hemmeligt observerede mistænkte, og billeder fra en ransagning.
Billederne har Morten Skjoldager brugt i bogen.
Der falder efter planen dom i sagen i starten af december