Højst være tre børn pr. voksen i vuggestuerne og højst fem børn pr. voksen i børnehaverne.
Sådan lyder ønsket fra både forældrenes landsforening Fola og pædagogernes fagforbund, BUPL.
Begge parter mener, at det går ud over børnenes trivsel og udvikling, at normeringerne - altså antallet af børn pr. voksen i institutionerne - er blevet markant dårligere end tidligere.
Fald over 28 år
Siden 1986 er der blevet 58 procent flere børn pr. voksen i daginstitutionerne, hvis man udelukkende ser på den tid, hvor pædagogerne og medhjælperne er sammen med børnene og ikke bruger tid på pauser, papirarbejde, ledelse og administration. Det viser en opgørelse fra analyseinstituttet Bureau 2000.
Det betyder, at for 28 år siden passede en voksen i en vuggestue 4,1 børn i gennemsnit, mens en voksen i dag skal holde styr på 6,5 af de små børn.
Presset er steget tilsvarende i børnehaverne. Her var der 7,5 børnehavebørn pr. voksen i 1986 og 11,8 i 2014.
Forskel fra skole til vuggestue
Hos Fola undrer formand Dorte Boe Danbjørg sig over, at der er et loft over, hvor mange børn der må være i en klasse i folkeskolen, men ikke et over børn pr. voksen i vuggestuer og børnehaver.
- Regeringen bliver nødt til at tage det ekstra skridt, så vi får en minimumsnormering, som vi ser det i skolerne. Det er bydende nødvendigt, når vi ser, hvor dårlige normeringerne i daginstitutionerne er, siger Dorte Boe Danbjørg.
Hun finder det paradoksalt, at normeringen er blevet dårligere end i 1980'erne, når der i dag er langt mere viden og krav til, hvordan børnene udvikler sig, når de er i vuggestue og børnehave:
- Det handler ikke længere kun om, at mor og far går på arbejde, og at barnet skal passes, men også om at børnene skal lære. Derfor er det utroligt, at normeringen er gået i den stik modsatte retning.
- Tag børnene alvorligt
Hos pædagogerne i BUPL frygter de, at hvis ikke der bliver indført en minimumsnormering, bliver kvaliteten i daginstitutionerne endnu dårligere. Samtidig kommer forbundet med en opsang til kommunerne om, at de skal stoppe med at spare på børnene.
- Vi har brug for, at det her område bliver taget så alvorligt, at man også vil investere i det. Det betyder, at kommunerne skal holde op med at spare på det her område og i stedet se det som en investering, siger BUPL's formand, Elisa Bergmann.
Siden 2012 er der fra politisk hold blevet afsat 500 millioner kroner årligt til at forbedre normeringerne.
Men ifølge pædagogerne, institutionslederne og en undersøgelse fra analyseinstituttet Bureau 2000 er mange af pengene ikke blevet forvandlet til flere pædagoger, men er blevet brugt til at mindske besparelser i kommunerne.
Fola mener derfor, at de 500 millioner kroner fremover skal øremærkes daginstitutionerne - ligesom en ekstra pulje på en milliard kroner afsat af regeringen i efteråret 2014 netop er blevet øremærket bedre normeringer.
- Jeg ved godt, at kommunerne gerne vil have selvstyre, men der er nogle ting, vi bør have nationale standarder for. Blandt andet normering. Derfor skal pengene øremærkes, siger Dorte Boe Danbjørg.
På linje med Enhedslisten
Enhedslisten foreslår også, at der indføres minimumsnormeringer. Partiet er på linje med Fola og BUPL med tre børn pr. voksen i vuggestuerne, men mener, at der godt kan være seks børn pr. voksen i børnehaverne.
Fola mener, at behovet for en minimumsnormering står endnu klarere, efter at godt hver fjerde pædagog i en rundspørge blandt 355 småbørnspædagoger - foretaget af DR Nyheder i samarbejde med BUPL - svarer, at de mindst en gang om ugen står i en uforsvarlig eller farlig sitution, fordi de er alene med en børnegruppe.
- Som forældre forventer vi, at sikkerheden er i orden, og jeg kan godt forstå, at pædagogerne er utrygge. Det skal politikerne tage meget alvorligt, for det vil være ubærligt, hvis en dårlig normering bliver skyld i en ulykke med et barn, siger Dorte Boe Danbjørg.
Hvis du har oplevet en uforsvarlig situation i den daginstitution, hvor dit barn går, eller hvor du selv arbejder, vil vi meget gerne høre fra dig. Skriv til pasning@dr.dk.
- •
Den omtalte rundspørge er formuleret af DR Nyheder udsendt af BUPL til fagforbundets medlemspanel, der består af 1.200 pædagoger og ledere.
- •
BUPL's medlemspanel er repræsentativt i forhold til BUPL's medlemmer på parametrene køn, institutionstype, antallet af ledere og pædagoger, og medlemmerne dækker over 85 kommuner.
- •
620 af pædagogerne har svaret. Af dem er der brugt svar fra de 355, der er ansat i 0-5-års-området.
- •
Da der er tale om en rundspørge, der ikke er repræsentativ, kan man ikke generalisere resultatet ud til den samlede gruppe af pædagoger.
- •
Rundspørgen er foretaget i perioden den 20. til 27. november.