Kan donorsæd være defekt? Det er et spørgsmål, som skal behandles fra mandag, når en af retssagerne om sædbanken Nordic Cryobanks mulige erstatningsansvar begynder i Østre Landsret.
Men at genfejlen NF1 er blevet givet videre, som det er sket fra en donor til adskillige børn, burde alligevel ikke kunne ske. Det mener Thomas Thorup, der er advokat for fire forældrepar, hvis børn har fået genfejlen.
- Der var nogle ting, som burde have fået sædbanken til at lave en gentest på donoren, hvorved man ville kunne have konstateret det, siger advokaten.
Genfejlen kan føre til svulster på synsnerverne, vækst- og adfærdsproblemer samt kortere levetid.
Nordic Cryobank afviser at have begået fejl. Direktør Annemette Arndal-Lauritzen fremhæver, at den pågældende donor slet ikke har haft NF1, men blot en såkaldt mosaik herfor.
- Det betyder, at genfejlen kun kan påvises, når der ses særlige kliniske kendetegn. Dem havde han ikke, og Nordic Cryobank har derfor ikke haft nogen mulighed for at finde frem til denne mosaik - og dermed udelukke vedkommende som donor, siger direktøren.
Hun oplyser, at Retslægerådet i forbindelse med forberedelserne til retssagen har udtalt, at det ikke var et lægeligt fejlskøn, at donoren ikke blev testet for mosaik for NF1.
Det er første gang i dansk retshistorie, at en sædbank risikerer at blive pålagt et erstatningsansvar for at videregive genfejl.
/ritzau/