Virksomheder, der tilbyder privat lektiehjælp til skolebørn, har kronede dage.
En af landets største lektiehjælpsvirksomheder MentorDanmark er vokset fra én mand i april sidste år til 350 såkaldte mentorer i dag.
Virksomheden har 12 lokalafdelinger rundt i landet og hjælp til omkring 1000 familier. Den regner med at nå ud til 3000 familier i løbet af 2014, fortæller direktør Nicklas Kany.
- Det er gået ekstremt stærkt, og vi har mange på venteliste.
Virksomheden åbnede under konflikten mellem lærere og kommuner sidste forår, hvor lærerne blev lockoutet og skolerne nærmest lukkede ned.
- Vi har sågar fået henvendelser fra folk siden, der vil tage deres børn ud af skolen og kun få undervisning af os, men det har vi pure sagt nej til, for det er ikke det vi gør. Vi er et supplement til folkeskolen, siger Nicklas Kany.
Folkeskolen mangler fokus på det enkelte barn
Søren og Christina Siefert er blandt de forældre, der benytter sig af muligheden for ekstra undervisning.
De betaler mellem 200 og 300 kroner per time, og deres datter Frederikke Siefert i 8. klasse er glad for muligheden for hjælp til matematik og tysk.
- Det er nemmere at forstå det, når man får hjælp alene, end at skulle sidde ovre i skolen hvor der er mange elever, der ikke kan få hjælp samtidig, fortæller Frederikke Siefert.
Hendes far Søren Siefert lægger ikke skjul på, at valget skyldes, at folkeskolen efter deres mening ikke tilbyder god nok undervisning, som det ser ud i dag:
- Der er simpelthen for lidt fokus på støtte til den enkelte elev. Der er for meget uro, så det her er nok et gult kort til folkeskolen. Vi har overvejet en privatskole, men vi synes, der er nogle sociale aspekter i at holde vores børn i folkeskolen.
Frygter for ulighed
Organisationen Skole og Forældre er bange for tendensen i, at flere forældre vælger at betale sig fra ekstraundervisning:
- Frygten er jo at folkeskolen bliver minimumstilbuddet. Der får man bare lige det, man skal have, og skal man have en god uddannelse, så kræver det, at man køber noget ved siden af, sådan så man får et a- og et b-hold. Den vej skal vi ikke, siger formand for Skole og Forældre, Mette With Hagensen.
Formanden for Skolelederne er enig:
- Det er da åbenlyst, at det skaber mere ulighed, at nogle forældre kan købe sig til ekstra hjælp, siger Anders Balle.
Han erkender, at folkeskolen på nogle områder halter i forhold til elevernes læring, men han håber, at den kommende skolereform kan rette op.
- Vi har identificeret nogle områder, hvor det kan blive bedre, og reformen kommer til at give bedre mulighed for, at alle kan blive så dygtige, som de kan, siger han.
Far til Frederikke Siefert ved godt, at det kan skabe ulighed, at nogle forældre har råd til at give deres børn noget ekstra.
- Vi har ressourcerne til at kunne gøre det - heldigvis, men jeg tænker på de forældre der ikke har. Det ville være bedre, hvis man kunne få tilstrækkelig hjælp fra folkeskolen, siger Søren Siefert.