Rettelse: Det fremgik tidligere, at Nørhalne Skole ikke har råd til fx busbilletter eller lejrskoleture. Det er dog ikke korrekt, da skolen blot har færre midler til det end tidligere.
I Viborg demonstrerer forældrene, i Odense nægter skolebestyrelserne at underskrive skolebudgettet, og hos foreningen Skole og Forældre har flere end 4.500 skrevet under på, at der er for få penge at drive skole for.
Landet over oplever skolebestyrelser, at folkeskolens økonomi bløder.
På mange af landets folkeskoler er alt fra skolegårde til klasselokaler slidte, hullede og ødelagte, men der er ikke penge i budgettet til at svinge en pensel eller reparere underlaget.
Det får nu skolebestyrelser landet over til at råbe op.
For nyligt afviste 24 skolebestyrelser i Odense at godkende næste års budget, fordi de ikke længere vil tage ansvar for, at skolerne drives med så mangelfuldt et budget, som de selv udtrykker det.
- Budgettet er simpelthen ikke realistisk, og vi føler det går ud over børnene, siger forperson for skolebestyrelsen på Provstegårdskolen i Odense Niels Bjørn Hansen.
Ifølge ham er omgivelserne på skolen så dårlige, at han frygter for konsekvenserne for skolens vigtigste opgave: at give læring og dannelse til børnene.
- Hvordan skal man lære børn at opføre sig ordentligt i de rammer, hvis man virker ligeglad med rammerne, spørger Niels Bjørn Hansen.
På skolen i Odense er der huller i skolegårdens underlag, afskallende maling på flere af væggene og store buler og huller i den lille kunstgræsbane, der blandt eleverne er kendt som den "gode" bane.
Også i Aarhus sagde adskillige skolebestyrelser i marts fra overfor de pressede budgetter, som de nægtede at godkende på flere skoler. Her manglede skoleområdet samlet over 100 millioner kroner.
De mange opråb tegner et billede af en folkeskole med store udfordringer, mener skoleforsker ved VIA University College Andreas Rasch-Christensen.
- Vi har udfordringer med lærermangel, en faglig udvikling, der går den forkerte vej, store inklusionsudfordringer og en skole, der ikke har økonomien til at støtte op om de vigtige ting, så samlet set er det en meget presset folkeskole, vi har i dag, siger han.
Hvis klassen skal på tur, skal cyklen i brug
Penge til busbilletter, overnatninger på lejrskoler eller en tur i svømmehallen.
Udgiftsposter som disse er nogle af de steder, hvor man kan være nødt til at spare i den danske folkeskole anno 2024.
Det oplever man på Nørhalne Skole i Jammerbugt.
For også her mærker man følelsen af en fattig folkeskole.
- Økonomien opleves helt sikkert presset, og vi har været nødt til at spare en del på alle "ekstra" ting som for eksempel ture ud af huset, siger skolebestyrelsesformand Uffe Kjeldgaard Truelsen.
Hvis skolens elever skal bevæge sig ud af den lille nordjyske by, skal det ofte foregå på cykel.
For der er ikke så ofte penge til at betale hverken bus eller busbillet – og derfor er det svært at lave undervisning andre steder end inden for klassens fire vægge.
Det kan gå ud over trivslen – særligt for de mange elever, der ikke er store tilhængere af "røv til bænk"-undervisning, som skolebestyrelsesformanden udtrykker det.
- Jeg tror ikke, at det er lige så sjovt at gå i folkeskole i dag, siger Uffe Kjeldgaard Truelsen.
Men selvom mange af skolens udfordringer kunne løses med flere penge, så er det ikke alt.
Ifølge den nordjyske skolebestyrelsesformand er man nødt til at gentænke måden, man driver folkeskolen på.
For mange penge det ene sted og for få det andet
Det er ikke så underligt, at skolebestyrelserne møder en tom kasse, når de kigger efter penge til alt fra udflugter til istandsættelse af nedslidte rammer.
For der bruges rigtigt mange penge på specialområdet – og så er der ikke penge til det almene område og alt fra busture til istandsættelse af ødelagte skolegårde.
Det forklarer Andreas Rasch-Christensen.
- Man bruger rigtigt mange penge på specialområdet, og man har kun et samlet budget, så pengene skal findes der, siger skoleforskeren.
Det genkender man på mange af landets folkeskoler – blandt andre Provstegårdskolen i Odense og Nørhalne Skole i Jammerbugt, hvor begge skolebestyrelsesformænd mærker specialområdet dræne pengekassen.
Og skolerne har da også helt ret i, at der mangler penge, mener skoleforskeren.
Men de mange skoler og skolebestyrelser, der fattes penge, kan ifølge Andreas Rasch-Christensen også kigge på måden, de bruges på.
- Vi skal også se på, hvordan vi bruger de penge, der er, så vi for eksempel sikrer, at vi får nogle bedre inklusionsindsatser, så pengene kan blive på almenområdet og komme alle elever til gavn, siger han.
På Provstegårdskolen bliver den mest slidte af boldbanerne kaldt 'Flænserbanen'. Og så er der ikke penge nok til lærere og ordentlige rammer til børnene. Hør mere fra Bjørn Hansen, der er forperson for skolebestyrelsen.