10.000 dokumenter og en række gamle domme mod bandemedlemmer. Det har politi og anklagemyndighed brugt det seneste halve år på at nærlæse.
Konklusion er klar: Den berygtede Nørrebrobande Loyal to Familia, LTF, er en forening med et ulovligt formål, og derfor bliver der anlagt en retssag mod banden. Målet er at få opløst banden ved dom.
Det oplyser Justitsministeriet og Rigsadvokaten.
- Sagen mod LTF bliver den første sag i dansk retshistorie, hvor domstolene skal tage stilling til, om en kriminel bande kan opløses. Så det er et historisk skridt, udtaler justitsminister Søren Pape Poulsen (K).
Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen kommer for retten, men ét er sikkert: Det er dommere ved de danske domstole, der skal vurdere, om Nørrebrobanden kan opløses på baggrund af anklagemyndighedens beviser.
- Jeg tror, det er almindeligt kendt, at LTF's medlemmer udøver voldskriminalitet. Og vi mener, vi kan bevise, at den voldskriminalitet også er foretaget i foreningens interesse. Det er en del af foreningens formål, siger rigsadvokat Jan Reckendorff.
Han er klar over, at LTF ikke er en almindelig forening med vedtægter og generalforsamling. Alligevel mener han, at LTF er en forening i grundlovens forstand:
- Det afgørende er, om vi kan bevise, at LTF har nogle spilleregler, som regulerer, hvordan de skal forholde sig til hinanden, og hvordan de skal forholde sig ude i samfundet, og det mener vi, at vi kan.
Midlertidigt forbud måske allerede til august
Det står alle borgere i Danmark frit for at danne foreninger. Det står i grundloven §78.
Kun hvis foreningerne virker ved vold eller har et ulovligt formål, kan de opløses ved en dom.
Indtil det sker, kan man administrativt forbyde foreningerne foreløbigt, lyder det i grundloven.
Og det kan komme til at ske i sagen mod LTF.
- Lige nu undersøger Københavns Politi, om der allerede nu kan nedlægges et midlertidigt forbud mod LTF, men her skal vi overholde nogle krav om fx partshøring, siger rigsadvokat Jan Reckendorff.
Det betyder, at LTF først skal høres i sagen, og dette forventes afklaret til august, oplyser Justitsministeriet.
- Det har aldrig været grundlovsgivers intention, at dybt kriminelle bander, der skyder løs i gaderne, skal beskyttes af foreningsfriheden. LTF har været hovedaktør i de voldelige bandekonflikter, som sidste år skabte frygt og utryghed over hele Danmark med drab og skyderi på åben gade, siger justitsministeren.
Hvis LTF bliver midlertidigt forbudt, vil det kunne give op til to års fængsel at videreføre foreningen. Og hvis foreningens kendetegn bliver luftet på offentligt sted eller i fængslerne, kan det give seks måneders fængsel.
Justitsministeriet oplyser, at der til dags dato er afsagt ni domme, hvor et bandemedlem er idømt en højere straf end normalt, fordi han havde begået kriminalitet som for eksempel drabsforsøg, våbenbesiddelse eller vold som led i en konflikt mellem rivaliserende bander – altså dømt efter den forholdsvis nye bandeparagraf.
I alt 15 medlemmer af LTF er idømt tilsammen 127 års fængsel.
Skyderier fik justitsministeren på banen
Det var under bandekonflikten sidste år, at justitsminister Søren Pape Poulsen (K) tog initiativ til at forsøge at få LTF forbudt, da det i hans øjne var en stor organisation, som lavede meget kriminalitet.
På det tidspunkt blev der jævnligt skudt i gaderne i både Aarhus og København.
Justitsministeren bad i august 2017 Rigsadvokaten undersøge, om det ville være muligt at få opløst LTF ved dom.
I november meldte Rigsadvokaten ud, at der var grundlag for at gå videre med en opløsningssag i forhold til LTF, og justitsministeren bad politi og anklagemyndighed forberede en sag mod LTF.
Det er Københavns Politi, som har stået for den konkrete efterforskning af LTF. Deadline for dette arbejde har været 1. juli i år.
Tidligere forsøg på forbud er faldet til jorden
Tidligere forsøg på at forbyde rocker- og bandegrupper er faldet til jorden.
I 1998 undersøgte Rigsadvokaten muligheden for at forbyde rockergrupperne Hells Angels og Bandidos, men konkluderede, at en retssag mod rockergrupperne formentlig ikke ville ende med et forbud.
I både 2004 og 2008 konkluderede Rigsadvokaten i en anden undersøgelse, at den muslimske bevægelse Hizb ut-Tahrir ikke umiddelbart kunne opløses, hvis der blev rejst en sag.
Og senest i 2010 afviste Rigsadvokaten at igangsætte en større undersøgelse for at finde ud af, om visse bande- og rockergrupper som Hells Angels og dens støtteklub AK81 kunne opløses.
Argumentet var blandt andet, at det ville besværliggøre politiets efterforskning.