Tilbage i 70'erne og 80’erne lød et velkendt slogan: ”Har du talt med dit barn i dag?”.
Står det til organisationen Sex & Samfund, kunne et opdateret slogan måske få tilføjet to ord og i stedet lyde: ”Har du talt med dit barn om kropsidealer i dag?”
I dag skydes den tilbagevendende kampagne Uge Sex i gang, hvor Sex & Samfund tilbyder undervisningsmateriale til seksualundervisningen i grundskolen.
Hvert år er et nyt emne i fokus – og i år er opmærksomheden rettet mod kroppen, kropsidealer og sociale medier. Den perfekte krop, som man ofte falder over på sociale medier, har Sex & Samfund døbt ”skærmkroppen” – og den har samtidig givet navn til årets Uge Sex-tema.
Det særlige i år er, at Sex & Samfund ikke kun opfordrer til, at det er i skolen, at emnet diskuteres. For første gang har foreningen også lavet en kampagne direkte henvendt til forældrene.
- Det er vigtigt, at det ikke kun er noget, børn og unge bliver oplyst om ovre i skolen, men at det også er noget, der fylder derhjemme, fortæller generalsekretær hos Sex & Samfund Majbrit Berlau.
- Vi kan se, at det i høj grad også er i hjemmet, at børn og unge får dannet deres kropsidealer og forståelse. Derfor er det afgørende, at forældrene blandt andet får taget nogle aktive valg om, hvordan de taler om deres egen og andre menneskers kroppe i hjemmet.
Undersøgelse: Knap hver anden ung får lyst til at tabe sig
Selvom det ikke er en ny historie, at sociale medier giver et falskt billede af virkeligheden, så er der brug for at holde fast i emnet, mener man hos Sex & Samfund.
Børn og unge har i alle tider sammenlignet sig med andre – og måske endda været træt af, hvordan man selv ser ud – men sociale medier er stadig en relativt ny og problematisk ingrediens i hverdagslivet.
- Det er helt naturligt, at man sammenligner sin krop med andres – og det er også helt naturligt at blive i tvivl og være usikker omkring sin krop. Det er vigtigt at understrege, siger Majbrit Berlau.
- På sociale medier eksponeres vi for en skærmkrop hele tiden. Det er døgnets 24 timer, lige fra børn og unge står op, til de går i seng. Dén eksponering gør, at følelsen af forkerthed bliver større hos børn og unge, siger Majbrit Berlau.
Hos Sex & Samfund har man netop lavet en undersøgelse, som viser, at knap hver anden ung mellem 15 og 29 år får lyst til at tabe sig, når de ser andre kroppe på skærmen. Samtidig får en ud af tre direkte lyst til at lave om på deres krop ved for eksempel at få botox, få opereret næse eller bryster eller lignende.
Generalsekretæren har derfor også en direkte opfordring til landets børn og unge:
- Skærmkroppen er ikke den virkelige krop. Det er ikke den, I skal spejle jer i. Kig i stedet på jeres kammerater og på jeres forældre og søskende. Det er sådan, at kroppen ser ud.
'Uvurderligt' at forældre tager snakken
De forældre, som Sex & Samfund i år henvender sig direkte til, har en svær men uhyre vigtig opgave foran sig, fortæller sexolog Ditte Winkel.
For selvom man er voksen, kan man sagtens selv slås med tanker om egen krop – og i øvrigt selv scrolle gennem kilometervis af perfekte kroppe hver eneste dag. Måske har man som forældre tilmed aldrig selv mødt nogen, som har kunnet snakke om kropsidealer med én.
- Det er noget, der bliver givet videre fra generation til generation. Så hvis man ikke selv er vokset op med at have et sprog for det her, jamen så giver man mange gange de samme begrænsninger videre til sine egne børn, siger hun.
- Derfor er det uvurderligt, at forældre har lyst til at tage den her samtale med deres børn.
Ditte Winkels bedste råd til forældre er meget enkelt:
Ditte Winkel oplever, at mange voksne har lyst til at skubbe samtalen over til skolesystemet eller andre voksne, som kan tage snakken med ungerne på deres vegne. Og for dem kan de konkrete råd fra Sex & Samfund være en rigtig god hjælp, mener hun.
- Det er superrelevante og meget, meget vigtige råd. Vi er som forældre rollemodellerne for vores børn, så vi skal gå foran med de bedst tænkelige eksempler.
Selvom det kan være et svært råd at følge, så er sexologens eget bedste tip til forældre meget enkelt:
- Det værste er ikke at sige noget som helst. Vær i stedet opmærksomme på de små øjeblikke, hvor barnet selv åbner døren på klem ind til de her emner. Hvis vi kan være opmærksomme på de øjeblikke, så er det virkelig her, vi har muligheden for at formidle.