Omkring 2000 unge, som på grund af hjerneskade, psykisk sygdom, autisme eller andre handicap er ude af stand til at tage en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, er i dag ved at uddanne sig.
I løbet af de seneste to år har regeringen og kommunerne taget et afgørende skridt i retning af at gøre en ungdomsuddannelse til en mulighed for alle. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Dobbelt så mange der ikke er i gang
Men ifølge Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer, er der endnu dobbelt så mange unge, som ikke er kommet i gang, selvom de også tilhører den gruppe, som kaldes "unge med særlige behov".
I august 2007 trådte "lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov" i kraft, som giver alle unge et retskrav på at blive tilbudt et treårigt uddannelsesforløb efter folkeskolen. Det skal styrke de unges evner til at klare sig fagligt, socialt og i dagligdagen.
Verdenssensation
Stig Langvad betegner loven som en "verdenssensation".
- Vi er meget glade for loven, fordi den gør op med forestillingen om, at der findes mennesker, som er uunderviselige. Men det ville være at omgå sandheden, hvis vi påstod, at Salamanca-erklæringen fra 1994 om handicappedes ret til uddannelse er opfyldt.
Ifølge Stig Langvad har mange kommuner været langsomme i optrækket med at skabe tilbud, og derfor er der i dag flest tilbud til de handicapgrupper, som har stærke foreninger bag sig.
Som eksempel nævner han, at Autismeforeningen selv har købt et hotel i Skive for her at skabe en ungdomsuddannelse for autister.
Mangler tilbud til de tungeste
Sytter Kristensen, formand for de udviklingshæmmede i foreningen LEV, er heller ikke udelt begejstret. Hun mener, at kommunernes tilbud er meget svingende i kvalitet, og at der mangler tilbud til de tungeste unge.
- Spørgsmålet er, om nogle af de unge, som er kommet i gang, ikke er for velfungerende til denne ordning. Men det er jo nemmest at tage de nemmeste, siger hun.
De skal ikke bare støbe lys
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) erkender, at ikke alle kommuner er lige langt, og at nogle handicapgrupper er bedre med end andre. Men han betoner, at kommunerne har pligt til at sammensætte et forløb, som styrker den enkelte mest muligt.
- Det er fantastisk, så hurtigt den nye ungdomsuddannelse er kommet op at stå. Det afgørende er, at hver eneste ung har et retskrav på at få et forløb med progression. Man skal ikke bare sidde og støbe lys, men lære noget, siger Bertel Haarder.
Ifølge en evaluering fra Undervisningsministeriet er antallet af unge på den nye uddannelse steget med 47 procent på et år, og kommunerne forventer en yderligere stigning.