Huller i taget, skimmelsvamp på væggene og grene, der vokser ind af vinduerne.
Mange huse rundt om i landet er blevet forladt og står nu tilbage tomme og livløse.
Og flere huse vil få samme skæbne.
Ifølge en prognose fra Kommunernes Landsforening, KL, vil der hvert år komme 2.500 flere såkaldte spøgelseshuse.
Det skriver Jyllands-Posten.
For når ældre beboere dør eller flytter ud af deres bolig på landet, flytter børnefamilierne sjældent ind.
Det har indtil videre ført til, at omkring 60.000 boliger i dag står tomme i landområderne. Boliger, der ikke ligefrem pynter på landsbybilledet.
- Det skæmmer utrolig meget, det er med til at trække hele byen ned, lyder det fra Boe Pickering, der spotter de huse i Jammerbugt Kommune, der er værd at rive ned.
Nedrivning som løsning
I Jammerbugt Kommune løser de problemet ved at rive de huse ned, der er forfaldne og sundhedsfarlige.
Kommunen har købt elleve huse i Vester Hjermit, som har oplevet problemer med tomme bygninger. Ti af dem har allerede måtte lade livet.
Arealerne er nu genopstået som parker og grønne områder.
- Det ændrer jo totalt den måde, som byen var på før, siger Boe Pickering fra Jammerbugt Kommune.
Kommunen har i alt revet 150 huse ned.
Kommunerne får mindre økonomisk hjælp
Kommunernes muligheder for at søge økonomisk hjælp til nedrivning er blevet forringet.
Der er nemlig blevet skåret kraftigt i den såkaldte Landsbyfornyelsespulje, som kommunerne kan søge til byfornyelse.
I 2014 og 2015 var der 400 millioner kroner i puljen, men siden 2016 har der kun været afsat 55 millioner kroner årligt.
Derudover er det kun 45 kommuner, der kan få fingre i pengene. Tidligere gjaldt det 70 kommuner.
Det skriver Kommunernes Landsforening i deres nyhedsbrev, der udkommer tirsdag, ifølge Jyllands-Posten.
Både KL og interesseorganisationen Landdistrikternes Fællesråd er enige om, at det er den forkerte vej at gå. Der skal flere penge til nedrivning.
- Nu har vi behov for, at vi også gør landdistrikterne mere attraktive, og de nedrivningsmidler, der har været, har ikke været nok, nu skal det opprioriteres, mener Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd.