Flere kvinder donerer æg for at hjælpe barnløse par

Det sker efter en lovændring i juli i år, der hævede beløbet for at donere fra 2400 til 7000 kroner.

Emilie på halvandet kom til verden ved ægdonation. Hendes forældre håber nu, at de med et nyt donoræg kan give hende en lillebror eller lillesøster. (Foto: © Bardur Thomsen, DR)

På langt de fleste fertilitetsklinikker er det slut med årelange ventelister for par, der gerne vil have et barn med donoræg.

For gennem de seneste måneder har markant flere kvinder end tidligere doneret æg.

Det viser en rundspørge, DR Nyheder har lavet til de 17 klinikker, der i dag behandler barnløse med donoræg.

Alle klinikkerne - pånær én svarer, at antallet af ægdonationer er steget efter 1. juli i år, hvor en tilsyneladende afgørende lovændring trådte i kraft.

Lovændringen betød, at den økonomiske kompensation for at donere blev sat op til 7000 kroner per donation. Før var beløbet 2400 kroner.

- Lovændringen har faktisk allerede haft stor betydning, siger Elisabeth Carlsen, der er formand for Dansk Fertilitetsselskab og overlæge på Rigshospitalets fertilitetsklinik.

Flere af klinikkerne i rundspørgen melder, at deres ventelister ikke længere er eksisterende, eller at man nu blot skal vente i nogle få måneder på at få et æg fra en donor.

- Hovedparten donerer jo, fordi de har et ønske om at give en gave. De har et ønske om at give et liv, siger Elisabeth Carlsen og fortsætter:

- Det er ikke kompensationen som sådan, men at kompensationen er blevet højere gør det muligt for nogle at donere, som før ikke havde muligheden.

Marie: Det betyder meget at man ikke skal vente

Kun få hundrede meter fra en af klinikkerne, nemlig Dansk Fertilitetsklinik på Frederiksberg, er 26-årige Marie Mygind Damgaard netop stået af metroen.

Hun er på vej hen til klinikken, hvor hun har en aftale. For hun kan ikke få børn uden hjælp fra en ægdonor.

- Det har betydet rigtig meget, at der ikke har været så lang ventetid, siger hun.

Marie Mygind Damgaard har ventet i to måneder på at komme i behandling.

Hun har hverken æg eller æggestokke, fordi hun har det medfødte turner syndrom, der betyder, at man som pige ikke udvikler sig som andre piger i puberteten.

- Selve behandlingen kan jo tage noget tid. Man får jo ikke et barn fra den ene dag til den anden, selv om man er i gang med behandlingen. Der kan jo gå op til flere år, før det overhovedet lykkes, så derfor betyder det meget at komme hurtigt i gang med det, siger Marie Mygind Damgaard, der er i gang med de indledende scanninger, inden hun om nogle få uger skal have sat et donoræg op.

Hun bøjer sig ned og lægger dynen bedre om sin datter Emilie på halvandet år, der sidder i barnevognen, som Marie Mygind Damgaard skubber foran sig. Emilie kom også til verden ved ægdonation.

- Vi vil jo rigtig gerne have en søster eller en bror til hende, siger Marie Mygind Damgaard, der bor sammen med sin mand i Hedehusene på Sjælland.

Søster donerede det første æg

Da hun fik sat donoræg op første gang, sprang hun ventelisterne over, fordi hendes søster valgte at donere et æg til hende.

- Det vil jeg altid være hende dybt taknemmelig for, siger hun.

- Det er jo det bedste i hele verden at blive forælder. Det tror jeg, alle forældre kan nikke genkendende til - og så især når man har kæmpet så meget for det. Så betyder det alt.

Den 26-årige kvinde skubber barnevognen ind på den lille græsplæne foran indgangen til klinikken, der er en af de private klinikker i Danmark.

Det er især på de private klinikker, at ventetiden på et donoræg er faldet.

- Jeg tror, vi har fået en tidobling i henvendelser fra kvinder, der gerne vil donere, siger klinikchef Ursula Bentin-Ley og uddyber, at klinikken tidligere har haft to til tre donationer om året.

Siden juli i år har klinikken godkendt 20 donorer, og det betyder, at der i nogle perioder faktisk har været flere donorer end barnløse kvinder, der efterspurgte æg.

Ny kampagne skal få endnu flere til at donere

Anderledes står det til på flere af de offentlige klinikker, der melder om en ventetid på flere måneder.

- De offentlige klinikker skal først have budgetterne på plads. Samtidig er der længere ventelister på samtaletid, så vi kan ikke omsætte loven så hurtigt, som de kan i det private, siger Elisabeth Carlsen, der selv er overlæge på den offentlige klinik på Rigshospitalet.

Og ventetiderne på nogle af landets offentlige klinikker skyldes også, at der her er mangel på æg, forklarer hun.

- Vi er allerede godt på vej med den nye lovændring, men vi vurderer, at der er brug for cirka tre gange så mange behandlinger, som vi udfører i øjeblikket, uddyber hun.

Derfor sætter Styrelsen for Patientsikkerhed nu en kampagne i gang under navnet "Giv liv - bliv ægdonor". Kampagnen starter på mandag og skal få endnu flere kvinder til at donere æg, fortæller sundhedsminister Sophie Løhde (V).

- Vi ser tegn på en god udvikling, og den skal vi nu have sat noget mere fut under og dermed også sørge for, at vi kan hjælpe de par og kvinder, der i i dag oplever rigtig lang ventetid til fertilitetsbehandling, fordi vi har mangel på donoræg i Danmark.

Men hvorfor er det nødvendigt med en kampagne, når der allerede er flere ægdonorer?

- Det her er et element ud af flere, og det er nødvendigt med øget informationsindsats, fordi vi gerne vil have flere ægdonorer i Danmark. Jeg er rigtig glad for, at den politiske aftale, vi indgik om at øge kompensationen for ægdonorer, nu ser nu ser ud til at virke. Men vi er ikke i mål endnu – der skal mere til, siger ministeren.

(artiklen fortsætter under grafikken)

- Ikke sådan helt ligetil at få taget æg ud

Tilbage ved fertilitetsklinikken er Marie Mygind Damgaard glad for, at der nu kommer en kampagne.

- Jeg tror måske ikke, at der er så mange kvinder, der ved så meget om det, så det er godt, at der kommer noget fokus på det, siger hun.

Fordi hun går gennem en privat klinik, er det hende selv, der skal betale kompensationen til donor. Men for hende betyder det slet ikke noget, at hun skal betale 7000 kroner til sin donor i stedet for de 2400 kroner, som man skulle betale, inden lovændringen trådte i kraft.

- Det er selvfølgelig mange penge, men på grund af min søster så ved jeg jo, at det ikke bare er helt ligetil at få taget æg ud. Så jeg synes, at det er helt i orden, at de får de her penge for at give sådan en stor gave.

Marie Mygind Damgaard har sin datter med på fertilitetsklinikken. her skal hun om nogle uger have sat et donoræg op. (© DR)

I barnevognen er Emilie faldet i søvn, men åbner forsigtigt øjnene, da hendes mor skubber til vognen.

- Jeg har jo også selv et tæt forhold til mine søskende. Så jeg ved, hvad det betyder og vil selvfølgelig gerne kunne give hende en søskende, hvis det kan lade sig gøre, siger Marie Mygind Damgaard.

Hun kigger ned på sin datter.

- Så jeg håber selvfølgelig, at det lykkes for os at få nummer to. Men heldigvis har vi allerede fået en dejlig datter, som jeg er dybt taknemmelig for.

Reglerne for ægdonation

  • En kvinde får 7000 skattepligtige kroner i kompensation for at donere æg. beløbet blev hævet fra 2400 kroner ved en lovændring i juli i år.

  • I 2012 blev det lovligt at donere ikke-anonymt.

  • det er kun tilladt at befrugte de donerede æg med sæd fra modtagers mand.

  • Som ægdonor vil man aldrig kunne dømmes som mor til barnet.

  • En kvinde kan godt donere æg flere gange - der skal blot være en måneds mellemrum. Kilde: Blivdonor.dk, Giv Liv-kampagnen