- Jeg nåede at tænke tanken, at det ville være nemmere for mig slet ikke at være her. Så ville jeg få ro i ørerne og ro i hovedet for alle de bebrejdelser, jeg havde.
Ordene tilhører 31-årige Britt Vestby Andersen. Den 15. juli 2020 fødte hun sønnen Mason, der er et kæmpe ønskebarn, som hun siger.
Men en ensom barselstilværelse under corona fik filmen til at knække for Britt Vestby Andersen. Og hun er næppe den eneste. Det vurderer Johanne Smith-Nielsen, lektor i psykologi på Københavns Universitet og forsker i mødre og fødselsdepressioner.
- Jeg tror helt sikkert, der under corona vil være flere kvinder med efterfødselsreaktioner end normalt. Der vil være flere, for hvem læsset vælter. Dem, der ville have haft det skidt uden corona, har fået det endnu værre. Flere vil være i højere risiko for at udvikle depressive symptomer.
Færre kvinder er blevet screenet
En rundspørge til landets 20 største kommuner, som DR Nyheder har foretaget, viser, at mens nogle kommuner har opretholdt en normal screeningspraksis, har 16 ud af 20 på forskellig vis ændret praksis.
Mange af kommunerne har i kortere eller længere perioder under corona gennemført den samtale, der følger med screeningen, virtuelt. Det gælder blandt andet København, Randers og Aarhus.
Andre kommuner som Holbæk og Vejle har i en periode udelukkende foretaget såkaldte behovsorienterede screeninger, hvor man altså kun har screenet de kvinder, der blev vurderet til at have behov for det.
Trine Munk Olsen, der er seniorforsker ved Center for Registerforskning og forsker i fødselsdepressioner, kalder det yderst ”uheldigt”, hvis man misser det vindue, der er til at screene.
- Vi ved, at ti til 15 procent af mødrene sidder med symptomer på fødselsdepressioner. Det er i de første måneder efter fødslen, at man kan fange dem.
Hun peger også på, at det ikke kun er omfanget af screeninger, der kan være et problem - det samme kan formen.
- Jeg mener, der går rigtig meget tabt, hvis kontakten foregår over skærm, og hvis man har en del af sin mødregruppe eller besøg af sundhedsplejen derigennem, siger hun og fortsætter:
- Hvis man i forvejen har det skidt, kan det være svært at være ærlig, og der vurderer jeg, at en screening over telefon eller skærm gør det nemmere for kvinderne at svare mindre ærligt eller decideret skjule deres symptomer.
I Odense Kommune foretog man i perioden 13. marts til 18. maj 2020 ikke screeninger. Hvis der var mistanke om mistrivsel, kunne familierne i særlige tilfælde få et hjemmebesøg, hvis sundhedsplejersken vurderede, at det var nødvendigt. Det oplyser Trine Vadum, centerchef i Odense Kommunes Børn- og Ungeforvaltning.
Er du bekymret for, at der er nogle kvinder, I ikke har opdaget, fordi screening kun er blevet tilbudt i særlige tilfælde?
- Jeg tænker, at det ikke kan udelukkes. Jeg er naturligvis opmærksom på, at der kan være nogle, der i den her periode ikke har fået den hjælp, de på det tidspunkt havde behov for. Men jeg har generelt tillid til, at sundhedsplejerskerne kender og kan fange signalerne.
Hvorfor sørgede I ikke for at sikre, at det var en del af de kritiske funktioner, at I skulle ud til alle kvinderne og foretage den screening?
- I den periode i foråret var der et stort fokus på at begrænse smittespredning, og derfor valgte vi den tilgang, siger centerchefen, der tilføjer, at de har forsøgt at understøtte kvinderne efterfølgende.
I Esbjerg Kommune screenede man i 2019 603 kvinder, mens tallet i 2020 var 441. Altså næsten en tredjedel færre kvinder under corona.
- Det, at de ikke er blevet screenet, er ikke ensbetydende med, at de ikke er blevet screenet på et senere tidspunkt. Det vurderer den enkelte sundhedsplejerske, siger Susanne Feddersen, der er leder af Sundhedsplejen i Esbjerg Kommune, der dog ikke kan garantere, at alle er blevet tilbudt en senere screening.
Hun bemærker samtidig, at Esbjerg Kommune under corona har foretaget flere behovsbesøg, altså ekstra besøg, hos de familier, der menes at have haft brug for det. Der er også iværksat ekstra grupper for mødre med efterfødselsreaktioner, da der er flere kvinder end vanligt, der har brug for det.
Johanne Smith-Nielsen understreger, at hun ikke vil kritisere sundhedsplejen, men lægger samtidig ikke skjul på, at screeningsudfaldet kan få konsekvenser:
- Vi ved fra forskningen, at det kan have langsigtede effekter på børnene og deres udvikling, når moren har en fødselsdepression.
Vil du ikke godt komme?
Tilbage hos Britt Vestby Andersen i Mariagerfjord Kommune gik de første måneder efter Masons fødsel med at finde sig til rette som ny familie, men i løbet af efteråret kom en afmagt snigende. Britt Vestby Andersen blev fyldt med tanker om, at hun måtte være en dårlig mor, siden hun ikke kunne få sin lille dreng til at holde op med at græde.
- I ugen lige før jul knækker jeg fuldstændig sammen. Den sidste time, inden min mand kommer hjem fra arbejde, går jeg med en voldsomt grædende dreng på armen, mens jeg selv stortuder. Da min mand kommer hjem, kaster jeg nærmest vores søn i armene på ham og siger, at jeg ikke kan mere.
Britt Vestby Andersen havde dagen efter en planlagt aftale med familiens sundhedsplejerske, der dog blev aflyst, fordi sundhedsplejen ikke længere måtte komme på ikke-akutte hjemmebesøg.
Men fordi Britt Vestby Andersen havde det dårligt og insisterede, fik hun alligevel besøg af sundhedsplejersken. Hun blev screenet for fødselsdepression og scorede omkring 20 point.
Scorer man mere end 11 point, er der alvorlige indikationer på en fødselsdepression.
- Undervejs i spørgeskemaet er et af spørgsmålene, om man har overvejet selvmord. Og det har jeg. Men det er ikke noget, jeg kunne finde på at gøre. Det var bare en hurtig tanke. Det var bare ro.
- Det er noget af det hårdeste, der nogensinde er kommet ud af min mund. Men jeg vidste også godt, at jeg var nødt til at tage det her fuldstændig alvorligt og være 100 procent ærlig. For ellers ville jeg ikke få den hjælp, jeg godt vidste, jeg havde brug for.
En ekstra sten i rygsækken
Under normale forhold – i en verden uden corona – er det ti til 15 procent af alle kvinder, der får en fødselsdepression. Samtidig oplever 30 procent af kvinder på barsel ensomhed på et niveau, der ligger over normalen.
Forskning viser, at følelsen af at være socialt isoleret er forbundet med en stor risiko for et menneskes mentale helbred, forklarer Johanne Smith-Nielsen og vurderer, at der er al mulig grund til at tro, at coronas tilstedeværelse ikke har gjort forholdene bedre. Hun betegner corona som en ekstra sten i de nybagte mødres rygsæk, der i forvejen er tung.
- Du finder ikke noget tidspunkt i livet, hvor du presses til at udvikle dig så meget på så kort tid. Antallet af stressfaktorer er virkelig højt. Man får stjålet sin nattesøvn, og er i sine hormoners vold. Rent biologisk sker der det, at man hele tiden er i øget alarmberedskab. Man er konstant parat til at reagere, og det er supersmart, for det øger overlevelseschancen for en baby. Men det er virkelig stressende.
Hun peger derfor også på, at aktiviteter som babyrytmik og babysvømning faktisk tjener et trivselsmæssigt formål. Det er sjældent rytmikken, der er det vigtige til babyrytmik. Det er det til gengæld at møde mennesker, ligesom det er med til at bringe struktur ind i en tilværelse, der ellers kan flyde fuldstændig sammen, blandt andet fordi, dag og nat har tendens til at flyde sammen.
Samtidig anerkender Johanne Smith-Nielsen, at der sikkert er kvinder, der har fået det bedre under corona. Især i den tidlige barselsperiode er tid og ro vigtigt for at skabe gode relationer til barnet, understreger hun.
Mangler rigtig social kontakt
Britt Vestby Andersen kom hurtigt i antidepressiv behandling, og selvom hun kan mærke en effekt af medicinen, er det, som hun siger, ikke et quick fix.
Britt blev via sin kommune tilbudt at deltage i et gruppeforløb for kvinder med efterfødselsreaktioner, som hun takkede ja til. Gruppeterapien er netop afsluttet, men mens den foregik, skete det virtuelt med syv kvinder og en psykolog. Britt Vestby Andersen kalder gruppeforløbet bedre end ingenting.
- Man slukker sin mikrofon og rækker den der virtuelle hånd op, når man gerne vil sige noget. Jeg har rigtig svært ved, at jeg ikke kan se de andre i øjnene, og jeg har svært ved at holde fokus i de to timer, det varer. Når vi ikke er sammen fysisk, bliver det bare en meget overfladisk ridsen i lakken, siger Britt Vestby Andersen.
Selvom Britt Vestby Andersen i dag er i bedring, føler hun sig stadig meget alene. Hun ser, som hun siger, ingen mennesker, udover sin mand, sin søn og sine forældre, og det har skabt et stort socialt afsavn.
- Jeg føler bare ikke, at det at passe på sig selv og udvise samfundssind går hånd i hånd. Jeg har brug for mere social kontakt end det, jeg kan få over en telefon.
- Man kan godt sende en sms til en veninde, men så får den anden måske ikke lige svaret, fordi der sker tusind andre ting. Sådan har jeg det selv. Jeg mangler den der fuldstændige opmærksomhed og det fokus, der er, når man sætter sig ned og taler sammen, siger hun.
Netop den ægte, menneskelige kontakt og aktivitet i den virkelige verden er noget af det, der hjælper kvinderne til at få det bedre. Selvom man ikke skal tro, at det fikser alt at komme ud af huset for at gå til akvarelmaling, er aktivering faktisk noget af det vigtigste, når man behandler depressive personer:
- Når vi behandler kvinder med fødselsdepressioner, er en del af det, at de kommer hen til os. Måske når de ikke i bad, og de misser bussen, og alt er skod. Men de kommer derhen. De får luft i hovedet. De ser andre personer og kan konstatere, at de andre ser helt normale ud, og de kan genkende noget af det, de selv oplever, hos andre. Det lyder banalt, men det er så helt utroligt helende, siger Johanne Smith-Nielsen.
Problemet under corona er derfor, siger Johanne Smith-Nielsen, at rigtig mange af de muligheder, kvinderne har for at skabe nye sociale netværk – og for i det hele taget at få opfyldt deres sociale behov – ikke findes i øjeblikket.