To år efter, at 13 kamphunderacer blev forbudt i forsøget på at stoppe bidske overfald, tyder intet på, at lovstramningen har haft den ønskede effekt, skriver Jyllands-Posten.
Nye tal fra Odense Universitetshospital viser, at der i 2011 skete en mindre stigning i antallet af behandlinger efter hundebid på de danske skadestuer i forhold til årene før lovændringen.
4140 personer blev sidste år behandlet, hvilket er 200 - 500 flere end i årene tilbage til 2005.
Uforandret billede
Ledende overlæge Michael Hansen-Nord understreger, at den nye hundelov hverken har gjort fra eller til.
- Både antallet og sværhedsgraderne af de tilfælde af hundebid, som vi behandler, er de samme som for fem år siden. Billedet er helt uforandret, siger han.
Heller ikke de politikredse, der har et samlet overblik over sager om hundebid, oplever en nedgang.
Alverdens racer bider
- Dels har ejerne rig mulighed for at omgå reglerne, da størstedelen af hundene er blandingsracer, som vi umuligt kan fastsætte, siger politikommissær Gert Nielsen, leder af dyreværnsenheden i Midt- og Vestsjællands Politi.
- Dels er det jo alverdens racer, som bider. Fornemmelsen af, at det kun er de farlige hunde, holder ikke, fastslår han.
Lotte Brink, dyrlæge og dyreinspektør ved Dyrenes Beskyttelse, mener, at loven er "fuldstændig tåbelig".
Trygge på falsk grundlag
- Den har kun betydet, at borgerne er blevet trygge på et falsk grundlag, og at hundredvis af sunde og uskyldige hunde og hvalpe bliver aflivet, siger Lotte Brink, dyrlæge og dyreinspektør ved Dyrenes Beskyttelse.
Socialdemokraternes dyrevelfærdsordfører, Orla Hav, mener trods kritikken stadig, at der er behov for restriktioner, men han erkender over for avisen, at forbuddet ikke er en ideel løsning.