Det kan blive dyrt for den enkelte folkeskole, hvis lærerne ser, at en elev mistrives og slet ikke kan følge med i timerne.
78 kommuner har puttet priser og takster på, hvad det skal koste den enkelte folkeskole, hvis elever fra skoledistriktet får specialundervisning. For eksempel:
189.000 kroner om året pr. elev i Assens.
304.158 kroner om året pr. elev i Esbjerg.
Mens regningen i Hillerød når helt op på 512.000 kroner, hvis der er tale om den dyreste specialskole, viser DR´s aktindsigter til kommunerne.
Siden august 2020 har Lolland som mange andre kommuner bestemt, at specialundervisning ikke længere kun skulle betales centralt. Nu får den enkelte folkeskole på Lolland en regning på 214.200 kroner for hvert skoleår en elev fra skoledistriktet bliver henvist til en speicalskole.
Siden er antallet af elever, der henvises til specialskole, faldet kraftigt.
Mette Mortensen Krogh, der er forælder på Rødby Skole, bryder sig ikke om modellen. Hun fryger, at folkeskolen vil beholde elever fremfor at betale regningen til en specialskole.
- Det er dybt godnat. I det her tilfælde er det Lasse, som de ikke vil af med, mener moren, der er hjemmegående.
Lasse med ADHD og mental retardering går i almindelig klasse
Mette Mortensen Krogh forstår ikke, hvorfor sønnen Lasse, som går i 5. klasse på Rødby Skole, ikke får mere hjælp. Tidligere gik han på specialskole, men blev flyttet til den almindelige folkeskole.
En psykiater fra PP Clinic er nået frem til, at Lasse har ADHD, mental retardering af lettere grad og store vanskeligheder med koncentrationen.
I en skoleudtalelse står, at han har svært ved at huske bogstaver og gætter sig til indholdet, når han læser.
Samtidig har han meget højt fravær.
Forældrene er bekymret for, at sønnen er flere klassetrin efter sine klassekammerater.
- Jeg forstår simpelthen ikke, at der ikke er nogen alarmklokker, der ringer. Han kan jo ikke følge med. Han sidder med førsteklasses materiale, men går i femte klasse, siger Mette Mortensen Krogh.
Prisen på et specialskolebarn stiger
Siden 2020 har 23 kommuner skruet taksterne i vejret, så det er blevet dyrere for folkeskoler at henvise til specialundervisning. Syv kommuner har omvendt skruet prisen ned.
Men der er også en forside af medaljen ved, at skolerne hænger på regningen: Der følger penge med til opgaven.
Da Lolland vedtog, at folkeskolerne skulle betale for at henvise til specialundervisning, fik de samtidig 38 millioner kroner årligt ekstra til opgaven. Pengene skulle give skolerne bedre mulighed for at styrke skolen og støtte børn, så de fik den nødvendige hjælp, så børnene i højere grad kunne blive på den lokale folkeskole tæt på hjemmet.
Formand for Børne- og Skoleudvalget på Lolland mener, at det kan være en fordel, at færre børn begynder på specialskole, men kan rummes i folkeskolen.
- Vi vil gerne have flere børn til at afprøve, om almenskolen er det bedste. Der er elever, som kunne gennemføre folkeskolen, hvis skolerne fik ekstra ressourcer. Det er det, som vi afprøver for øjeblikket, siger Thomas Østergaard (S).
Han forklarer, at økonomien på specialområdet tidligere ´var ved at løbe løbsk.´ Derfor ændrede Lolland Kommune strukturen, som også betød, at de enkelte skoler fik regningen, når de henviser til specialtilbud.
Skoler sender få elever til specialundervisning
Efter den nye model blev vedtaget på Lolland er antallet af henvisninger fra folkeskolen til specialundervisning faldet til en fjerdedel, viser en særopgørelse fra Danmarks Statistik.
I Syddjurs Kommune er der en lignende historie. Kommunen har givet folkeskolen flere penge, men med den betingelse, at de enkelte skoler selv betaler op til 300.000 kroner for hver elev, som henvises til specialskole.
De seneste år er færre elever i Syddjurs blevet henvist til specialundervisning.
- Hvis folkeskolerne får penge til at udføre en indsats for hvert barn, så behøves de ikke sendes i taxa til en specialskole. Som udgangspunkt er det godt. Jeg kan godt forstå bekymringen for forældrene: Sidder der en skoleleder, der med gustent overlæg køber fodbolde til de andre skolebørn for pengene. Det er ikke det, som foregår, siger Kirstine Bille (SF), der er formand for børne og læringsudvalget i Syddjurs.
Danmarks Lærerforening, Dansk Handicapforbund og Autismeforeningen er dog bekymret for, om folkeskoler dropper at henvise elever til specialundervisning, fordi det rammer skolernes økonomi.
- Incitamentet fungerer slet ikke. Skolerne skal forsøge at undgå, at det enkelte barn får en diagnose og specialundervisning, siger Gordon Ørskov Madsen, der er formand for Danmarks Lærerforening.
Lasse har massivt fravær
På Rødby Skole fik Lasse tidligere støtte på et lille hold, hvor der var få elever til en lærer, men da han var væk i halvdelen af tiden, har en anden elev fået pladsen, så nu går han i den almindelige klasse.
Skolen har skrevet til forældrene, at Lasse har svært ved at få styr på faglige sammenhænge og følge med på grund af fravær.
Forældrene oplever, at skolen mener, at fraværet er deres ansvar, men overser, at Lasse ikke trives.
- Han har ondt i maven og kan ikke se meningen med det. Han sidder jo bare derover, siger Mette Mortensen Krogh.
Selv giver Lasse denne forklaring på, at han er meget væk.
- Jeg kan ikke læse og heller ikke så godt regne. Jeg vil gerne, men kan ikke. Jeg får ikke særlig meget hjælp i skolen. Jeg sidder bare og kigger nogle gange op i luften, så keder jeg mig og snakker med mig selv oppe i hovedet.
Skoleleder på Rødby Skole har ingen kommentar til den konkrete sag.
Formand for Børn- og Skoleudvalget i Lolland Kommune tror ikke, at skolerne sparer ved at undlade at sende børn til specialtilbud. I stedet løser skolerne opgaven og inkluderer eleverne.
Thomas Østergaard peger på, at hvis en skole ser, at et barn har behov for et specialtilbud, så kigger et visitationsudvalg på, hvilke udfordringer barnet har, og hvad det bedste skoletilbud er:
- og derefter laver vi den rigtige visitation, siger han.
Se Lasse fortælle om at gå i skole