Flere flygtninge i job: I Lejre har de knækket koden

Individuel vurdering af jobparathed og tæt samarbejde med erhvervslivet har skabt en succes i den midtsjællandske kommune.

Landets kommuner er blevet markant bedre til at få flygtninge ud på arbejdsmarkedet, viser ny analyse. Arkivfoto. (Foto: © Sophia Juliane Lydolph, Scanpix)

De danske kommuner er blevet langt bedre til at få flygtninge ud på arbejdsmarkedet.

Sidste år kom der nemlig dobbelt så mange flygtninge i job som året før, viser en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening. Det svarer til, at 15 procent af de nyankomne har fået arbejde, viser analysen, som har set på flygtninge og familiesammenførte mellem 18 og 59 år, der er kommet til Danmark fra 2011 til 2015.

En af de kommuner, der trækkes frem i undersøgelsen som lidt af en succeshistorie, er Lejre på Midtsjælland.

Her fik man næsten en tredjedel af de ledige flygtninge i beskæftigelse sidste år, og hermed er de kun overgået af Høje Taastrup og København i succesrate.

Men Lejre Kommune er ikke kommet sovende til den succes, fortæller Lasse Bjerregaard, der er afdelingsleder i Jobcenter Lejre.

I oktober 2015 omlagde kommunen nemlig sin indsats markant til individuelt at vurdere samtlige flygtninges jobparathed. Det betød også, at man fik vurderet en meget stor andel til at være parate til at komme ud på arbejdsmarkedet.

- Det har så betydet, at vi nu kan gå i dialog med dem om, hvilket arbejde de skal have i stedet for at tale med den enkelte flygtning, om de selv mener, at de er i stand til at arbejde, siger Lasse Bjerregaard fra Lejre Kommune, som fortæller, at 65 procent af flygtninge uden arbejde i skrivende stund er jobparate.

Stærkt samarbejde med erhvervslivet

Arbejdet med at matche den enkelte flygtning med arbejdsmarkedet begynder med det samme, når vedkommende har bosat sig i kommunen.

Ifølge afdelingsleder Lasse Bjerregaard indgår kommunens jobkonsulenter i en dialog med den enkelte flygtning for at afgrænse, hvilke brancher og job, der kan være relevante. Samtidig holder kommunen skarpt øje med, hvilke brancher i lokalområdet, som kan bruge frisk arbejdskraft. Heri indgår også en tæt dialog med områdets virksomheder.

- Vi har et godt samarbejde med det lokale erhvervsliv, hvilket har en ekstremt stor betydning. Uanset hvor meget vi får motiveret den enkelte, så har vi ingen job at tilbyde uden virksomhederne, siger Lasse Bjerregaard, der fortæller, at samarbejdet fungerer så godt, at det ofte hænder, at virksomhederne selv ringer til kommunen for at rekruttere arbejdskraft blandt arbejdsløse flygtninge.

Størst succes med mænd

Selv om markant flere flygtninge kom i job i 2016, er der stadig ting, der kan forbedres både i Lejre Kommune og samlet set på landsplan. Over hele landet var der samlet set 3.316 flygtninge, der kom i job i 2016, men af dem var der blot 500 kvinder mod 2.800 mænd.

At få kvinder med flygtningestatus kommer i arbejde, er da også noget, som de kæmper med i Lejre Kommune, medgiver Lasse Bjerregaard fra Jobcenter Lejre.

- Vi har også færre kvinder, der er gået i arbejde. Min erfaring er, at det godt kan lykkes, men vi har størst succes med mænd, siger han.

Dansk Arbejdsgiverforening: Lang vej endnu

Hos Dansk Arbejdsgiverforening er man glade for den positive udvikling blandt flygtninge og peger på, at der er stor velvilje hos virksomhederne til at ansætte flygtninge.

Men trods den positive udvikling er der stadig langt op til den arbejdsfrekvens, som etniske danskere ligger på.

- Vores analyse viser gennembruddet. Men det er blot første temperaturmåling og langt fra nok. Vi har kun høstet de første frugter, siger Berit Fihl Toft, chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening.

Hun kommer derfor med en opfordring til kommunerne:

- De skal stille krav til flygtningefamilierne og hjælpe dem til at lægge kulturelle vaner fra hjemlandet bag sig. I Danmark arbejder man, uanset om man er mand eller kvinde, siger hun.