Hov, hvad var det nu, læreren sagde?
Opmærksomheden forsvinder hurtigere hos elever i folkeskolen, hvor hver ottende elev i Folkeskolens Trivselsmåling fortæller, at de har svært ved at koncentrere sig i timerne.
Tallet har aldrig været højere, siden folkeskolen for ti år siden gav sig til at måle trivsel, og dengang havde halvt så mange elever som i dag problemer med koncentrationen.
- Eleverne kan simpelthen koncentrere sig i kortere tid. Det er ret alvorligt, siger Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen.
- Det er afgørende for indlæringen, at elever har den mentale styrke til at koncentrere sig, så de kan lære noget og gå i dybden. Ellers bliver det en overfladisk læring, som forsvinder igen.
Børn skal vænnes til kedelige opgaver
På Bogense Skole havde hver femte elev problemer med koncentrationen sidste skoleår.
Når elever mister koncentrationen, kan nogle gå rundt i klassen, ud ad døren i stedet for at sidde med deres opgave, og læren må bruge tid på at skabe ro.
- Der er ingen tvivl om, at læreren har fået flere opgaver end tidligere, som handler om andet end undervisning, siger skoleleder Søren Schlüter.
Skoleledelsen oplever, at den manglende koncentration skyldes flere ting. Det er ikke muligt blot at skrue på et håndtag eller to for at få elever til at koncentrere sig.
Manglende koncentration kan skyldes, at børn er vant til at blive lyttet til og have meninger, men nogle skoleopgaver skal laves uden, der er snak om det.
Lærerne opfordrer forældre til at øve børn i at vente på tur, og løse opgaver helt færdige, selvom de er kedelige for at træne koncentrationen.
I dette skoleår er der også kommet fordybelsesdage, hvor børn gerne skal blive mere motiveret af at arbejde med et problem, som de selv skal løse.
Endelig prøver skolen at have mere fokus på at få rørt kroppen i løbet af skoledagen.
- Vi ser, at elever har god gavn af at få luft og brugt nogle watt, så kan de bagefter sidde stille i længere tid, fortæller Søren Schüter.
Skærme har svækket evnen til fordybelse
Danmarks Lærerforening er bekymret over den stigende brug af skærme, mobiler, tv og gaming, som især tog til under coronatiden.
- Vi ved, at børn skal have nye impulser i løbet af ganske kort tid, ellers mister de koncentrationen. Det er noget, som de nærmest bliver øvet i af smartphonen op gennem hele barndommen og ungdommen.
- Det er blevet sværere i dag at etablere et stærkt undervisningsfællesskab i klassen, fordi mange børn ikke synes, der sker nok og har svært ved at koncentrere sig om det, der faktisk sker, siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.
Når først én elev er urolig, kan det brede sig i klassen.
- Der skal ikke meget til, før elever bliver forstyrret. Opstår der uro, bliver de hurtigere afledt, og så opstår der hurtigere konflikter og et dårligt undervisningsmiljø i klassen, mener Gordon Ørskov Madsen.
Hjernen skal trænes
Der er behov for, at børn får en mere robust hjerne, der kan koncentrere sig om undervisningen, mener Skolelederforeningen.
- Koncentration er en muskel, der skal trænes. Elever bliver nødt til at træne deres hjerne til noget andet end at sidde og swipe på telefonen, siger Claus Hjortdal.
Han mener, at lærerne må tage en alvorlig snak med eleverne om, hvordan de træner koncentrationen, for det er en vigtig evne gennem hele livet.
Det drejer sig om ikke kun at læse på en skærm, hvor billeder kan forstyrre, men læse i en bog.
Det handler også om at have fokus på elevernes liv både i skolen og derhjemme.
- Eleverne har også selv et ansvar for, hvad de bruger deres tid på, og forældrene har et enormt ansvar for opdragelsen af deres børn og unge, siger Claus Hjortdal.
Undervisningen føles bare kedelig
Der er også en anden forklaring på, at elever mister opmærksomheden. 43 procent af eleverne oplever, at undervisningen er kedelig.
- Der er børn, som ikke føler, at de kan leve op til de akademiske forventninger, der er i undervisningen, som dropper ud. Hvorfor skal elever koncentrere sig om noget, som de ikke synes er spændende, interessant og relevant, spørger Lars Quartrup, der er professor emeritus på DPU under Aarhus Universitet.
Der er allerede sat flere ting i gang for de elever, som er skoletrætte.
Et punkt i aftalen er, at elever i 8. og 9. klasse kan komme i juniormesterlære, hvor de hver uge får mulighed for at være 1-2 dage på en virksomhed, erhvervsuddannelse, FGU-institution eller kommunal ungdomsskole. Det skulle gerne hjælpe dem, der er kørt surt i det boglige.
Samtidig får de yngste elever en kortere skoledag, som ifølge undervisningsministeren gerne skulle hjælpe på, at de har svært ved at koncentrere sig om eftermiddagen. Og på flere skoler er der indført to undervisere (co-teaching).
Danmarks Lærerforening mener, at netop flere klasser med to voksne kan skabe en mere rolig undervisning.
- Det skaber et bedre fællesskab, og det øger koncentrationen hos eleverne. Men det er noget, som der skal investeres i, og de investeringer mangler lige nu, siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.