År efter år taler tallene deres tydelige sprog: William og Oliver går oftere i børnehaveklasse to gange, end Sofia og Emma gør.
Sidste år var tre procent af drengene i landets børnehaveklasser omgængere. For pigernes vedkommende var det kun 1,6 procent, viser nye tal fra Undervisningsministeriet.
Men hvorfor er det, at flere drenge end piger kommer skævt fra start i deres skoleliv? Og hvad kan der gøres ved det?
De spørgsmål har DR Nyheder stillet tre personer, der på hver deres måde beskæftiger sig med børns hjerner og indlæring.
Modningen af drenges hjerner halter i gennemsnit et til to år efter pigernes frem til teenagealderen, forklarer en af landets førende hjerneforskere, professor MSO Christian Gerlach fra Syddansk Universitet.
- Derfor vil der statistisk set være lidt flere af drengene, der ikke er helt parate til at starte i skole og må gå i 0. klasse to gange, siger hjerneforskeren.
Han vurderer, at de kønsmæssige forskelle på hjernens udvikling er udslagsgivende for skoleparatheden. Men det samme gælder for den måde, børn bliver opdraget på og formet af deres omgivelser.
For hvis drenge bliver rost, når de gør noget fysisk, mens piger bliver rost for at have pænt tøj på og sidde stille, så gentager de ifølge Christian Gerlach mere af samme opførsel:
- Hvis vi ser på drengene som nogen, der fra naturens side ikke kan sidde stille, så bliver der måske ikke stillet de samme krav til dem. Så kan de begynde i skole og være mere urolige, fordi de ikke har lært at opføre sig ligesom pigerne.
Den vurdering deler lektor Lisser Rye Ejersbo fra Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, som forsker i udviklingen af blandt andet læse- og matematikfærdigheder.
Hun påpeger, at hjernen især i de første leveår har en høj grad af plasticitet, hvilket vil sige, at hjernen tilpasser sig den måde, den bliver anvendt og stimuleret.
Det er det, der sætter børn i stand til at lære og suge erfaringer til sig.
- På grund af hjernens plasticitet spiller det en stor rolle, hvordan børn bliver talt til og stimuleret til at lege, og voksne taler ofte anderledes til drenge, end de gør til piger, siger Lisser Rye Ejersbo.
Men kan forældre og pædagoger så sikre, at lige så mange drenge som piger stryger direkte videre fra 0. til 1. klasse ved at få dem til at sidde stille og nørkle med puslespil og perleplader, fra de er helt små?
Formentlig ikke, vurderer Christian Gerlach:
- Der kæmper man en smule mod biologien, for drenge ser biologisk set ud til at halte en lille smule efter pigerne i gennemsnit. Så man bør nok forvente, at der vil være en overvægt af drenge, der har lidt vanskeligt ved det, og man kan ikke accelerere den biologiske udvikling.
Han vurderer i stedet, at det vil give mening at gøre skolesystemet mere fleksibelt, så det er børnenes evner og ikke alder, der afgør, om de er klar til at begynde i skole.
Nogle seksårige har nemlig en hjerneudvikling, som svarer til et barn på fire et halvt eller fem år, mens andre børns hjerner udvikler sig hurtigere.
- Lidt flere drenge burde måske starte lidt senere i skole, end de rent faktisk gør, siger han.
Den vurdering deler Pia Jessen, der er formand for Børnehaveklasseforeningen.
- Man bør især kigge på de drenge, der er født sidst på året, som kan være næsten et år yngre end nogle af deres klassekammerater. Nogle af dem ville måske profitere af at få et ekstra år i børnehaven, siger hun.
Hendes oplevelse er, at det er sværere for de umodne drenge at passe ind i et struktureret skoleforløb:
- Langt hen ad vejen er børnehaveklassen rigtig rummelig. Men står man alene med 25, 26 eller 27 børn, så er det en ordentlig mundfuld for en børnehaveklasseleder at skulle rumme en bred vifte af børn, som adskiller sig både aldersmæssigt, fagligt og socialt.
Ifølge Lisser Rye Ejersbo kan undervisningsformen desuden trænge til et eftersyn, så børn, der ikke trives med stillesiddende tavleundervisning, også suger læring ud af skoledagen.
Det kan for eksempel ske ved at trække mere fysisk bevægelse og praktiske aktiviteter ind i undervisningen.
- Små drenge har som regel et større behov for at bevæge sig, hvilket både kan skyldes opdragelse, hormoner og genetiske anlæg. De kommer ind i en skole, hvor de skal lære at sidde stille på en stol og være opmærksomme, fordi opfattelsen er, at vi lærer bedst på den måde. Den adfærd ligger mere naturligt til piger, hvilket igen kan tillægges både miljø og genetik, siger lektoren.