En overgangsrite og et for evigt populært kodak moment: Forældre med bævende underlæber og deres spændte børn deltager i disse dage i årets udgave af allerførste skoledag.
For langt de fleste børn i Danmark udspiller den store dag sig i en kommunal folkeskole.
Men et stigende antal børn begynder i 0. klasse i en af landets friskoler eller private grundskoler, viser tal fra Danmarks Statistik.
- Det er en alarmerende tendens, at flere forældre fravælger folkeskolen uden at have stiftet bekendtskab med den, siger folkeskoleekspert og forskningschef ved VIA University College Andreas Rasch-Christensen.
318 færre folkeskoler
Der er endnu ikke lavet opgørelser over, hvordan eleverne fordeler sig ved dette års skolestart. Men sidste år tog 51.163 børn hul på deres skolegang i en folkeskole, mens landets friskoler og private grundskoler bød 10.518 nye elever velkommen i 0. klasse.
Det svarer til, at 17 procent af børnehaveklasseeleverne gik i en fri- eller privatskole. I 2007 var tallet kun 12 procent.
Ifølge Andreas Rasch-Christensen vælger en del forældre at sende deres barn i fri- eller privatskole for at fastholde et skoletilbud i deres område, fordi den lokale folkeskole er lukket eller er blevet sammenlagt med en anden skole.
Danmark har siden 2007 fået 318 færre folkeskoler, hvilket svarer til et fald på 20 procent, mens antallet af friskoler og private grundskoler er steget med 50 og dermed ti procent.
En anden forklaring på vandringen til private skoletilbud kan ifølge Andreas Rasch-Christensen være, at folkeskolen de senere år er blevet "presset maksimalt" med inklusion, nye arbejdstidsregler for lærerne, en periode med højt sygefravær og stigende vikarforbrug.
- Så det er egentlig ret imponerende, at folkeskolen klarer sig så relativt godt, som den gør. Vandringen til fri- og privatskoler kunne have været endnu større, siger han.
Forskningschefen understreger, at fri- og privatskoler er en vigtig del af det danske skolesystems DNA, men at flertallet skal vælge folkeskolen, hvis vi fortsat skal have en enhedsskole for alle.
- Folkeskolen er ikke længere det indlysende valg. Det skal der kæmpes for, og kommunerne er nødt til at styrke folkeskolerne, sikre bedst mulige arbejdsvilkår for lærerne og få udnyttet stordriftsfordelene i tilfælde af skolesammenlægninger, siger Andreas Rasch-Christensen.
KL: Christiansborg må på banen
Formand for børn og undervisning i Kommunernes Landsforening Thomas Gyldal Petersen (S) medgiver, at forældrene kan opleve det som et svigt fra det offentlige, når den lokale skole forsvinder, og at det kan få dem til at vælge en fri- eller privatskole i stedet.
Derfor mener han, at Christiansborg må give en økonomisk håndsrækning til de kommuner, hvor det giver mening at bevare en lokal folkeskole.
- Med den nuværende styring af den kommunale økonomi har kommunerne ikke god mulighed for at fastholde meget små skoler med små klasser i alle lokalsamfund. Det er hverken bæredygtigt socialt, fagligt eller økonomisk, siger han.
Der skal skrues op for kvaliteten
Thomas Gyldal Petersen mener også, at kommunerne selv kan gøre mere for at øge søgningen til folkeskolen.
- Hvis vi skaber skoler, hvor forældrene kan være sikre på, at der er trivsel og høj faglig læring, så er jeg sikker på, at de vil være villige til at køre seks eller otte kilometer ekstra for at få deres barn i skole i stedet for at skabe en lille friskole, der hvor de bor, siger han.
- Så kvaliteterne i vores skoler skal op.
Der er store kommunale forskelle på, hvor mange børn der starter i 0. klasse i en fri- og privatskole. Herunder kan du se tallet for din egen kommune.