I mange danske kommuner vurderer man, at børns trivsel er blevet dårligere.
I en ny undersøgelse, som VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analyseinstitut for Velfærd, red.) har foretaget for Psykiatrifonden, har man spurgt kommunernes chefer for den pædagogisk psykologiske rådgivning, PPR, til udviklingen i børn og unges mistrivsel.
Her vurderer otte ud af ti af de adspurgte ledere, at udviklingen i antallet af børn og unge i psykisk mistrivsel har været stigende eller markant stigende i deres kommune set hen over de seneste fem år.
Det billede kan man i høj grad nikke genkendende til i Aarhus Kommune.
Tidligere på året lavede Aarhus Kommune en opgørelse, der viser, at de forventer at modtage over dobbelt så mange indstillinger omkring børn i mistrivsel fra skole- og dagtilbud, end man gjorde for fem år siden.
- Det er jo en markant stigning, som har betydning for PPR's opgaveløsning, siger Helle Mølgaard, som er chef for PPR i Aarhus Kommune.
- De børn, der mistrives, forsøger vi i høj grad at lykkes med, men idet der er kommet flere børn, som er i mistrivsel, og vi har den samme ressource at arbejde med, så er det en vanskelig opgave lige nu.
Hvad årsagen er til stigningen, har Helle Mølgaard ikke svaret på.
- Det spørgsmål stiller vi også os selv. Der er igangsat en analyse af PPR, almen- og specialområdet, så vi håber på at kunne få nogle svar, som kan gøre os klogere.
Kender ikke svaret
DR har talt med flere eksperter, der fortæller, at det er svært at komme med en forklaring på den stigning i mistrivsel blandt børn og unge, som blandt andre lederne oplever.
- At PPR-lederne vurderer, at flere mistrives, kan skyldes, at der er kommet mere opmærksomhed på børns mistrivsel, og at det er vigtigt at hjælpe disse børn, siger Mikael Thastum, der er professor ved Psykologisk Instituts Center for Psykologisk Behandling til Børn og Unge på Aarhus Universitet.
Ifølge ham kan udviklingen derfor dække over en reel stigning i antallet af børn, der har det dårligt. Men det kan også dreje sig om, at der for eksempel er kommet øget opmærksomhed på, at børn kan have angst, at piger kan have ADD, og at skolefravær kan have en negativ betydning for børns udvikling.
Hvis han skal komme med et bud på årsager til en mulig stigning i mistrivsel mener han, at noget af svaret måske skal findes i problemerne med at få de gode intentioner med inklusion til at fungere ude i klasserne, besparelser gennem de seneste mange år i psykiatrien, og sociale medier, der kan opleves stressende for unge – for eksempel i form af krav om likes og udstillingen af det 'ideelle'.
Carsten Lyng Obel, der er professor i almen medicin og mental børnesundhed på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet nævner, ligesom Mikael Thastum, det øgede fokus på, børn og unges trivsel som en mulig forklaring på den stigning i børns mistrivsel, som PPR-lederne vurderer, der er ude i kommunerne.
- Men jeg vil sige det sådan: Jeg tror på, at unge som gruppe nok er mere presset af væsentlige ting i omgivelserne i dag.
Skal vi finde de rette løsninger på udfordringen, skal vi dog have mere viden på bordet, mener Carsten Lyng Obel.
- Det er meget vigtigt for samfundet, at vi kommer ind i en dybere forståelse af det her. Jeg synes, man mere systematisk skal undersøge, hvad årsagen er til udviklingen, for den er bekymrende - uanset hvad årsagen er.
Fra folkeskole til specialskole
Én af dem, der er en del af statistikken i Aarhus Kommune er Alf på syv år, der har autisme og ADHD. Det betyder blandt andet, at han har brug for struktur og har svært ved hurtige ændringer og mange mennesker på én gang.
Derfor fik han også en hård start på skolelivet, da han i august 2020 begyndte i folkeskolen.
- Hans krop 'kørte', og han kunne ikke sove om natten, fortæller Thilde Smedegaard Petersen, der er mor til til Alf.
Hun forklarer, hvordan Alf havde svært ved det sociale og var vred og ked af det. Han havde det så dårligt, at han til sidst måtte sygemeldes.
PPR i Aarhus Kommune startede en sag, der endte med, at han blev visiteret til en specialskole, der blandt andet kunne give ham den struktur, han har brug for i hverdagen.
Det blev et vendepunkt for Alf.
- Han er sig selv igen. Han er glad, fortæller Thilde Smedegaard Petersen.
For Thilde Smedegaard Petersen har oplevelsen med PPR generelt været positiv, men hun har også kunnet mærke arbejdspresset hos PPR.
- Jeg oplever PPR som kompetente og dygtige, men de er så pressede. Der er ingen tvivl om, at de har mange sager.
PPR vurderede, at Alf havde det så dårligt, at man valgte at visitere ham direkte til specialskole og ikke specialtilbud.
- Når ens barn mistrives så voldsomt, kan det ikke gå hurtigt nok, siger Thilde Smedegaard Petersen.
PPR-chef i Aarhus Kommune, Helle Mølgaard erkender, at det stigende antal indstillinger omkring børn i mistrivsel, også vil kunne mærkes ude blandt andet børnefamilierne.
- Det har jo den betydning, at vi bliver nødt til at prioritere vores opgaver. Og derfor er der nogen, som vil opleve, at der kan være en længere ventetid. Eller at der er en anden prioritering, end den man kunne forvente.
Ifølge Helle Mølgaard er der brug for en indsats på flere niveauer. Et af dem er det økonomiske.
- Vi har brug for, at ressourcerne står mål med de opgaver, vi skal løse.
Analyse på vej
Thomas Medom er rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune og politisk leder for SF i Aarhus. Han ser udfordringen med de mange børn i mistrivsel som et stort problem.
- Det at vi ikke lykkes godt nok i forhold til børn med særlige behov, er en kæmpestor problemstilling i vores samfund. Måske en af de største overhovedet.
- Vi oplever, at der er for mange børn, der mistrives. Også i Aarhus Kommune.
Han fortæller, at han er opmærksom på presset på PPR i kommunen.
- Der er et stort arbejdspres. Både fordi, der er flere børn, der skal have hjælp. Men også fordi der er ambitioner om at lykkes bedre i forhold til de børn, der er i mistrivsel eller ikke lærer det, de skal.
Han mener også, at der skal ske noget fra politisk side.
- Vi er i hvert fald nødt til at konstatere, at det betyder, at vi som fællesskab må afsætte nogle flere ressourcer og flere penge til blandt andet at undgå, at man skal gå og vente så lang tid på at få hjælp.
I fem år har vi set, at indstillingerne til PPR er blevet flere og flere. Men pengene er ikke fulgt med. Bærer I ikke et ansvar for det?
- Vi har løbende afsat flere penge til PPR. Men det er klart, at budgettet i høj grad bør være så fremadrettet, så vi får koblet det op på stigningen i børnetal.
Hvor mange penge, der kan blive tale om, vil han ikke spå om.
- Jeg har også et politisk ansvar for at få et forlig igennem, og lige nu er der næppe flertal for eksempelvis at hæve en af landets laveste skatteprocenter. Så det kommer jo an på, hvor mange penge, der er at forhandle om, når vi engang når frem til vores budgetforhandlinger, siger Thomas Medom.
Flere penge er dog ikke hele svaret på udfordringen, mener Thomas Medom.
- Jeg tror, man begår en kæmpestor fejl, hvis man tænker, at det kun er et spørgsmål om flere penge til PPR, og så er alting fantastisk, siger han.
Men noget skal der gøres. Han nævner, ligesom PPR-chef Helle Mølgaard, den analyse som byrådet i Aarhus har sat gang i af PPR, almen- og specialområdet.
Han fortæller, at der blandt andet bliver kigget på temaer som økonomi, opgaveløsning og samarbejde. Målet er, at analysen skal gøre politikerne og PPR klogere på den udfordring, man står overfor – og hvad potentielle løsninger kan være, så flere børn kan få hurtigere og bedre hjælp.
På bagkant af den her analyse, hvad skal der så ske politisk?
- Der skal ske mange ting politisk. Én af dem bliver en diskussion omkring ressourcer og organisering omkring opgavevaretagelse for PPR fremadrettet, siger Thomas Medom.
Analysen forventes at være færdig i første halvår af 2022.