Børn med autisme eller ADHD-diagnoser gemmer sig i stigende grad hjemme under dynen fremfor at gå i skole.
Ikke fordi de pjækker, men fordi de er blevet skræmte af hverdagen i en almindelig folkeskole. For nogle tager det flere år at samle nok mod til igen at spadsere gennem skolegården og ind i klasselokalet.
Dét siger både formanden for ADHD-foreningen, Jette Myglegaard, og formanden for Landsforeningen Autisme, Heidi Thamestrup, til dr.dk.
- Skolevægring er et kæmpestort problem. Jeg alene får fire til seks henvendelser hver eneste uge fra forældre til børn med autisme, som skulle være inkluderet i folkeskolen, men som simpelthen ikke tør møde op, siger Heidi Thamestrup.
For bare tre år siden fik Landsforeningen Autisme i gennemsnit én henvendelse om måneden. Men med de nu næsten daglige henvendelser er tallet i dag 20 gange så stort.
Også ADHD-foreningen oplever, at børn og forældre bliver presset til det yderste.
- Vi får talrige henvendelser fra forældre, som er dybt fortvivlede over, hvordan inklusionen af deres børn bliver varetaget ude på folkeskolerne. Der er rigtig mange tilfælde, hvor børnene er bange for at gå i skole, fordi deres diagnoser gør, at de ofte ender i konfliktsituationer, siger Jytte Myglegaard.
Inklusion er fantastisk, men...
Folkeskolen er et af de helt store fokuspunkter under kommunalvalget, og en af folkeskolens største udfordringer lige nu er, at 10.000 elever med diagnoser som ADHD og autisme skal flyttes fra landets specialskoler over i den almindelige folkeskole inden 2015.
Det er en opgave, de fleste skoler er begyndt på, og det glæder både Landsforeningen Autisme og ADHD-foreningen. Det skal bare gøres på den rigtige måde.
- Inklusion er fuldstændig fantastisk, og man skal forstå, at børn med autisme rigtig gerne vil i en almindelig skole, hvis de kan. Problemet er bare, at man har kastet omkring 10.000 børn med autisme ind i almindelige folkeskoler uden at overveje, hvad der skulle til. Manglende viden om det usynlige handikap, som autisme er, gør børnene enormt stressede og belastede, siger Heidi Thamestrup.
Flere måneder uden skolegang
Det er det, der er med til, at børnene ender hjemme frem for i et klaseværelse.
- Det kan vare en måned eller halvanden, hvor forældrene simpelthen helt opgiver håbet om at få deres barn i skole igen. Men jeg har også talt med forældre, hvis børn ikke har været i skole i et år eller længere, fordi børnene gang på gang har fået forkerte skoletilbud, siger hun.
Når et barn med autisme er helt derude, hvor barnet er stresset, frustreret og angst, så er der ofte ikke ret meget andet at gøre, end at sende dem tilbage i specialtilbud, vurderer Heidi Thamestrup:
- Og så har forløbet skadet mere, end det har gavnet.
#kv13 #skolechat