For bare et par år siden tog Christopher Frank Larsen sjældent trøjen af for at få sol på overkroppen. Han brød sig heller ikke ret meget om at gå i svømmehallen.
Og når klassekammeraterne dyrkede sport, havde han svært ved at følge med.
- Det var træls, at jeg ikke kunne fange mine venner og løbe med dem, og at jeg ikke kunne fange bolden til fodbold eller vinde i badminton. Det var ikke så sjovt, siger han.
Sådan er det ikke længere.
Den 14-årige dreng fra Hadsund har nemlig i løbet af de seneste to år banket sin fedtprocent ned fra knap 30 til godt 13.
Det er sket gennem et forløb på et behandlingstilbud i Mariagerfjord Kommune.
Den slags tilbud er der flere og flere kommuner, der indfører, som et svar på et stigende antal overvægtige børn og unge, viser en rundspørge, som DR Nyheder har sendt til kommunerne.
45 kommuner har besvaret rundspørgen. Af dem oplyser 41 kommuner, at de har et tilbud til overvægtige børn og unge i skolealderen.
Spoler vi tiden fem år tilbage, var det kun 17 af kommunerne i rundspørgen, som havde et sådant tilbud.
Nogle steder i landet består tilbuddene af ekstrabesøg hos skolesundhedsplejersken, motionshold, vægtkontroller, samtaler med en diætist eller henvisninger til det lokale sygehus' overvægtscenter.
Andre kommuner samarbejder målrettet med julemærkehjem for at hjælpe børn og unge med et bekymrende højt BMI.
Men noget af det, der går igen og igen i rundspørgen, er den såkaldte Holbæk-model, der er udviklet på Holbæk Sygehus.
Følgesygdomme ved især svær overvægt
- •
Type 2-diabetes, hjertekarsygdomme, flere kræftformer, søvnapnø, reproduktionsproblemer, belastningslidelser i bevægeapparatet, psykosociale problemer og tidlig død.
- •
Overvægt hos børn øger risikoen for overvægt i voksenlivet.
- •
Jo mere overvægtig, man er, jo større er risikoen for helbredsproblemer.
Skræddersyede leveregler
30 af kommunerne oplyser i rundspørgen, at de læner sig op ad netop Holbæk-modellen, når de skal hjælpe børn og unge med at komme de overflødige kilo til livs.
Modellen går kort fortalt ud på at betragte overvægt som en kronisk sygdom, hvor hele familien skal inddrages i behandlingen.
Familierne får skræddersyet nogle leveregler, som kan hjælpe barnet eller den unge med at tabe sig – og med at holde vægttabet.
Reglerne kan blandt andet være, at børnene højst må sidde foran en skærm to timer om dagen, skal gå til sport to gange om ugen, og at aftensmaden skal anrettes på tallerkener i stedet for at blive stillet frem i pander og gryder til høflig selvbetjening.
- Det er livreddende
Manden bag Holbæk-modellen er den forskningsansvarlige overlæge på Holbæk Sygehus' børneafdeling, Jens-Christian Holm.
Han ser det stigende antal kommunale tilbud til overvægtige børn og unge som et udtryk for, at det er gået op for samfundet, at overvægten skal tages alvorligt.
Både på grund af de fysiske følgesygdomme, overvægten kan medføre, men også på grund af de potentielt langvarige, psykiske konsekvenser.
- Det er helt afgørende vigtigt, at der bliver draget omsorg for børnene, at de får hjælp og lagt behandlingsplaner, og at man kommer hele vejen rundt, så graden af overvægt og risikoen for fremtidige komplikationer reduceres. Det er livreddende, siger han.
Det kræver professionel hjælp
Jens-Christian Holm mener, at forældrene skal inddrages i deres barns arbejde med at tabe sig. Men samtidig kalder han det "helt forfejlet" at tro, at forældrene selv kan løse problemet ved blot at regulere på kost og motion.
Overvægt er nemlig mere komplekst end som så og handler også om eksempelvis kræsenhed, spiseforstyrrelser, sukkerafhængighed og barnets generelle trivsel, påpeger han.
- Det er altid forældrenes ansvar. Men de har jo tydeligvis ikke kunnet magte det. Og hvorfor har de så ikke det?, spørger han og kommer selv med et bud på svaret:
- Fordi de ikke har forstået, at det er en kronisk og kompliceret sygdom. Til andre kroniske og komplicerede sygdomme skal man have professionel hjælp. Det skal man også til overvægt.
- Det er blevet så meget bedre
På sundhedscentret i Hadsund bliver der også taget udgangspunkt i Holbæk-modellen.
Christopher Frank Larsen har sammen med sine forældre fået vejledning i madlavning og sund kost, ligesom hans håndled er blevet udstyret med et aktivitetsur, der viser, om han har nået dagens mål på 10.000 skridt.
Vejlederen på centret har også set på, hvor meget han sidder foran en skærm, hvordan han sover om natten og på hans generelle trivsel.
For hans forældre, Helle og Morten Frank Larsen, har forløbet givet dem værktøjer til at hjælpe deres søn med at leve et sundt liv.
Derudover har samtalerne med sundhedsvejlederen været en stor motivationsfaktor, siger Helle Frank Larsen:
- Vi har haft en mentor, som kunne sige: "Det er ikke gået så godt denne gang, men klø på. For det, I gør nu, virker på sigt. I skal bare lige give det tid".
Selv kan Christopher Frank Larsen også tydeligt mærke, at forløbet har haft en effekt.
- Jeg er kommet i form, jeg kan følge med mine venner, og jeg kan fange dem - og jeg kan faktisk løbe fra nogle af dem, siger han.
Er dit barn overvægtigt?
- •
Mener du, dit barn er overvægtigt, anbefaler de danske sundhedsmyndigheder, at du kontakter skolens sundhedsplejerske eller jeres praktiserende læge.
- •
Det samme gælder, hvis dit barn er tydeligt ked af sin vægt og derfor ikke trives psykisk og socialt.
- •
Et andet tegn kan være, at dit barn ikke kan følge med sine jævnaldrende i sport og andre fysiske aktiviteter.
- •
Børn og unge i alderen fem til 17 år skal ifølge WHO være fysisk aktive mindst 60 minutter dagligt. Aktiviteten skal være af moderat til høj intensitet.
- •
Mindst tre gange ugenligt skal de være fysisk aktive med høj intensitet i mindst 30 minutter for at vedligeholde eller øge kondition og muskelstyrke.