Retssagen mod gerningsmanden til Field's-skyderiet fortsætter i dag i Københavns Byret. Det er anden og sidste dag med vidner, og blandt andet ventes det, at en 13-årig dreng, der stod ansigt til ansigt med gerningsmanden skal forklare sig.
Den tiltalte har i en politiafhøring lige efter angrebet fortalt, at det var denne dreng der talte ham tilbage til virkeligheden og fik ham til at stoppe skyderiet.
I sidste uge kom det frem, at den tiltalte i 16 minutter ventede på at komme igennem til Psykiatrifondens rådgivningslinje uden held.
Det har nu fået organisationen selv til at foreslå en national telefonlinje til mennesker, der befinder sig i dyb krise.
Da manden den 3. juli sidste år ringede, var linjen ferielukket, men ved en fejl blev opkaldene ikke annulleret, når der blev ringet ind. Det betød, at den 23-årige mand endte i en ikke-eksisterende telefonkø.
Efter over et kvarter med telefonen til øret lagde manden røret på. Få minutter senere åbnede han ild i shoppingcenteret.
Nu efterlyser den private organisation altså et tilbud, der skal fungere på samme måde, som hvis man ringede 112 eller 1813.
Det fortæller organisationens formand, Torsten Bjørn Jacobsen, i P1 Morgen.
- Vi er egentlig ikke en kriselinje. Vi er en rådgivende linje, men vi står meget ofte i den situation, at vi har kriser, som kræver, at man kan henvende sig ret hurtigt, siger han.
Tid til samtalen
Ifølge Torsten Bjørn Jacobsen har mange af dem, der kommer igennem til deres rådgivningslinje, forsøgt sig andre steder først.
- De har ikke følt, at de er blevet mødt eller har fået det tilbud, de har behov for, siger han.
Derfor er det vigtigt for formanden, at et eventuelt nyt telefontilbud har tid til dybe samtaler med den kriseramte.
- Man skal sikre en større "behandlingskontinuitet", så folk rent faktisk føler, at de bliver mødt, og at der er en, der kender til ens situation. Der skal være en grad af fortrolighed, lyder det fra Torsten Bjørn Jacobsen.
Spørger man professor i psykiatri ved Københavns Univsersitet og overlæge på Psykiatrisk Center København, Merete Nordentoft, er det en rigtig god idé med en slags hotline for mennesker i dyb krise.
Hun understreger, at en sådan telefonlinje skal kunne "aktivere systemet". Den skal altså i høj grad spille sammen med resten af psykiatrien.
Det kan eksempelvis være ved, at rådgiveren skal kunne sende en taxa til vedkommende, der ringer, og få personen kørt til en psykiatrisk afdeling.
Det kan også være sådan, at den kriseramtes behandler inddrages hurtigt.
- Helt grundlæggende skal man sørge for, at den her telefonlinje har mulighed for at beslutte noget, siger hun og pointere, at man i andre lande som Holland og USA også eksperimenterer med lignende metoder.
DR har også været kontakt med Bedre Psykiatri, Landsforeningen SIND og Livslinjen. De bakker alle op om forslaget.
Minister vil se nærmere på muligheden
I et skriftligt svar til DR fortæller indenrigs- og sundhedsminster, Sophie Løhde (V), at man herhjemme skal blive langt bedre til at gribe mennesker, der slås med psykiske lidelser, og at psykiatrien "alt for længe har været underprioriteret".
- Regeringen er derfor også i fuld gang med at give et markant økonomisk løft til psykiatrien, så behandlingskapaciteten kan udvides, og der kan ansættes flere sundhedsmedarbejdere.
- Som led i arbejdet med at styrke psykiatrien vil der også være fokus på den akutte indsats, og i den forbindelse kommer vi til at se nærmere på, om der eventuelt skal etableres en telefonlinje, hvor professionelle kan henvise til akut psykiatrisk udrykning og akutte ambulante tilbud, lyder det fra Sophie Løhde.