Der bliver hyret, bygget, udvidet og efteruddannet på de offentlige fertilitetsklinikker i øjeblikket.
De har nemlig travlt med at blive klar til at tage imod danskere, der ønsker hjælp til at lave en lillesøster eller -bror med reagensglasbehandling. For nu er der åbnet for, at de, der vil gøre brug af tilbuddet, kan blive henvist og starte behandlingen.
Derfor er der blevet skruet gevaldigt op for blusset på de offentlige klinikker rundt om i landet de seneste måneder. De holder mere åbent, har ansat flere medarbejdere som læger, bioanalytikere og sygeplejersker, og der er købt udstyr og bliver bygget om.
Det gælder blandt andet på fertilitetsklinikken på Odense Universitetshospital, hvor det nyindkøbte udstyr i disse dage er ved at blive installeret. Også staben er blevet udvidet med foreløbig cirka 13 nye medarbejdere.
Derudover har klinikken sat ekstra ind på at bringe ventetiden ned for at skabe luft i kalenderen til de danskere, der vil gøre brug af det nye gratis tilbud, fortæller ledende overlæge Mette Tanvig.
- Gennem efteråret har vi oplært mere personale og gearet hele vores afdeling til at tage imod flere patienter. Vi har behandlet flere de seneste måneder, så nu har vi ingen ventetid længere, siger hun.
Også på Regionshospitalet Skives fertilitetsklinik er der kommet flere nye medarbejdere til, og der er blevet købt udstyr - blandt andet til at dyrke æg - for cirka 2,6 millioner kroner. Ligesom der skal bygges om på fjerde etage.
Det fortæller laboratorielederen, Betina Boel Povlsen.
- Vi forbereder os jo helt vildt til den her opgave. Men vi kender jo sådan set ikke helt opgavens størrelse, så hvor klar vi er, er svært at svare på.
I kortet herunder kan du se, hvad landets ni offentlige fertilitetsklinikker har gjort for at blive klar til opgaven.
Ingen ved, hvor mange flere der kommer
Der er nemlig ingen, der ved, hvor mange par eller enlige kvinder, der vil gøre brug af den nye gratis hjælp. Klinikkerne skønner, at de skal lave op til omkring 50 procent flere behandlinger med reagensglas og befrugtede optøede og nedfrosne æg, end de gør i dag.
Ifølge Christoffer Buster Reinhardt (K), der er formand for udvalget for det nære sundhedsvæsen i Danske Regioner, vil politikerne holde skarpt øje med, om klinikkerne kan følge med efterspørgslen.
- Det er jo klart, vi skal se, hvor stor efterspørgslen bliver. Der er jo stor efterspørgsel i forvejen på behandling til barn nummer et. Så vi kommer til at følge det meget tæt politisk, fordi det ikke må være sådan, at ventetiderne kommer til at eksplodere, fordi tilbuddet bliver udvidet.
Kort tid til at blive klar
Aftalen om gratis fertilitetsbehandling til par og enlige kvinder, der ønsker hjælp til at få barn nummer to, blev indgået midt i juni i år mellem regeringen og Danske Regioner. Og i november kom så lovforslaget, der gør det muligt.
Og det har ifølge Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, været et stort arbejde at blive klar med så kort varsel.
- Det er en kæmpe opgave. Klinikkerne har haft meget kort tid til det – så de har virkelig arbejdet på højtryk. Det virker til at, at de vil vise politikerne, at sådan en situation kan de godt håndtere.
Regeringen har sat 150 millioner kroner af til at hjælpe danskere med barn nummer to fra 2025 og frem.