Du kan næsten ikke undgå at spotte betonklodser, kæmpe kummer med planter eller bænke af granitsten, hvis du står ved begyndelsen af en større gågade.
I mange tilfælde er der tale om terrorsikring.
Det kan være for at undgå, at en lastbil med høj fart bevidst kører ind i en menneskemængde. Som det skete i Berlin og i Nice i 2016.
Efter terrorangrebene i København i 2015 og efter angrebene med lastbiler i 2016 gik kommunerne for alvor i gang med at terrorsikre deres store byer.
- Til at starte med plastrede vi jo byen til med en hel masse betongrise. Det var det, vi lige havde, vi hurtigt kunne sætte ud, fortæller Ole Vissing, der er enhedschef i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.
En betongris er en stor betonklods.
Ole Vissing fortæller, at det er politiet, der udpeger de steder, hvor der skal terrorsikres.
- Nøjagtig der, hvor de peger, sætter vi noget, der er fartdæmpende, siger Ole Vissing.
Terrorsikring er på agendaen
Også arkitektfirmaet SLA, der arbejder med byplanlægning og byrum, oplever, at terrorsikring står på dagsordenen hos både staten, kommunerne og private virksomheder efter angrebene.
- De hændelser, der har været, har udløst både en opmærksomhed på terrorsikring, men også nogle helt konkrete krav til byerne og de private bygherrer, fortæller Louise Fiil Hansen.
Hun er urban designer, partner i SLA, og så har hun skabt 'Netværk for dansk terrorsikring'.
I netværket er både byer fra hele landet, staten, metroselskaber, DSB og private aktører.
- Vi oplever meget stor interesse for at være med, siger Louise Fiil Hansen.
I netværket prøver de mange aktører at finde ud af, hvordan man kan lave terrorsikring i byrummet på en smart og pæn måde, så det passer til det enkelte sted.
I dag blev femårsdagen for terrorangrebene i København markeret ved en mindehøjtidelighed.
Byrummet bliver permanent sikret
I Københavns Kommune satte man i starten betonklodser op som terrorsikring ved blandt andet Strøget, Rådhuspladsen, Tivoli og Nyhavn.
I dag er mange af de klodser skiftet ud.
- Nogle med en stor granitklods, som folk også kan sidde på som en slags bænk. De står på en del sidegader ind til Strøget. Nogle betongrise er også byttet ud med blomsterkummer af forskellige typer, fortæller Ole Vissing fra Københavns Kommune.
Derved får terrorsikringen en funktion for borgerne og bymiljøet.
- Der er jo faktisk ret mange udfordringer, som byer og byrum skal være med til at løse, siger Louise Fiil Hansen fra arkitektfirmaet SLA.
Hun nævner skybruddet i 2011, som især ramte Sjælland og Hovedstadsområdet. Efter det begyndte byer at tænke på klimasikring. Det samme gør man nu med terrorsikring.
- Vi ser, at det giver mening at tænke klimasikring og terrorsikring sammen. Begge dele handler om at skabe nogle barrierer og samtidig skabe nogle gode og åbne byrum, fortæller Louise Fiil Hansen.
Derfor bliver terrorsikring nu tænkt ind i nye projekter.
- Hvis man har en åben plads, kan man gøre det, at man laver trapper og forskellige niveauer, som gør at biler ikke kan køre ind på pladsen, siger hun og fortsætter:
- Vi ser også eksempler på, at der bliver lavet vandspejl. Det kan være et bassin med et springvand, som køretøjer ikke kan passere igennem.