For nyligt sendte en historisk hård kritik fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne bølger gennem Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Forsvarsministeriet.
Fem nuværende og tidligere FE-chefer er blevet fritaget fra tjeneste, og ministeriet har varslet en undersøgelse af, om FE har brudt loven.
Mens forsvarsminister Trine Bramsen (S) ikke har ønsket at udtale sig om sagen, har en af hendes forgængere på posten – Claus Hjort Frederiksen (V) – været mere åbenmundet.
Spørgsmålet er nu, om han har brudt sin tavshedspligt ved at kommentere pressens dækning af, at tilsynets kritik vedrører et årelangt samarbejde med den amerikanske efterretningstjeneste NSA om at tappe kabler for oplysninger.
- Det er svært at lave en klar juridisk vurdering. Men det her kan godt være et brud på tavshedspligten. Det er i hvert fald en kendt problemstilling, at det kan være brud, hvis man bekræfter rygter, siger professor i forvaltningsret Sten Bønsing fra Aalborg Universitet.
- Hvis der verserer rygter og historier i medierne fra anonyme kilder, så kan det være en overtrædelse, hvis han som den første myndighedsperson bekræfter de oplysninger.
Hjort: Det er i princippet det, vi taler om
Omdrejningspunktet for det mulige brud på tavshedspligten er et interview med Weekendavisen fra sidste uge.
I interviewet siger Claus Hjort Frederiksen blandt andet, at han ikke kan be- eller afkræfte oplysninger om et kabeltapningssamarbejde mellem FE og NSA.
- Men det er i princippet det, vi taler om, siger den tidligere forsvarsminister i interviewet.
Efterfølgende spørger intervieweren, hvornår man som forsvarsminister – i princippet – bliver informeret om et samarbejde af den karakter.
- Det får man ret tidligt at vide, fordi det er ret vigtigt, at man som forsvarsminister ved – og som politisk chef for efterretningstjenesten ved – at der er her et ømtåleligt samarbejde, hvor man nogle gange risikerer, at danske statsborgere kommer i klemme i det system, svarer Claus Hjort Frederiksen.
Senere i interviewet fortæller han om efterretningstjenestens arbejde med at indsamle oplysninger, og at der kan være risiko for, at danske oplysninger ryger med i mængden.
- Der har efterretningstjenesten jo arbejdet målrettet i dialog med tilsynet om hele tiden at forbedre de der filtre, som skal filtrere danske statsborgere fra, siger Claus Hjort Frederiksen blandt andet.
- Man kan ikke garantere, at der ikke smutter nogen igennem. Og det er de sager, der har været. Men det er jo ikke sådan, at vi tillader en motorvej.
Den tidligere forsvarsminister fortæller også, at han har deltaget i diskussioner med Tilsynet med Efterretningstjenesterne "om det her samarbejde og understreget, hvor vitalt det er for Danmarks sikkerhedsinteresser, at vi deltager i det her samarbejde, fordi det er uvurderlig betydning for vores egen hjemlige sikkerhed".
Fortroligt eller ej?
Ifølge Sten Schamburg-Müller, professor på juridisk institut på Syddansk Universitet, bekræfter Claus Hjort Frederiksen, at han som forsvarsminister er blevet orienteret om det hemmelige kabelsamarbejde med amerikanerne.
- Jeg forstår det sådan, at Hjort bekræfter samarbejdet. Men man kan ikke nødvendigvis betegne det som tophemmeligt, når oplysningen, som jeg forstår det, har været ude i medierne, siger Sten Schamburg-Müller.
Men når man kigger på loven og forarbejderne til tavshedspligtsreglerne, er der ifølge Sten Bønsing en række ting, der skal være opfyldt, før der er tale om et brud på tavshedspligten.
For det første skal der være tale om fortrolige oplysninger.
Den tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET) Jakob Scharf fik i starten af året en dom i landsretten for have brudt sin tavshedspligt og for at videregive fortrolige oplysninger i bogen ”Syv år for PET”.
Ifølge Sten Bønsing var der dengang tale om en mild dom, da flere af anklagepunkterne ikke kunne bevises.
- I PET-sagen blev Jakob Scharf kun dømt for ét ud af 28 punkter, og det signalerer, at domstolene stiller relativt store krav til, hvornår noget er fortroligt, siger han.
Sten Schamburg-Müller vurderer, at medieomtalen af FE-sagen gør Claus Hjort Frederiksens udtalelser mindre kompromitterende.
- Efter min vurdering er det næppe strafbart, siger han.
- Straf kræver en høj grad af sikkerhed om det strafbare. Det er ikke nok, at en udtalelse er uheldig eller lignende.
Gik af som udvalgsformand
Folketingets medlemmer er omfattet af straffelovens regler om tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, de modtager som led i deres hverv.
Claus Hjort Frederiksen sad som forsvarsminister fra 2016 til 2019.
Efterfølgende sad han som formand for Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, der fører politisk kontrol med efterretningstjenesterne.
Udvalget bliver løbende orienteret om de generelle retningslinjer for efterretningstjenesternes virksomhed og om væsentlige forhold af sikkerhedsmæssig karakter eller udenrigspolitiske spørgsmål, som har betydning for efterretningstjenesternes virksomhed.
Blandt andet er der en stående aftale mellem udvalget, forsvarsministeren og justitsministeren om, at cheferne for Forsvarets og Politiets Efterretningstjenester én gang om året – hver for sig – giver en udførlig, bred orientering om tjenesternes virksomhed.
Claus Hjort Frederiksen gik for nyligt af som formand for kontroludvalget og oplyste, at han trak sig for at undgå habilitetsproblemer, når FE-sagen skal undersøges.
Alt, hvad der foregår i kontroludvalget, er tophemmeligt, og intet fra udvalgets møder må refereres til hverken andre folketingsmedlemmer, partiledere eller offentligheden.
Udvalgsmedlemmerne og deres sekretær er underlagt en ubetinget tavshedspligt og kan straffes med bøde eller fængsel, hvis de bryder den.
Forsvarsministeriet har ingen kommentarer til sagen.
Det har heller ikke været muligt for DR Nyheder at få en kommentar fra Claus Hjort Frederiksen.