Farvel til store bededag? På chokoladefabrikken siger medarbejderne nej - direktøren siger ja

Forslaget om at afskaffe store bededag deler vandene hos Carletti i Skødstrup.

Tillidsmand Morten Rasmussen oplever ikke, at medarbejderne på chokoladefabrikken Carletti kan se fornuften i regeringens forslag. (Foto: © Kim Næser - DR)

Når kalenderen igen siger store bededag, får de timelønnede medarbejdere på chokoladefabrikken Carletti i Skødstrup ved Aarhus dobbelt op på deres timeløn på grund af det særlige helligdagstillæg.

Men hvis bededagen afskaffes som helligdag, står medarbejderne til at miste omkring 130 kroner i timen, fordi de må vinke farvel til tillægget.

Og det er ikke ligefrem noget, der vækker begejstring blandt medarbejderne.

- Det er træls. Det værste, man kan gøre i Danmark, er at tage frihed fra danskerne, siger tillidsmand Morten Rasmussen, som har været ansat på fabrikken i 45 år.

Forslaget kommer fra SVM-regeringen, som vil omfordele pengene til Forsvaret, så Danmark kan leve op til sin Nato-forpligtigelse om at bruge to procent af BNP på forsvarsudgifter.

Men forslaget har vækket hård kritik fra flere sider, og da regeringen sendte forslaget i høring i går, var fagbevægelsen rasende og indkaldte til ekstraordinært møde for at diskutere regeringens planer.

Omkring produktionsbåndet på chokoladefabrikken så medarbejderne også gerne, at politikerne ville blande sig uden om deres overenskomster - og i stedet havde indledt en dialog om, hvordan man kunne have grebet det an på anden vis.

- For jeg tror faktisk, at danskerne er klar til at give en rigtig god skalle, når de kan se en fornuft i det. Men den her tror jeg ikke, der er ret mange af mine kolleger, der kan se en fornuft i, siger Morten Rasmussen.

Hvis du vil vide mere om, hvad overenskomsterne historisk har betydet for det danske arbejdsmarked, så se her:

På direktørgangen hos Carletti er der en anden holdning til forslaget. Her mener CEO Niels Petersen, at det er en rigtig god ide.

- For det kommer til at øge arbejdsudbuddet og kommer til at gøre, at vi kan producere og arbejde én dag mere, end vi normalt kan, og det kan kun være til gavn for os, siger han.

En ekstra arbejdsdag betyder, at alle maskiner holdes kørende, og at de funktionæransatte på kontorerne også er på arbejde. Det betyder flere producerede varer og flere solgte produkter.

Og så er der også en helt anden fordel, som særligt er godt i en branche, hvor det i forvejen er svært at finde medarbejdere nok, forklarer direktøren.

- Så er det en god ide at lægge en ekstra arbejdsdag ind, for det giver automatisk en lille forøgelse af det eksisterende arbejdsudbud, siger han.

CEO Niels Petersen kan godt forstå, at medarbejderne vægter fridagen højt, men det er et lille offer i en større sammenhæng, mener han:

Blandt maskinerne på fabrikken håber tillidsmand Morten Rasmussen, at store bededag får lov til at forblive en helligdag.

Men er det ikke meget fornuftigt at øremærke penge til Forsvaret for at gøre os i stand til at forsvare os selv?

- Jeg kan godt forstå tankegangen, men jeg forstår ikke, at man ikke på en eller anden har kunnet finde de penge på en anden måde, siger Morten Rasmussen.

Faktisk tror han, at mange vil holde fast i fridagen, uanset om den er selvbetalt eller ej.

- Det ender nok med, at mange tager fri alligevel, fordi man tænker, at man skal have en puster fra hverdagen.