Måden, vi købte og betalte for varer og ydelser, var i lang tid stort set uændret.
Fra man engang i det andet årtusinde f.kr. begyndte at bruge metaller som betalingsmiddel, til Dankortet gjorde sin entré i 1983, var penge primært noget, man havde liggende i lommen i fysisk form.
Sådan er det ikke længere, og i dag tog udviklingen så et nyt skridt ind i fremtiden med introduktionen af fingerbetaling, som Nets afprøver i kantinen på Copenhagen Business School, CBS.
En form for biometrisk teknologi, hvor skanning af de blodårer, vi har i fingeren, klarer betalingen for os.
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, at en transaktion kan gøres mere simpel, men det kan den, forklarer Jan Damsgaard, der følger udviklingen på området.
Både i frokostpauserne på CBS, hvor han er ansat, og fordi han er professor i digitalisering.
- Det næste skridt er ansigtsgenkendelse, hvor man bliver registreret, når man går ind, og så tager man bare det, man gerne vil have. Betalingen sker så, når man går ud, og så får man en kvittering på telefonen, siger han.
Ansigtsgenkendelse i Seattle
En variant af det findes allerede i Seattle i USA, hvor tech-giganten Amazon har rullet betalingskonceptet 'Go' ud i en forretning.
Der skanner man sin telefon, når man går ind, og så tager man de varer på hylderne, som man har brug for. Det registreres af sensorer og kameraer, så det rette beløb automatisk trækkes, når man på vej ud igen skanner sin telefon.
Et koncept, som ikke kun Amazon har interesse i, og som det derfor er nemt at se udbredt.
- På den måde slipper man også for at stå i kø, og det ser forretninger som for eksempel alverdens 7-Eleven selvfølgelig også perspektiver i. Personalet kan bruges på andre og mere værdiskabende måder end at stå i kassen - for eksempel på gulvet til at yde service, fortæller Jan Damsgaard.
Ligeledes kan man forestille sig, at man via sin gps bliver overvåget med samtykke, så det let kan registreres, hvornår man står af og på et transportmiddel. Betalingen bliver trukket automatisk, og man slipper for at ’rode med det besværlige Rejsekort’, som Jan Damsgaard formulerer det.
Bekvemmelighed over overvågning
I en tid, hvor Mark Zuckerberg sidder skoleret foran Kongressen i USA for at redde Facebook ud af den Cambridge Analytica-antændte ild, og både danske og udenlandske medier flyder over med advarsler om privatlivskrænkelser og misbrug af brugerdata, er spørgsmålet, om vi er villige til at tillade fingerscanninger og ansigtsgenkendelser.
Det korte svar er ifølge Jan Damsgaard: Ja!
- Bekvemmelighed overgår langt frygten for overvågning. Folk nævner det gerne som en bekymring, men når man så spørger, hvem der har ladet Apple registrere deres fingeraftryk, så de kan slippe for at indtaste en firecifret kode, så rækker alle jo hånden op, siger han.
Selvom Nets’ fingerbetaling stadig befinder sig på forsøgsstadiet, og Amazon 'Go' indtil videre kun har slået sig ned på den amerikanske vestkyst, så er udviklingen uomgængelig.
Dankort og kontanter, som vi kender dem, er på vej ud i historiens glemsel.
- Dankortet forsvinder stensikkert, men det får måske et liv digitalt ved, at de rykker ind på telefonen.
- Kontanter er besværlige og beskidte og ikke særlig praktiske. De bliver også udfaset, og når de engang forsvinder, så trækker vi på skuldrene af det, som da muligheden for at betale med check forsvandt den 1. januar sidste år.
Kontanternes redningskrans
De kolde kontanter kan dog klynge sig til en enkelt redningskrans. En rapport fra Betalingsrådet i 2016 slog overraskende fast, at kontantomløbet faktisk er stigende.
I en tid, hvor udviklingen er båret af begreber som biometri og ansigtsgenkendelse, er der nemlig stadig nogle brancher, hvor kontanter er konge; de lyssky.
- Det er de store sedler på 500 og 1.000. De bliver simpelthen brugt til værdiopbevaring eller som såkaldte madraspenge. Det er forbrydernes foretrukne, og de bruges til alt det, der ikke tåler dagens lys såsom sort arbejde, udenlandsk arbejdskraft og på kriminelle markeder.
- De mest benyttede hæveautomater er jo dem på Christianshavn tæt på Christiania, siger Jan Damsgaard med henvisning til kundernes behov for kontanter i fristadens hashboder.