Det var en særlig oplevelse for Thomas Jakobsen, da hans datter Lea i sommer skulle starte i anden klasse.
Datterens klasse i Køge Kommune var blevet til en del af et inklusionseksperiment og skulle derfor tage imod flere børn fra specialskoler i området.
Men kort efter skolestart stod det klart for Thomas Jakobsen, at undervisningen ikke kørte som den burde.
- De sagde, at ungerne ikke var klar til anden klasse-bøger endnu, så det ville de vente lidt med, forklarer han.
- Så gik der lidt tid, og så spurgte de, om vi ikke var søde at købe nogle høreværn, for de syv, de havde, var ikke nok, siger Thomas Jakobsen.
'Så må der være noget galt'
På daværende tidspunkt havde to af børnene diagnoser som ADHD, mens et tredje barn var ikke-diagnosticeret. Det barn er dog senere blevet flyttet tilbage til en specialklasse.
- Det er fair nok, at nogle kan være lydfølsomme, men det er jo ikke tilfældet, hvis syv høreværn ikke er nok. Så må der være noget andet galt, siger Thomas Jakobsen.
Børn med særlige behov flyttes over i de almindelige folkeskoleklasser som et led i regeringens landsdækkende plan om, at 96 procent af alle børn skal modtage almindelig undervisning inden 2015.
Ventet et halvt år på en privatskole
Thomas Jakobsen forsøger nu at flytte sin datter i privatskole på grund af problemerne med inklusion på den lokale folkeskole.
Hun har imidlertid tilbragt et halvt år som nummer tre på privatskolens venteliste, og det er endda kun fordi, at hendes storebror allerede går på privatskolen, at hun er så højt oppe på listen.
- Forskellen på hans skole, hvor de sidder med gymnasiestof og kommer på rejser og alle mulige ture, og min datters skole, hvor de efter to-tre måneder i anden klasse ikke var klar til anden klasse-bøger, er enorm, siger Thomas Jakobsen.
Der skal følge penge med inklusionsbørn
Han mener ikke, at inklusion er negativt, men der skal være de nødvendige ressourcer tilstede, før det kan lykkes efter hensigten.
- Man bør lade ressourcerne følge med børnene. Er der en diagnose, skal pengene følge med barnet i stedet for, at kommunen forvalter pengene, mener Thomas Jakobsen.
- Skal der endelige spares penge, kan man nøjes med at spare på bygninger og ikke på børnene. Det kan jeg ikke se er sket i min datters klasse, siger han.