I forbindelse med forårets overenskomstforhandlinger opfordrer Dansk Arbejdsgiverforening (DA) til, at man dropper de offentligt ansattes betalte frokostpause. Det vil nemlig betyde 46.000 nye job og en samfundsøkonomisk gevinst på 35 mia. kroner, fremgår det i Politiken under overskriften:
Men før, der kan skabes 46.000 nye job, skal der sløjfes det samme antal job i det offentlige – altså vil 46.000 offentlige job med andre ord blive erstattet af et tilsvarende antal private job, fortæller DR’s Detektor.
46.000 stillinger skal nedlægges Beregningen bag de 46.000 nye job stammer fra den økonomiske regnemodel DREAM og er udarbejdet på bestilling af DA.
I beregningen fremgår det, at hvis godt 800.000 ansatte i landets kommuner, regioner og staten selv betaler deres frokostpause, så skal der bruges, hvad der svarer til 46.000 færre ansatte på fuld tid i det offentlige. I beregningen antages det, at de 46.000 alle får job i den private sektor i stedet, og det vil ifølge DA altså skabe nye job og løfte økonomien med 35 mia. kroner.
- Med andre ord skal der i princippet nedlægges 46.000 fuldtidsstillinger i den offentlige sektor, fortæller Søren Hove Ravn, adjunkt i økonomi på Københavns Universitet, der dog understreger, at der ikke er tale om nedskæringer i den offentlige sektor, da der vil blive arbejdet det samme antal timer, blot fordelt på færre personer.
Politiken retter overskrift
Bo Søndergaard, der er indlandsredaktør på Politiken ærger sig over den upræcise formulering, som han fortæller, nu er rettet. Avisen har ændret artiklens overskrift og bragt en rettelse i bunden af artiklen:
- I en tidligere version gav overskriften indtryk af, at der vil blive skabt 46.000 nye jobs - der er ifølge beregningerne tale om, at jobs i det offentlige kan blive erstattet af jobs i den private sektor, skriver avisen i rettelsen.
Offentligt ansatte søger til det private
Logikken bag beregningen er, at hvis alle offentligt ansatte selv betaler deres frokostpause, så skal de blive en halv time længere på arbejde hver dag. Det vil sige, at de ansatte kan nå flere opgaver, end de plejer.
Således er der derfor behov for færre offentligt ansatte for at nå de samme opgaver, som man når i dag, og 46.000 stillinger bliver således overflødige:
- De 46.000 fuldtidspersoner vil nu udbyde deres arbejdskraft det vil sige søge nye jobs. Hvis de ikke kan arbejde i det offentlige, så må de søge jobs i den private sektor. Så arbejdsudbuddet til den private sektor stiger med 46.000, siger Søren Hove Ravn.
Ifølge eksperten er analysen modelmæssigt sådan set fin nok, men en mere korrekt formulering ville være, at en afskaffelse af frokostpausen ville ”øge arbejdsudbuddet med 46.000 fuldtidspersoner” - et øget arbejdsudbud og jobs er nemlig ikke helt det samme.
Forskel på arbejdsudbud og job
Søren Hove Ravn understreger, at det er almindelig praksis i økonomiske beregninger at antage, at en stigning i arbejdsudbuddet på sigt fører til en tilsvarende stigning i beskæftigelsen.
Før eller siden vil de 46.000 fuldtidspersoner i teorien blive ”suget ind i” privat beskæftigelse, men i praksis vil der gå noget tid før, før der bliver skabt 46.000 private fuldtidsjobs, som disse mennesker vil kunne få:
- DA og Politiken springer til den konklusion, at 46.000 fuldtidsjobs vil blive skabt. På langt sigt er der 1:1sammenhæng mellem beskæftigelse og arbejdsudbud, men det står ikke klart, hvor hurtigt dette går, afslutter Søren Hove Ravn.
DA kommenterer ikke på Detektors påpegning af, at de 46.000 job blot flytter fra det offentlige til det private, men på mail skriver viceadministrerende direktør Pernille Knudsen følgende:
- DREAM-gruppen er en anerkendt og meget velanskrevet institution. De vurderer, at det er realistisk at flytte 46.000 personer fra den offentlige til den private sektor inden for otte år. Vi har ingen grund til at betvivle dette, skriver Pernille Knudsen og tilføjer, at det i deres vurdering er sandsynligt, fordi den private sektor oplever stigende mangel på arbejdskraft.