Myten om, at byboere er "ugudelige ateister", er ifølge Kristeligt Dagblad usand. Det kunne man forleden læse på forsiden af avisen.
- Folk i byerne er ugudelige ateister og kulturradikale akademikere. Forestillingen er udbredt, den er bare ikke sand. Urbanisering er nemlig ikke lig med sekularisering. I hvert fald ikke i en dansk sammenhæng, stod der i Kristeligt Dagblad under overskriften ”Folkekirken har godt fat i landets større byer.”
Samme påstand er også nævnt i en online-version af artiklen under overskriften: ”Nye tal punkterer myte: Folkekirken står stærkt i større byer.”
Påstanden underbygges i begge artikler med tal for folkekirkens medlemsandele i de største danske byer. Men man kan ikke bruge andelen af medlemmer i byerne til at konkludere, at det er usandt, at byboere ikke er ateister. Det fortæller en række forskere til DR’s Detektor. Blandt andre lektor ved det teologiske fakultet på Københavns Universitet Hans Raun Iversen:
- Det er selvfølgelig noget vrøvl – man kan ikke sige noget om, hvorvidt påstanden om, at danskerne er ateister, er sand på baggrund af medlemstal. Der er masser ateister, der er medlemmer. Og der er også troende, som ikke er medlemmer. Medlemstal kan ikke bruges som dokumentation i den sammenhæng, sagde han.
Automatisk medlemskab giver høje tal
Heller ikke professor i teologi på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet Svend Andersen mener, man kan bruge andelen af medlemmer til at konkludere noget om, hvorvidt danskernes er ateister:
- Antallet af medlemmer af folkekirken siger ikke noget om folks indstilling til kristendommen. Langt de fleste har jo ikke valgt at blive medlemmer. Det er noget, man automatisk er. Så det er en forsimpling at påstå, at danskerne ikke er ateister på baggrund af medlemstal for folkekirken, siger han til Detektor.
Når medlemskab af folkekirken ikke kan bruges til at konkludere, om danskerne er ateister eller ej, skyldes det ifølge Hans Raun Iversen, at der er flere årsager til at være medlem af folkekirken:
- Vores forskning viser, at der er en tendens til, at mange bliver hængende, hvis de føler, at de får noget ud af kirken og har nogle gode oplevelser der. Eksempelvis hvis ens børn bruger kirken i forbindelse med den lokale skole, eller man bruger kirken i forbindelse med kulturelle arrangementer. Der er også nogle, der støtter kirken, fordi de mener, at kirken tager sig af de svage i samfundet. Men det betyder ikke, at man ikke er ateist, forklarer han.
Kristeligt Dagblad: Oplysningen er ikke faktuel
Detektor har spurgt Kristeligt Dagblads redaktør for Kirke og Tro, Anders Ellebæk Madsen, om han mener, at man kan konkludere, at danskerne ikke er "ugudelige ateister" på baggrund af medlemstal for folkekirken.
- Kristeligt Dagblad mener ikke, at man på baggrund af medlemstal for folkekirken kan konkludere, at danskerne ikke er ugudelige ateister. Men det konkluderer artiklen heller ikke. Den gør blot opmærksom på, at der faktisk er en medlemsandel på mellem 73 og 84 procent i de større byer, bortset fra København, skriver han i en mail til Detektor.
Selv om Kristeligt Dagblad skriver i artiklerne, at myten om at folk i byerne er "ugudelige ateister" er usand, skriver Anders Ellebæk Madsen til Detektor, at der ikke er tale om en oplysning, der skal forstås faktuelt:
- Her er der imidlertid tale om en henvisning til en almindelig forestilling, men ikke til oplysninger af faktuel karakter. Artiklen handler ikke om, i hvilket omfang folk i byerne rent faktisk er ugudelige, kulturradikale eller ej, men om at medlemsandelen i byerne, når man ser bort fra København, faktisk er ret høj.
Mener du ikke, at det er en oplysning af ”faktuel karakter”, når I skriver om forestillingen at: ”…den er bare ikke sand. Urbanisering er nemlig ikke lig med sekularisering”?
- Detektor er her ude i et semantisk skoleridt, der forbigår pointen. Artiklens vinkel er: En udbredt sociologisk tese har i årtier været, at urbanisering medfører sekularisering. Men det holder ikke i ni af de ti største byer i DK, når man kigger på medlemsprocenten af folkekirken i disse byer, som ligger mellem 73 og 84. Den vinkel er en udlægning af fakta, foretaget af en sociolog og en provst i teksten, men ikke en oplysning af rent faktuel karakter, skriver Anders Ellebæk Madsen.