Sommerens historier, om de mange mennesker på flugt, har trukket linjerne op i den danske indvandrerdebat. Et centralt tema er deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Et område, hvor der ifølge debattør og journalist Mikkel Andersson ikke er fremgang nok at spore, når man ser på efterkommerne af indvandrere med ikke-vestlig baggrund.
- Vi har set, at førstegenerationsindvandrerne har en meget, meget lav beskæftigelsesfrekvens. Andengenerationsindvandrerne har en marginalt bedre, men den ligger stadig omkring 50 procent. Det er meget, meget lavt, og der er ikke noget, der tyder på, at det bliver bedre. Det er det, der er det store problem, lød det da han var gæst i Deadline i sidste måned.
Men ifølge DR's Detektor viser tal fra Danmarks Statistik en klar fremgang i efterkommernes tilknytning til det danske arbejdsmarked.
- Vores tal viser, at efterkommere af ikke-vestlige lande klarer sig væsentligt bedre end førstegenerationsindvandrere fra ikke-vestlige lande, lyder det fra chefkonsulent i Danmarks Statistik Pernille Stender.
Danmarks statistik: Misvisende sammenligning
Ser man på de absolutte tal, er det korrekt, at efterkommere af indvandrere fra ikke vestlige lande kun klarer sig marginalt bedre end efterkommere fra ikke vestlige lande. Men en sådan sammenligning er ifølge Danmarks Statistik ”misvisende”. Der er nemlig mange unge i gruppen af efterkommere, som i kraft af deres alder har lavere tilknytning til arbejdsmarkedet.
Blandt de 16-64-årige ikke-vestlige efterkommere var 80 procent under 30 år i 2013. Den tilsvarende andel blandt personer med dansk oprindelse var kun 21 procent.
"De ikke-vestlige efterkommere er altså klart overrepræsenterede på alderstrin, som har relativt lav beskæftigelse. Derfor vil en simpel angivelse af deres beskæftigelsesfrekvens for alle 16-64-årige være misvisende og klart undervurdere deres egentlige beskæftigelse,” skriver Danmark Statistik i rapporten 'Indvandrere i Danmark' fra 2014.
Efterkommere klarer sig bedre
Korrigerer man for den store aldersforskel i gruppen af henholdsvis indvandrere og efterkommere ser billedet da også en del bedre ud.
Det viser Danmarks Statistiks opgørelse over den såkaldte underbeskæftigelse – en opgørelsesmetode, hvor der tages højde for gruppernes forskellige alderssammensætninger.
Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande er den alderskorrigerede beskæftigelse 38,4 procent lavere end for personer med dansk oprindelse, mens tallet for efterkommere af indvandrere fra ikke vestlige lande er nede på 18,1 procent.
Og netop tallene for underbeskæftigelse er mere retvisende end beskæftigelsesfrekvensen, når man skal sammenligne de forskellige gruppers tilknytning til arbejdsmarkedet, fortæller fuldmægtig i Danmarks Statistik Jens Bjerre.
- Tallene for underbeskæftigelse tager netop højde for den store aldersforskel i grupperne, og giver derfor et mere retvisende billede af efterkommernes beskæftigelse i forhold til de andre grupper.
Andersson: Det var en fejl
Mikkel Andersson erkender over for DR’s Detektor, at han tog fejl, da han hævdede, at andelen af beskæftigede efterkommere ikke ser ud til at blive bedre, end den er blandt indvandrere.
- Det er simpelthen en fejl fra min side, det er der absolut ingen tvivl om. Jeg burde have sagt, at noget tyder på, at beskæftigelsesfrekvensen er højere end forældrenes, selvom der stadig er væsentlig forskel til danskeres, og den forskel er øget de senere år.
Mikkel Andersson erkender samtidig, at sammenligningen af de ikke-alderskorrigerede tal for beskæftigelsesfrekvensen i de to grupper ikke tegner et retvisende billede.
- De absolutte tal er ikke retvisende. Jeg skulle have brugt de alderskorrigerede tal. Ingen tvivl om det. Når man bringer tal til bords, så skal de være bedre end dem, jeg brugte i forhold til efterkommernes beskæftigelse.
Tal stammer fra kronik
Mikkel Andersson fortæller til Detektor, at han lænede sig op af en kronik fra Berlingske, da han sammenlignede de absolutte tal for beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere og deres efterkommere.
Kronikken er skrevet af professor og dr. polit. Poul Christian Matthiessen og dr.phil. Gunnar Viby Mogensen, som på linje med Mikkel Andersson sammenligner beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere, uden at korrigere for alder.
”De ikke-vestlige indvandreres efterkommere klarer sig i vort velfærdssamfund ganske vist en smule bedre end forældregenerationen, men har dog kun en 4,5 procentpoint højere beskæftigelsesfrekvens,” skriver de to.
Ikke plads til metodediskussioner
I en mail til Detektor skriver Gunnar Viby Mogensen, at han har valgt at bruge de absolutte tal, da de ifølge ham er mere meningsfulde.
- Det er altid et valg, om man vil lægge vægt på statistikkens tal, som de faktisk er, eller om man vil få meningen bedre frem ved hjælp af standardiserede tal, som jo ofte implicerer et islæt af en forventning frem for en realitet.
Professoren understreger iøvrigt, at både ham og Poul Christian Matthiessen er opmærksomme på aldersproblematikken, men at en kronik sætter visse begrænsninger for, hvor meget man kan forklare:
- I kronikker o.l. er der ikke plads til at gøre rede for den slags metodeproblemer. Men Matthiessen og jeg har brugt de faktiske tal, efter i flere omgange at have drøftet det særlige aldersproblem for efterkommerne med Danmarks Statistik, skriver han.